Politiets automatiske trafikkontrol var både fredag, lørdag og søndag på vejene for at sikre, at trafikanterne overholdt de gældende hastighedsgrænser. Det var det ikke alle, der gjorde, fremgår det af politiets døgnrapport.
På Segenvej i Almindingen blev en enkelt bilist fredag blitzet for at køre 87 kilometer i timen, hvilket var mere end de tilladte 70 kilometer i timen.
Lørdag holdt målebilen i knap fire timer på Borrelyngvej i Rutsker. 12 trafikanter passerede med for høj hastighed, og den værste kørte 104 kilometer i timen.