Blåt og lilla flertal – men bag hvem?

Den nye meningsmåling flytter kun meget lidt i forhold til oktober-målingen. Men holder den nye måling på tirsdag, vil megen magt have forskubbet sig over til Kristendemokraterne, der i så fald vil have det afgørende mandat nummer 12. Bjarne Hartung Kirkegaard vil i så fald kunne gøre indtil flere til borgmester, blandt dem måske også sig selv.

Ved første øjekast: Jysk Analyses sidste meningsmåling for TV 2/Bornholm før valget på tirsdag er ikke så opsigtsvækkende. Med fire mandater til både Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti viser målingen samme billede, som analyseinstituttet fandt i oktober. Enhedslisten står stadig til at blive størst, men nu ”kun” med seks mandater, ikke længere syv som for en måned siden.

Men så ved andet øjekast: Halløjsa! Enhedslistens mistede mandat går i stedet til Konservative, der fortsætter sin bevægelse opad og nu står til to mandater for 7,5 procent af stemmerne, frem fra 5,4 for en måned siden og 3,6 i september.

Af samme grund nu også pludselig blåt flertal: Venstre (4), Dansk Folkeparti (4), Konservative (2), Bornholmerlisten (1) og Kristendemokraterne (1) kan i den nye meningsmåling tælle til 12 mandater.

Det gode spørgsmål er bare stadig: 12 mandater…bag hvem som borgmester?

Skårene fra budgetforliget

Kommer målingen til at svare til valgresultatet (og det udgangspunkt må vi tage her, ellers var både målingen selv og de her linjer helt ligegyldige), vil Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) være manden i midten i bornholmsk politik. Det afgørende mandat nummer 12 vil i så fald være hans og Kristendemokraternes.

Rollen som kongemager vil Hartung i så fald få som den mest midtersøgende blandt de 12 borgerlige. Og fordi han også vil kunne vende sig til den anden side og tælle til 12 ved at sige Enhedslisten (6) plus Socialdemokratiet (4), SF (1) og Kristendemokraterne (1).

Det giver også 12.

Hvordan vil Hartung da handle? Han er grundlæggende blå, ikke rød. Og pr. budgetforliget at regne mener han ikke, at han skylder borgmester Thomas Thors (S) nogen tjenester. Uden at spørge, uden at forhandle eller uden bare at orientere fjernede Socialdemokratiet og Venstres budgetforlig to super billige, men for Bjarne Hartung Kirkegaard helt afgørende mærkesager: Parrådgivningen for at undgå skilsmisser – og kommunens tilskud til at passe sine egne børn hjemme.

Det havde sandsynligvis kostet mindre end en milllion kroner at få Hartung og KD med i det forlig om budgettet. Men Thomas Thors gjorde det ikke, og Bjarne Hartung Kirkegaard reagerede uvant hårdt ved både at trække sin støtte til rådhusprojektet og beskylde Thomas Thors for løftebrud.

Skal Bjarne Hartung Kirkegaard på dén baggrund og med det afgørende tolvte mandat gøre Thomas Thors til borgmester på tirsdag, vil han få et gedigent forklaringsproblem. Det kan enhver se, og derfor gør han det ikke.

Han vil også kunne fortælle Socialdemokratiet og SF, at han lægger sit afgørende mandat bag Morten Riis (EL) som borgmester. At Enhedslisten blev størst, og at man må respektere et ønske fra omkring hver fjerde vælger.

Sker det, vil S og SF ikke kunne gøre meget andet end at acceptere, for S vil med denne måling ikke have noget oplagt, alternativt flertal. Alt sammen forudsætter det, at Bjarne Hartung Kirkegaard over hovedet til en start vil spille ud med Morten Riis som borgmester.

Det vil han med stor sandsynlighed ikke. For Morten Riis er socialist, og det er Bjarne Hartung Kirkegaard ikke, endda meget langt fra.

Dermed bliver det endnu bedre spørgsmål, hvad Bjarne Hartung Kirkegaard vil gøre i stedet.

Tre muligheder tilbage

I den blå lejr vil Hartung med et valgresultat, der giver de samme fire mandater til både Venstre og Dansk Folkeparti, finde sig selv i en form for western-saloon. Hvor to nøjagtigt lige stærke mænd (i praksis en mand og en kvinde) sidder ved et bord og lægger arm i timevis, fordi de to er (ja) nøjagtigt lige stærke.

Ingen vil give sig, for begge er stærke nok til at undgå selv at tabe. Men samtidig er ingen af de to stærk nok til selv at kunne vinde.

Sådan står Venstre og Dansk Folkeparti, hvis valget giver fire mandater til dem begge.

DF gør ikke Søren Schow (V) til borgmester. Og Venstre gør ikke Linda Kofoed Persson (DF) til borgmester. Kemien mellem Venstre og DF var ringe, grænsende til giftig, allerede før budgetforliget. Siden er den kun blevet dårligere. Ingen af de to har hverken lyst til eller luft til at gøre det andet parti til borgmesterparti.

I den situation er der tre borgmesteremner tilbage i et eventuelt blåt forhandlingslokale efter valget: Det er Jacob Trøst eller Iben Busch fra Konservative, hvor begge kan komme i spil, hvis Konservative får dem begge ind – og så er det endelig…Bjarne Hartung Kirkegaard selv.

Har Hartung i virkeligheden altid haft en borgmester i maven i alle sine nu 35 år i bornholmsk politik? I så fald har han skjult den vældig godt. Eller også har vilkårene simpelthen bare ikke været til stede før måske nu, natten mellem på tirsdag og på onsdag.

Det er det ene spørgsmål. Hvis svaret er ja, så er det andet, om kristendemokraten også vil kunne tælle til 12 mandater bag sig selv som borgmester.

Det er ingen given sag, og hvis svaret på det spørgsmåler nej, vil de mest nærliggende udfald af valgresultatet alle være afsøgt, uden at Bornholm har fået en borgmester af den grund.