Et symbol på værdighed og autoritet: Historien om en attraktiv kæde

Borgmestre kommer og går. Men uanset hvem der vinder kommunalvalget i næste uge, så er kæden den samme, og den har en interessant historie.

Kommunalvalget nærmer sig. Tirsdag den 16. november bliver det afgjort, hvem der skal sidde på den midterste træstol med det tynde betræk i kommunalbestyrelsessalen i Rønne.

Budgetforliget mellem Socialdemokratiet og Venstre satte for alvor skub i valgkampen, efter at flere partier endte udenfor døren tilbage i september. Deres ønske om et bredt forlig forsvandt hurtigere bag horisonten end Express 1 kan præstere på flade bølger.

Herfra tog retorikken til i styrke. Tonen blev skarpere mellem kandidaterne, og flere partier byder nu ind med egne kandidater i kampen om, hvem som får den tunge borgmesterkæde om halsen.

Ifølge Ritzau er det bornholmske valg vurderet til at være det mest interessante kommunalvalg i Danmark – ikke mindst efter at en tidlig meningsmåling overraskende afslørede en teoretisk mulighed for, at Enhedslisten kan sætte sig på borgmesterposten.

Inden der endeligt navn sættes på Bornholms nye borgmester, tager vi en tur tilbage i tiden og fortæller historien om kunstneren bag den bornholmske borgmesterkæde.

Borgmesterkæden med Bornholms Regionskommunes nuværende våbenskjold. Foto: Berit Hvassum


Kunstneren bag kæden

Den bornholmske borgmesterkæde er skabt til borgmester Johannes Schou i Rønne i 1977 af kunstneren Mogens Bjørn-Andersen.

Mogens Bjørn-Andersen var den sidste elev, der blev udlært som sølvsmed hos Georg Jensen i København.

Interessen for kunst bragte den nyudlærte sølvsmed fra Købehavn videre til Kunstakademiet. Senere etablerede han sig som selvstændig med sølvsmedeværksted i Birkerød og fabrik i Sverige.

Mogens Bjørn-Andersen var udover at  to borgmesterkæder til Rønne og Skive, særligt kendt for sine værker i altersølv, dåbskander og fade til flere danske kirker, samt et sølvkorpus til kongehuset. Fotraf Jens-Erik Larsen


Mogens Bjørn-Andersens forbindelse til Bornholm blev skabt i hans barndom igennem en familiær tilknytning til lægen Gilbert Jespersen, der havde feriebolig i Sandkås.

I 1957 købte Mogens Bjørn-Andersen sammen med sin kone, Jeanne, ejendommen Skovlund i Olsker, hvor han de næste 30 år fokuserede på det kunstnerisk eksperimenterende, samt på sit virke som formand for Bornholms Kunstforening.

Nye opgaver trak Mogens Bjørn-Andersen tilbage til København, men i 1997 indtog Bornholm atter en væsentlig rolle for Mogens og hans kone.

Denne gang slog parret sig ned ved Stammershalle i en bolig med udsigt til havet. Herfra fortsatte Mogens Bjørn-Andersen sit kunstneriske virke til han nåede højt op i 90'erne.

Mogens Bjørn-Andersen dør i 2014, 102 år gammel.

Mogens Bjørn-Andersens borgmesterkæde blev efter kommunesammenlægningen tilpasset med en ny medalje, som blev forsynet med det nye symbol for Bornholms Regionskommune

Kæden 'bæres' i dag af Thomas Thors (S), som overtog den fra Winni Grosbøll i januar i år.

Under en modtagelse af Dronning Margrethe i Rønne Havn i 2005 bar regionsborgmester Thomas Thors medaljen med det nye dragesymbol for Bornholms Regionskommune. Efter kommunesammenlægningen i 2003 blev midtermedaljen i den gamle Rønne-borgmesterkæde udskiftet med en ny – denne gang med drage-indgravering, som er regionskommunens symbol. Under en modtagelse af Dronning Margrethe i Rønne Havn i 2005 bar regionsborgmester Thomas Thors medaljen med det nye dragesymbol for Bornholms Regionskommune. Foto: Jens-Erik Larsen

Thomas Thors var den sidste Rønne-borgmester, som bar borgmesterkæden fra 1977. Efter kommunesammenlægningen blev han den første, som kunne trække borgmesterkæden over hovedet med en ny medalje med regionskommunes dragesymbol. 

Fakta

Stort set alle kommuner i Danmark har en borgmesterkæde. Kæden er et værdighedstegn og et symbol på autoritet.

Traditionen stammer oprindeligt fra de tyske købsstæder tilbage i 1200-1300-tallet, hvor det var lokale kræfter af storkøbmænd og håndværkerfolk, som tog sig af udvælgelsen af byens råd. Med borgmesterkæden fulgte prestigen og senere blev den et symbol for værdighed.

Den tyske tradition var dog længe om at få tag i danskerne. Først i 1930’erne kommer de første kæder frem i de større byer og ved kommunalreformen i 1970’erne er borgmesterkæden blevet et fast indslag i det meste af Danmark.

En borgmesterkæde er ikke en billig affære at få produceret, og det er sjældent kommunerne selv, der står for finansieringen, men oftest en gave fra den lokale handelsstands- eller borgerforening.

Kommunerne er dog selv inde over den kunstneriske udformning, som typisk består af en kæde og en stor midtermedalje.

Mogens Bjørn-Andersens borgmesterkæde blev efter kommunesammenlægningen i 2003 tilpasset med en helt ny medajle med det nye drage symbol for Bornholms Regionskommune.