ERHVERV
Dansk Industri og Dansk Byggeri opfordrer Bornholms Regionskommune til at udpege et andet areal til fremtidens udvikling af erhvervslivet end de 10,3 hektar, som indgår i Kommuneplan 2020. Det skriver Kenn Kjellberg, formand for DI Bornholm, og Jens Koefoed, formand for Dansk Byggeri Bornholm, i et fælles høringssvar til den langsigtede rammeplan. De foreslåede erhvervsområder på Snorrebakken ligger op til Bornholms Produkthandels plads til skrot et godt stykke oppe af bakken og er dermed adskilt fra industrikvarteret af Den Grønne Ring.
De to formænd skriver, at ”erhvervsarealer til produktionsvirksomheder skal være af god beliggenhed med hensyn til tilkørselsforhold og vejforhold, og samtidig skal sikre udviklingsmuligheder. Dette opfylder det nuværende forslag ikke”.
Inden kommuneplanen blev sendt i høring, udtalte borgmester Winni Grosbøll til Bornholms Tidende, at tanken bag det nye erhvervsområde, som ikke ligger i direkte tilknytning til det eksisterende industrikvarter, var ansporet af drøftelser med erhvervslivet.
– Vi har i længere tid haft en dialog med erhvervsorganisationerne ført an af Dansk Industri, som har påpeget, at der mangler attraktive erhvervsområder på øen til at kunne vækste, sagde den daværende borgmester i oktober.
Fem grunde
DI og Dansk Byggeri opstiller i punktform fem grunde til, at kommunens forslag ikke er optimalt:
• Det foreslåede område ligger ikke i nærområdet af de eksisterende erhvervsområder i Rønne.
• Adgangsveje og tilkørselsforhold til Snorrebakke-området er ringe og ikke tilstrækkelige for produktionsvirksomheder. Produktionsvirksomheder vil oftest kræve større anlægsarbejde, der vil kræve en etablering af nye adgangsveje via Snorrebakken, som vil kollidere med svage trafikanter, der skal til den planlagte samlede BRK-administration.
• Området er utroligt kuperet med synligt vandspring, der vil gøre det umuligt eller uhensigtsmæssigt dyrt at bygge større sammenhængende produktionsbygninger.
• Området er historisk blevet udnyttet til råstofindvinding og udgravning af ler, kaolin og sprængning af granit.
• Området er tæt omkranset af skovbyggelinjer, herunder fredskov og naturbeskyttede områder, hvorfor det ikke er egnet til nye fabriksbygninger.
Erhvervsorganisationernes to formænd peger i stedet på, at kommunen skal prioritere en placering tættere på Jensen Denmark, hvilket ”vil muliggøre en klynge af bornholmske produktionsvirksomheder”, skriver de i høringssvaret.
Borntek Industri forsøgte i 2019 at få kommunen til at støtte virksomhedens planer om at opføre en fabrik og en erhvervspark på en landbrugsgrund i forlængelse af industrikvarteret, men planerne kunne ikke gennemføres, da drikkevandsinteresser på grunden fik til at politikerne afvise at omdanne arealet fra landzone til erhvervszone. Bornteks direktør, Casper Poulsen, fortalte i november til Bornholms Tidende, at projektet Fynegaard Erhvervs- og Innovationspark trods hindringerne ikke var opgivet.
Under dialogen med kommunens embedsværk blev Borntek flere gange henvist til andre ubenyttede erhvervsgrunde, som fremgik af kommunens rummelighedsanalyse, men i praksis kunne ingen af dem bruges.
Manglen på bygninger og grunde til produktionsvirksomheder i Rønne påpeger DI og Dansk Byggeri også i det kritiske høringssvar.
”Der findes pt. ingen ledige erhvervsbygninger til produktion i Rønne, på trods af at dette fejlagtigt fremgår af rummelighedsanalysen 2018 fra BRK. De få frie erhvervsgrunde, der er tilbage i Rønne, er blevet udstykket i mindre dele og kan derfor ikke anvendes ved større samlede bygninger”, skriver de.