Slagteriet i historisk krise: 'Vi er i hammergod gænge'

Danmarks største slagterikoncern er ramt af en historisk krise. De to bornholmske bønder i Danish Crowns repræsentantskab forklarer, hvorfor Bornholm er gået fri af nedskæringer og lukninger.

Det hæderkronede gamle andelsslagteri Danish Crown befinder i disse år midt i stor krise. Peter Brandt Koefoed og Preben Bjerregaard er med i maskinrummet i kraft af deres plads i koncernens magtfulde repræsentantskab, og de er enige om, at de bornholmske svinebønder stadig står stærkt.

Det samme gør Danish Crown-slagteriet i Rønne.

Det er der en historisk forklaring på, siger Peter Brandt Koefoed. Han kom ind i andelsslagteriet i 1992, da det stadig hed Steff-Houlberg. Han var med da Steff-Houlberg i 2002 blev overtaget af jyske Danish Crown, og han sad med ved bordet, da det lokale Danish Crown-slagteri i Rønne blev reddet fra en truende lukning i 2014.

Nu blinker de røde lamper igen. Det sker i kølvandet på den største optur i koncernens historie, da den afrikanske svinepest ramte de kinesiske svineproducenter og Danish Crowns noteringer blev femdoblet. Nu har kineserne fået styr på svinepesten, og Danish Crown er tilbage i kampen om det europæiske marked, der i forvejen er oversvømmet af billigt svinekød. De lave noteringer har fået flere andelshavere til at skifte slagteri. Og smågrisene bliver sendt til opfedning i udlandet, hvor slagtningerne er billigere.

Tilbagegangen begyndte for alvor at kunne mærkes for to år siden, fortæller Peter Brandt Koefoed fra Langemyregaard.

– Vi kunne bare se, at vi begyndte at tabe konkurrencekraft. Grisene begyndte at smutte ud af landet, fordi det var billigere at slagte der. Først tog vi afsked med 800 medarbejdere, da vi lukkede slagteriet i Sæby i 2023. Og sidste år sagde vi farvel til 1.200 medarbejdere i Ringsted. I dag siger vi, at vi har fyret hver femte medarbejder i koncernen.

Andelstanken holder

På ti år er antallet af slagtninger på Danish Crown faldet fra 15 millioner svin om året til ni. Alt dette tilsammen førte til at den administrerende direktør Jais Valeur sidste år blev erstattet af Niels Duedahl, der kommer fra energiselskabet Norlys. Lige inden jul så man desuden for første gang en ekstern bestyrelsesformand sætte sig for enden af bordet, i skikkelse af A.P. Møller Mærsk-manden Søren Skou.

Preben Bjerregaard er meget tilfreds med, at der nu er kommet nye ansigter i koncernens top. Han er selv kommet tættere på toppen, i takt med at koncernen er blevet mindre.

– Som ejere er vi kommet tættere på selskabet end vi var tidligere, fordi vi er blevet færre. I dag er repræsentantskabet reduceret fra 180 til 60, siger svinebonden fra Ellesgård i Ibsker.

Andelsbevægelsen har altid stået Preben Bjerregaards hjerte nær. Ikke fordi han er romantiker, men fordi bevægelsens grundlæggende tanker er så gennemtænkte, at de har vist sig holdbare i over 150 år. Preben Bjerregaard tror også, at andelsbevægelsen findes om 150 år.

– Andelstanken er ret stærk, fordi den gør, at min nabo ikke er min konkurrent. Derfor kan jeg sparre med min nabo om at blive dygtigere, og det er derfor vi er så dygtige i Danmark til landbrug, fordi vi ikke er direkte konkurrenter i forhold til at få afsat vores varer. Det er en kæmpe styrke, siger Preben Bjerregaard.

Fabrik i Kina var en dårlig ide

Preben Bjerregaard indrømmer dog, at udviklingen i Danish Crown de seneste år har vist, at der også kan være svagheder i andelstankegangen.

– Det har knebet lidt med økonomien. Vi har måske været lidt for euforiske og haft lidt for store ambitioner i forhold til hvor man skulle bevæge sig ud i den store verden, siger han.

Danish Crown har fabrikker i Polen, England, Tyskland og Sverige. Preben Bjerregaard mener ikke, at det var en god idé at bygge en Danish Crown-fabrik i Kina, som man gjorde i 2018. Den investering har været en stor underskudsforretning.

– Fabrikken i Pinghu er uheldig. Man kan altid være klog bagefter, men den har nu aldrig været nogen øjesten for mig på noget tidspunkt. Og vi var heller ikke med til at beslutte, at den skulle bygges, det var noget bestyrelsen besluttede, siger han.

Bestyrelsen mente, det kunne være fornuftigt at sende dansk kød til Kina og forædle det derovre.

– Og så havde man også besluttet, at det var ganske fint kun at have en aftager, kinesiske Alibaba Group. Den dag de skulle til at aftage, stoppede de alle aftaler. Så var der ingen til at aftage kød derfra, fortæller Preben Bjerregaard.

Han har siddet i Danish Crowns repræsentantskab siden 2007, kun afbrudt af en pause fra 2015 til 2017.

Nu skal der ryddes op i selskabet. Og fabrikken i Kina kunne godt være et oplagt sted at spare, siger den bornholmske svineproducent.

– Jeg er ret sikker på at den bliver solgt. Vi er i gang med at skære det overflødige fra. Vi skal være sikre på, at vi er dygtige til det vi gør, mener Preben Bjerregaard.

Sammenlignet med fiaskoen i Kina ligner Danish Crowns fabrik på Bornholm en ubetinget succes. Der er udfordringer med at skaffe medarbejdere til slagteriet, men man har ikke tabt slagtninger. De bornholmske svineproducenter har lovet at levere 500.000 slagtesvin om året, og det holder de.

– Vi er i en hammergod gænge på Bornholm, konstaterer Preben Bjerregaard.

Kamp mod virussen 

Peter Brandt Kofoed leverer årligt 26.000 slagtesvin til det lokale slagteri i Rønne.

– Vi er det eneste slagteri der er tilbage øst for Storebælt, siger han.

Han mener at man skal tilbage til slagteriredningen i 2014 for at finde en årsagsforklaring. For her truede Danish Crown faktisk med at lukke slagteriet på Bornholm, fordi produktiviteten var for lav. Løsningen blev fundet i et unikt samarbejde mellem slagteriets ledelse, medarbejderne, regionskommunen og de bornholmske svineproducenter. Alle var klar til at bøje sig for at redde det lokale slagteri, og da det lykkedes, blev der skabt historie i bornholmsk landbrug.

Ånden fra dengang lever endnu, siger Peter Brandt Kofoed og Preben Bjerregaard samstemmende. De nævner begge den seneste kamp mod PRRS-virussen.

Igen satte svineproducenterne sig omkring bordet for at finde en løsning. Og der var i princippet kun én: Totalsanering. Tomme stalde. Totalt set en toårig nedgang i slagtninger, med store tab til følge.

Preben Bjerregaard var en af dem der gik først.

I 2022 totalsanerede han en række af sine ejendomme for at komme virussen til livs, og det var en manøvre der kostede hans selskab knapt fire millioner kroner – eller 20.000 slagtninger om man vil - på bundlinjen.

Men det lykkedes. Den 1. januar 2023 var han tilbage på fuld produktion igen. Og de andre fulgte trop.

– Fra at være det sted i Danmark hvor der var allermest PRRS er vi det første sted i landet, der er fri for PRRS. Vi får det grønne stempel om få uger. Og de lurer på os i resten af landet. Hvordan i alverden er I lykkedes med det, spørger de. De kæmper med det, de kan ikke blive enige, der er hele tiden nogen, der er sig selv nærmest. Det er et kæmpe kompromis man skal igennem, siger Preben Bjerregaard, der på et normalt år leverer 60.000 slagtesvin til Danish Crown i Rønne. Nogle bliver fedet op af andre, men 60.000 er det totale tal fra Sp-Agro Gris, som Preben Bjerregaard ejer sammen med Sune Steen Larsen.

Sejren over virussen er en bedrift, som både Peter Brandt Koefoed og Preben Bjerregaard er stolte af. Den viser, at det bornholmske landbrug er agilt og fleksibelt. Men landbruget er også hele tiden under omlægning.

Vi er afhængige af hinanden

Ude på landet falder antallet af svineproducenter, både på Bornholm og i det øvrige Danmark.

Man plejer at sige at antallet af producenter halveres hver tiende år, siger Preben Bjerregaard. Der er i dag 54 svineproducenter tilbage på Bornholm.

Det vil sige, at I er 27 om ti år?

– Det er ikke urealistisk.

Som kan producere 500.000 om året?

– Ja.

Hvordan gør man det?

– Vi er megagode til at arbejde sammen. Jeg tror, det er fordi vi bliver set i den store slagterikoncern som nogle helte på Bornholm, fordi vi har formået at gøre alt det, som man drømmer om at gøre på den anden side vandet. I forhold til at man binder smågriseproducenter og slagtesvinproducenter, slagteri og slagterimedarbejdere sammen. Man har en forståelse for, at der er ingen af os, der kan undvære hinanden. Jeg sætter kæmpe pris på Thomas (Hansen, tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant i Danish Crowns bestyrelse, red.) og de ting, han gør, jeg sætter kæmpe pris på de medarbejdere vi har derude, siger Preben Bjerregaard.

Der er også klap på skulderen til den lokale slagterichef.

– Vi har fået en fantastisk chef, Jesper Sørensen, som får os repræsentanter inviteret ud på slagteriet, så vi kan få lov til at snakke med medarbejderne. Vi er med til deres juleafslutninger og større medarbejdererarrangementer. Det er det, vi har forstået, tror jeg. Vi er afhængige af hinanden. Jeg kan ikke bare sige, det er jeg sgu ligeglad med. Den gensidige respekt og forståelse for hinanden, det synes jeg vi er rigtig gode til.