Nye salgssteder
Leif Olsen fremhæver, at der "er en voldsom stor prisforskel mellem kontantbilletter og klippekort", og af den grund skal købsmulighederne af papirklippekortet forbedres. Forhåbningen er, at der kan laves flere aftaler med butikker og supermarkeder om at sælge klippekort.
– Der er steder, hvor man skal tage bussen for at komme til et kortsalgssted, bemærker Leif Olsen.
Som det er nu, kan man hovedsageligt købe klippekort i brugser og på turistkontorer, og der findes salgssteder i Rønne, Vestermarie, Pedersker, Nexø, Snogebæk, Svaneke, Østermarie, Gudhjem, Allinge, Klemensker, Hasle, Tejn og Aakirkeby. BAT bakker op om at udvide antallet af salgssteder og peger på Bornholmslinjen som en mulig tilføjelse.
– Vi har selvfølgelig en pligt til at gøre klippekortet mere tilgængeligt, så vi kigger efter huller på landkortet og vil forsøge at finde butikker i flere byer, siger Kim Kock-Hansen.