Efter massiv forurening i november: 'Der er liv, men der går mange år, før der igen er store karper'

Ni måneder efter forureningen fra Bornholms Andelsmejeri, er der nu spottet frøliv og småfisk i Præstemosen.

Tidlig onsdag morgen gik Tidende en tur om søen ved Præstemosen i Klemensker.

Da avisen gik samme tur tilbage i november 2020, var det synet af gispende fisk i vandoverfladen og døde karper i søbredden, der mødte os.

Et dystert scenarie, som skete efter et massivt udslip af procesvand fra Bornholms Andelsmejeri, som altså forårsagede omfattende fiskedød af skaller, karper og gedder i vandløbet og søen.

Denne onsdag morgen blev vi ikke mødt af store mængder fisk, der kæmpede for livet. Faktisk lå søen blikstille hen i det vindstille vejr, der dog engang imellem blev afbrudt af små vandringe, som langsomt bredte sig ud mod kanten. Var det småfisk, der gik i overfladen, spurgte vi os selv?

Det er netop det store spørgsmål. Om der her ni måneder efter uheldet er kommet liv i Præstemosen? Og i så fald hvilket liv?

Søen lever

– Søen er i hvert fald ikke død, siger Bjarne Beck, der er formand for Rø-Klemensker Menighedsråd.

Det er menighedsrådet, der ejer Præstemosen og området omkring søen, og siden forureningen har de løbende holdt opsyn med søen og forhørt sig blandt lystfiskere, hvad folk har observeret.

Noget af det, som menighedsrådet især var bekymret for, var, om den sjældne latterfrø, som i mange år har holdt til i søen, ville komme igen. Men heldigvis overlevede den, fortæller Bjarne Bech.

– Frøerne så vi allerede tilbage i foråret, hvor det viste sig, at rigtig mange havde overlevet, da de højst sandsynlig var nået at gå i vinterhi inden forureningen. En biolog fortalte mig, at det har været deres redning. Det var første tegn på liv, siger han.

Han fortæller, at det er lidt tid siden, han selv var nede ved Præstemosen, men at han siden foråret har hørt fra fiskere, at der også skulle være småfisk i søen.

– Jeg blev rigtig glad, da jeg hørte det. Man kan sige, det er ikke gået helt så galt, som vi frygtede, for frygten var jo, at søen lå helt død hen. Men det tyder på, der er frøer og småfisk i søen. Hvilken slags fisk, ved jeg dog ikke, siger Bjarne Bech.

Sagen kort

Den 3. november 2020 strømmede en større mængde procesvand med rester af mælk, valle og fedt fra Bornholms Andelsmejeri ud i en regnvandsledning og løb derefter ud i vandløb og søer i området ved mejeriet.

Et af de ramte steder var Præstemosen, hvor store mængder af fisk døde på kort tid på grund af fedtrester som satte sig i fiskenes gæller.

Udover skaller og gedder, døde også rigtig mange karper. Præstemosen var især kendt for sin store bestand af skælkarper, der har levet i søen i mange år, og mange lystfiskere har siden været bange for, at karpebestanden ikke ville overleve.

Den 4. december indgav Bornholms Regionskommune en anklage mod mejeriet, som i slutningen af februar mundede ud i, at Bornholms Politi sigtede andelsmejeriet for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven. Siden har det været op til anklagemyndigheden at vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale mod mejeriet.

Et enkelt nap

Hvilke fisk, der har overlevet kan Morten Elon Andersen, der er juniorleder i Bornholms Sportfiskerforening hjælpe os med at svare på. Førhen tog foreningen ofte juniorholdet med ud til Præstemosen, da søen netop var et godt sted for nybegyndere og altid sikrede en god fangst.

– Siden uheldet har vi kun haft juniorholdet med derned en enkelt gang. Der var ikke rigtig noget at komme efter, så vi kørte videre til et andet sted, fortæller Morten Elon Andersen.

Men for at tage en ny status på søen, og se om der var kommet mere liv, tog han selv ned for at fiske et par timer i forsommeren, hvor han blev noget klogere på, hvilke fisk der svømmer rundt.

– I løbet af de to timer havde jeg kun et enkelt nap. Det er ikke meget i forhold til før i tiden, hvor der konstant var jævn aktivitet, siger han og fortsætter:

– Men det viser, at der er fisk dernede igen. Jeg ved, at der både er små karper og skaller, men jeg er ikke sikker på, at der er rovfisk igen, såsom gedder.

– Hvis Præstemosen skal blive som før i tiden, kræver det en reetablering, hvor man genudsætter 50-70 karper, siger Morten Drews, næstformand i Vandpleje Bornholm. Foto: Jacob Jepsen

Ingen store karper

Morten Drews, der er næstformand i Vandpleje Bornholm, kan også bekræfte, at der er set karper og skaller i søen.

– Der er helt sikkert liv i søen. Det, du har observeret dernede, har været småfisk, som har gået i overfladen, hvilket er meget typisk for skaller og karper at gøre, siger han.

Han husker tydeligt synet og lugten af de døde fisk tilbage i november og synes derfor også, det er glædeligt, at det ser ud til, at søen er i gang med at reetablere sig selv. Dog har han ikke selv været nede i Præstemosen fornylig, da det har været foreningens holdning, at man ville give søen fred og ellers vente på nogle målinger fra regionskommunen.

– Men jeg har talt med flere karpefiskere, som alle har bekræftet, at der er karper. Hvor mange det er, vides dog ikke. Det eneste, der er sikkert, er, at alle de store karper er døde under forureningen. Alt, hvad der er tilbage nu, er småfisk, fortæller Morten Drews.

Bliver søen sig selv igen?

Efter udsagn fra menighedsrådet, Bornholms Sportfiskerforening og Vandpleje Bornholm kan vi altså konstatere, at der er liv i Præstemosen.

Der er med sikkerhed både observeret frøer, skaller og karper, hvilket tyder på, at søen er i gang med at reetablere sig selv. Men hvor længe vil det tage den at komme tilbage til det, den var før forureningen?

Ifølge Morten Drews vil der gå mange år endnu.

– Efter det vi har set og hørt, tror jeg på, at søen nu for alvor begynder at komme igen, men vi skal ikke forvente, at der indenfor de næste mange år kommer karper af den størrelse, som der var før. Den er en langsomt voksende fisk, og det kræver nogle år, før den kommer op at veje flere kilo igen, siger han.

Samme udsigter spår Morten Andersen.

– Det vil nok tage i hvert fald 5-10 år, før søen ligner sig selv igen med den fiskebestand, der var tidligere, siger han.

På trods af det vil han alligevel tage juniorholdet med til Præstemosen i den kommende tid.

– Selvfølgelig skal vi derud igen, men det bliver så med en forventning om, at det er sværere at fange noget, og størrelsen på fiskene er noget mindre end normalt, siger han.

Hvad er en karpe?

Karpen er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark og findes derfor kun, hvor den er sat ud. Det typiske levested er i mindre søer, hvor karpen som regel trives fint.

Karpen bliver i Danmark sjældent over 20 kilo, men fisk på 10-15 kilo er ikke ualmindelige.

Der er ikke tradition for at måle længden på karper blandt lystfiskere, men fra udlandet kendes eksemplarer på over en meter, og det menes, at den maksimale længde under optimale forhold er over 120 centimeter.

Kaper kan opnå en meget høj alder set i forhold til mange andre ferskvandsfisk. Nogle karper kan således blive over 50 år gamle.

Kilde: Miljøstyrelsen og Fiskepleje.dk