Er en elfærge til Simrishamn en god idé? Uenighed om svaret i passagerforening

I forbindelse med Infrastrukturplan 2035 skal transportmulighederne til og fra Bornholm kigges efter i sømmene, oplyser Transportministeriet, som blandt andet nævner sejlads mellem Allinge og Simrishamn.

Partierne bag Infrastrukturplan 2035 vil, som oplyst i Tidende tirsdag, undersøge mulighederne for alternative transportmuligheder til og fra Bornholm for at skabe en bedre sammenhæng mellem landsdelene både på vandet, på vejen og i luften.

I kommissoriet, som er tilgængeligt på Transportministeriets hjemmeside, kan man læse om de forskellige forhold, der skal undersøges, herunder følgende punkt:

Muligheden for at etablere en færgerute mellem Allinge og Simrishamn, der sejler på el og kun er for gående passagerer.

Hos formand og næstformand i Bornholms Passagerforening vækker det forskellige grader af begejstring.

Næstformanden, Torsten Sletskov, er vældig fornøjet over netop det punkt.

– Det er en rigtig god idé, siger han.

– Selvfølgelig arbejder vi for at få den forbindelse op at stå, for vi anser den for at være ret væsentlig. Vi mangler den – også som en kontakt til Skåne, som vi historisk hører mere eller mindre sammen med.

Torsten Sletskov påpeger, at Christiansøfarten jo rent faktisk i nogle år frem til 2014 sejlede med BornholmExpress mellem Simrishamn, Allinge og Christiansø.

– Da kunne man tage en bus fra Vesterbrogade til Simrishamn og videre til Allinge og Christiansø, siger han.

– Den rute var faktisk konkurrencedygtig i forhold til det, vi har i dag. Det tog kun en time med færgen fra Simrishamn og til Allinge.

Imidlertid opsagde Post Danmark sin aftale med ruten, hvilket bidrog til at gøre den urentabel.

Mere åbent

Formanden for Bornholms Passagerforening, Ann Hartl, mener, at det grundlæggende er fint, at man har listet de ting op, der skal undersøges, men er mere forbeholden i forhold til punktet om at undersøge Simrishamn som destination.

– Jeg forstår ikke helt, at man er så konkret. Jeg havde gerne set, at man forholdt sig lidt mere åbent til det. Når Bornholm alligevel ikke var nævnt mere specifikt end det er tilfældet i infrastrukturplanen, synes jeg godt, man kunne være mere fremsynet i forhold til, hvad det egentlig er, vi har behov for, siger hun.

– Det er klart, at der er nogle problemer, der skal løses her og nu, og selvfølgelig har coronakrisen tydeliggjort, at det giver udfordringer, når vi skal rejse gennem et andet land. Det skal vi have løst – og ikke først efter, at der er blevet lavet en vidtgående undersøgelse.

– Når det er sagt, så er det værd at se på alt, der kan give mening, også for at sikre en større stabilitet, men der tænker jeg, at Allinge-Simrishamn ikke nødvendigvis spiller en stor rolle. Det, vi har brug for, er stabilitet på de forbindelser, som vi kender og bruger. Vi har ikke brug for, at der er aflysninger, fordi vejrliget spiller os et puds eller lignende. Vi er helt med på, at storm eller vind af orkanstyrke vil påvirke trafikken, men vi vil gerne have noget, der så vidt muligt fungerer altid.

Større helhed

Taler du om helt andre typer færger?

– Ja. Men igen: Der er brug for, at vi ser på, hvordan tingene passer ind i en større helhed, og lige nu i det her øjeblik vil jeg egentlig nødigt sige noget mere konkret end det, siger Ann Hartl.

– Men jeg tænker også, at der for eksempel er blevet nævnt en tunnel til Sverige, den hjælper bare ikke på problemet med svenskerne på grænsen. Og er der andre muligheder eller overvejelser, man kunne gøre gøre? Hvordan ser vi fremtiden i forhold til privatbilismen, når vi skal kigge ind i det her? Skal vi bare alle sammen have grønne biler, eller skal vi have andre kollektive transportformer, end dem vi kender i dag?

Tænker du også på, om det er muligt at sejle direkte til Sjælland, så man ikke skal igennem Sverige?

– Ja, det har også været oppe at vende, og der skal man kigge på mulighederne i forhold til hvilke havne, der kunne komme på tale, hvilken type færger, der i forhold til miljø ville give mening, og så videre. Det ville i hvert fald ikke give mening at sejle med de nuværende færger til Sjælland, og der er også mange, der med god grund stiller spørgsmålet: Har vi lyst til at sejle den tur, når der blæser en halv pelikan, siger Ann Hartl.

Punkterne

Ifølge kommissoriet for undersøgelse af trafikbetjeningen af Bornholm skal blandt andet nedenstående punkter gennemgås:

• Hvordan færgebetjeningen af Bornholm inden for rammerne af den nuværende kontrakt – og dermed med de forudsatte anvendte færger – kan gennemgå en grøn omstilling gennem mindre emissioner fra færgerne (CO2, NOx og SOx), herunder hvor meget CO2-fortrængning, der kan opnås ved at sænke farten og øge overfartstiden,

• Hvordan et kommende udbud af færgebetjeningen af Bornholm kan udformes, så færgebetjeningen af Bornholm fremadrettet udføres gennem mindst mulig emission (CO2, NOx og SOx),

• Mulighederne for at etablere en færgerute mellem Rønne og Hovedstadsområdet med enten en hurtigfærge eller en konventionel færge, herunder undersøgelse af de infrastrukturmæssige perspektiver i at anlægge et nyt færgeleje i hovedstadsområdet tæt på videre transportmuligheder med tog, metro og fly, alternativt et nødfærgeleje som kan benyttes i ekstraordinære situationer,

• Mulighederne for at etablere en færgerute mellem Allinge og Simrishamn, der sejler på el og kun er for gående passagerer,

• Den dynamiske billetprisstruktur på færgen, Øresundsbroen og betydningen for kundegrupperne, herunder set i forhold til alternative prisstrukturer,

• Af- og ombordkørsel på færgerne og færgernes komfort,

• Hvordan fragtkapaciteten til og fra Bornholm skal håndteres fra 2023 og frem, herunder en redegørelse for, om takstnedsættelserne på gods har ført til billigere fragtpriser og varer for forbrugerne,

• Hvordan bil- og passagertrafikken mellem Rønne og Ystad fra 2023 og frem kan tilpasses, så der er et fornuftigt forhold mellem udbudt kapacitet og efterspørgsel i lav- og høj- sæson, og mulighederne for, at færgebetjeningen af Bornholm overgår til et kommunalt aktieselskab under Bornholms Regionskommune.

For så vidt angår alternative transportmuligheder til/fra Bornholm og interne trafikale forhold undersøges:

• Mulige grønne anlægsinvesteringer i Bornholms Lufthavn, der fremmer den grønne omstilling af lokale transportløsninger på Bornholm,

• Om der er fordele ved, at der for eksempel i Bornholms Lufthavn tilbydes et stort udbud af elbiler og cykler enten på abonnement eller leje i lighed med det, der gør sig gældende i de større byer (dette skal ske sideløbende og i overensstemmelse med den samlede plan for udrulning af ladestandere i Danmark),

• Om det er muligt at skabe bedre sammenhæng mellem information om flyafgange, kollektivtrafik, billeje m.v. og

• Hvordan rutebusserne på Bornholm kan gøres til et attraktivt og grønt alternativ til personbilen, og

• Mulighederne for at genetablere en direkte togforbindelse mellem København og Ystad, herunder en opgørelse af økonomi og udviklingen i togrejsende fra 2000 til 2021.

• Hvor meget CO2 og biltrafik der kan fortrænges, hvis IC Bornholm genindsættes, og eller hvis der indsættes flere fjernbusser.