Erfaringer fra ti års bisonopdræt: Sådan er det gået

Siden 2012 har Naturstyrelsens medarbejdere i skoven haft travlt med at følge bisonbestandens udvikling og trivsel. På kontoret har man haft travlt med at besvare henvendelser fra bekymrede borgere. Nu taler man om at få flere bisoner til Bornholm. Samtidig kommer kronhjorten måske tilbage til Almindingen efter næsten 250 års fravær, og der kommer også dådyr i indhegningen, der bliver knap seks gange så stor som den eksisterende bisonskov. Det handler om genetik og biodiversitet. Det handler om arternes overlevelse. Men for menneskene i skoven handler det om dyrevelfærd.

Der har været drama i skoven siden Naturstyrelsen Bornholm for ti år siden udsatte syv bison i en indhegning i Almindingen. Havde de det godt? Var de farlige? Fik de mad nok?

Naturstyrelsens ansatte har haft travlt med at sætte sig ind i de store dyrs adfærd og indvolde.

Der har været sygdom og død. I 2017 og 2018 var dødeligheden i bisonflokken endda usædvanligt høj. Syv bisoner døde på et år. Det skabte mere bekymring end normalt blandt de besøgende, for de holder også nøje øje med bisonbestanden i Almindingen.

Men det er ikke ualmindeligt med et dyk i bestanden nogle år efter at en bestand er etableret, skriver Naturstyrelsen i en ny redegørelse, som kan læses i sin helhed på Naturstyrelsen Bornholms hjemmeside. Her samler Naturstyrelsen Bornholm erfaringerne fra ti års bisonopdræt. Erfaringer som blandt andet kan bruges, når Miljøstyrelsen om kort tid måske skal tage stilling til, om der fortsat skal være bison i Almindingen som et led i ansøgningen om etablering af en naturnationalpark.

Det svarer imidlertid til forventningerne, skriver Naturstyrelsen.

Da bisonprojektet blev startet i 2012 lavede man en beregningsmodel for, hvordan bestanden kunne forventes at udvikle sig, baseret på de data, man kender fra en vildtlevende bestand i Polen. Modellen viste, at bestanden i værste fald kunne risikere uddø helt, eller i bedste fald nå op på næsten 30 individer i 2022.

"Medianen i modellen lå omkring 10 individer i 2022, hvilket må siges at være meget tæt på virkeligheden", hedder det i redegørelsen.

De seneste tre år er bestanden reduceret yderligere, hvilket primært skyldes, at der ikke blev født nye kalve i to år. Ved udgangen af 2021 var der ifølge Naturstyrelsens redegørelse lige præcis ti dyr i bisonskoven.

Bisoner og parasitter

Bekymringerne om dyrenes trivsel og bestandens udvikling har flere gange ført til debat i de bornholmske medier. Især den manglende behandling for parasitter har bekymret borgerne, for voldsomme parasitangreb kan få dyrene til at se udmagrede ud. Naturstyrelsen svarer igen med fakta: Der er konstateret flere forskellige flercellede parasitter i de bornholmske bisoner, blandt andet vomikte, leverikte, rundorm, trådorm, piskeorm og lungeorm. Ved dyrlægeundersøgelse af døde bisoner og prøver fra afføring har man endda kunnet konstatere lungeorm i et større omfang.

Det er normalt, at vilde dyr, som lever i naturen, har parasitter i større eller mindre omfang, og erfaringerne fra den polske del af avlsprogrammet viser, at stort set alle bisoner har en eller flere arter af parasitter. Det er mængden af parasitter i det enkelte dyr, og dyrets modstandskraft mod parasitterne, som afgør, om parasitterne påvirker dyrets trivsel og sundhed i væsentlig grad.

Den europæiske bison er imidlertid ganske sårbar i forhold til forskellige sygdomme og nogle individer har en reduceret evne til at udvikle immunitet for parasitter, oplyser Naturstyrelsen.

Derfor dyrlægebehandler man ikke bestanden af europæisk bison på Bornholm. "Det er vigtigt for artens fremtid, at de dyr, som har en dårlig kondition dør, så de ikke giver deres gener videre. Vi afliver syge dyr for at forhindre unødig lidelse", lyder det i redegørelsen.

Ser man bort fra debatten om dyrevelfærd, er de ti år med bison på Bornholm forløbet fredeligt.

Der har ifølge Naturstyrelsen været over en million besøgende gæster i bisonindhegningen, uden at der er registreret nogen ulykker. I den fremtidige Naturnationalpark, som er fem-seks gange så stor som den nuværende bisonskov, vil muligheden for at møde en bison blive væsentligt lavere end nu.

Nye dyr i skoven

Når Naturnationalparken åbner, og det sker efter planen i juni 2023, får den fredelige bisonflok måske selskab af yderligere to store græssere, dådyr og krondyr, samt det lidt mindre rådyr.

Dette projekt, som er iværksat af miljøminister Lea Wermelin med støtte fra SF, EL og R er på en måde beslægtet med bisonprojektet, for det handler med ministerens og biologernes egne ord om at forhindre den sjette masseuddøen. Det handler altså også om at sikre overlevelse. Men til forskel fra bisonprojektet er skalaen global og langt mere omfattende. Naturnationalparkerne, både i Danmark og i resten af verden, handler om at beskytte naturen i alle dens former – biodiversiteten med et fint ord – ikke om at forhindre en enkelt, men tusinder af arter i at uddø.

For at forhindre naturen i at gro helt til, skal der indhentes hjælp fra de store græssere.

Krondyr er landets største hjorteart, og når de første dyr ankommer til Almindingen om et år eller to, er der reelt tale om en genindførelse. For der har været krondyr på Bornholm i århundreder.

Den sidste kronhjort på Bornholm blev imidlertid skudt i 1780. Før da var der en stor stamme af krondyr på øen, som årligt leverede en del stykker krondyr til Hoffet i København. Derudover blev der i 1700-tallet eksporteret krondyr til Jægersborg Dyrehave for at forny genetikken der.

Krondyr lever i flokke, også kaldet rudler, og er polygame. Hjortene danner brunstpladser og udkæmper kampe under brunsten. De er både dag-og nataktive. De er egnet til græsning i varierede skovlandskaber med store vådområder. Græs udgør hovedparten af føden. De kan æde en del grove græsser og give plads for en mere varieret plantevækst. De skræller bark af træerne og er med til at holde skovenge og moser åbne.

Antallet af dyr til udsættelse besluttes i samråd med Naturstyrelsens egne kronhjorteforvaltere.

Det næste nye dyr i hegnet er dådyret. Dådyr er udbredte i Danmark. På Bornholm er der en fritlevende bestand på omkring 700 dyr, hvoraf en del står i Almindingen.

Dådyr lever af urter, græsser, grovere plantedele, skud af løv og nåletræer, og vil dermed kunne være en vigtig art til at plejede lysåbne områder i Naturnationalparken. De bider på løvtræerne og er med til at holde skovenge og moser åbne. Dådyr foretrækker tørrere arealer end kronvildt.

Det forventes at en del af den fritlevende bestand forbliver i området, når der hegnes. Derudover suppleres der med dyr fra Jægersborg Dyrehave.

Den lille botaniker

Endelig vil der blive ved med at være rådyr i området, når hegnet udvides. Rådyr hører til de mindre græssere og findes fritlevende i Danmark. Det gælder også på Bornholm og i Almindingen, hvor der ifølge Naturstyrelsen er en stor og sund bestand.

Rådyret kaldes ofte den ”lille botaniker”. Den browser på mange forskellige planter og er meget selektiv i fødevalget.

Der udsættes ikke nye rådyr i Naturnationalparken, men man forventer at den nuværende bestand på 80–100 individer bevares. Rådyrene vil kunne bevæge sig frit ud og ind af hegnet, fordi hegnets undertråd hele vejen rundt vil blive løftet til ca. 35 centimeter fra jordniveau.

Spørgsmål om dyrevelfærd, etik og lovgivning for den nye sammensætning af dyr i Naturnationalparken berøres i projektbeskrivelsesudkastet blandt andet i følgende afsnit:

"Dyrene i Naturnationalpark Almindingen er under det lovpligtige tilsyn, blandt andet for at sikre dyrenes sundhed og velfærd og herunder også for at leve op til anmeldepligten for alvorlige husdyrsygdomme og for at kunne iværksætte hurtig og effektiv bekæmpelse af sygdomme.

Som udgangspunkt foretages ikke behandling af de udsatte dyr, hvor dyrene i stedet aflives eller fjernes, hvis der konstateres problemer i forhold til de enkelte individers sundhed og trivsel".

Det fremgår i samme publikation, som kan findes på Naturstyrelsen Bornholms hjemmeside, at Naturstyrelsen blandt andet kan etablere mindre frahegninger som kan åbnes i perioder med fødevaremangel, og at man om nødvendigt kan anvende tilskudsfodring.

Rådyr, dådyr, kronhjort og bison. Alle disse dyr skal, hvis Naturstyrelsen Bornholms projektforslag føres ud i virkeligheden, græsse, nippe, browse og flå i naturen, så den kommer til at se mere vild og mindre friseret ud.

I første omgang skal planen godkendes centralt.

Det er miljøminister Lea Wermelin (S) med støttepartier, som giver den politiske godkendelse og Miljøstyrelsen, som giver den faglige.

Går forslaget igennem, kan Naturstyrelsen Bornholm se frem til mange flere besøgende i skoven. Og mange flere spørgsmål fra bekymrede dyreelskere:

Får kronhjortene nok at spise? Slås de for meget? Går det ud over bisonbestanden og rådyrene?

Projektbeskrivelser går til politisk behandling i begyndelsen af februar.