Der arbejdes på separat priszone for Bornholm: Det vil give billigere strøm

Bornholm kan få en separat el-spotpris, når energiøen er opført. Den nye zone ventes at betyde, at bornholmske forbrugere kan få en smule billigere strøm, men prisforskellen vil blive begrænset, lyder vurderingen fra Energinet. Den nye priszone for energiøen vil dog kun dække selve Bornholm, hvis det bliver besluttet at koble det bornholmske elnet til energiøens højspændingsanlæg.

Under energikrisen har mange danskere opdaget, at landet er opdelt i to priszoner for strøm, øst (DK2) og vest (DK1). Når energiøen omkring 2030 er færdigbygget, vil der sandsynligvis blive tilføjet en tredje priszone, som kun vil omfatte Bornholm.

Den nye priszone – eller budzone, som den også kaldes – vil betyde, at den rene elpris på Bornholm kan blive anderledes end i resten af Østdanmark, som Bornholm i dag hører til.

– Prisen forventes at blive en lille smule lavere end i den østdanske zone, fortæller Veronika Fischer, projektleder i Energinet, til Tidende.

Lidt billigere adgang til el bliver dog kun aktuelt, hvis Bornholms elnet bliver koblet til energiøen, så strømmen fra fremtidens store havvindmølleparker kan føres direkte ind i det lokale elnet. Bliver det besluttet, at en sammenkobling er for kompliceret eller dyr at udføre i praksis, vil Bornholm forblive i den østdanske priszone. Energinet vil i så fald oprette en offshore-budzone, der udelukkende omfatter havvindmølleparkerne og energiøens landanlæg, oplyser Veronika Fischer, der arbejder med markedssporet i energiø-programmet.

Et nej til en sammenkobling vil indebære, at søkablet til Sverige fortsat vil udgøre Bornholms eneste elforbindelse til omverdenen.

Følger billigste nabo

Årsagen til, at Energinet vil introducere en ny priszone, er de store energimængder fra havvindmølleparkerne og kapaciteten i kablerne. Kablerne mellem Bornholm og Sjælland vil kunne fragte 1,2 gigawatt, mens forbindelsen til Tyskland kan rumme 2 gigawatt.

– Markedet vil ikke kunne se, at der kun kan flyttes 1,2 gigawatt fra Bornholm til Sjælland, hvis energiøen bliver en del af den eksisterende budzone, DK2, forklarer Veronika Fischer.

Det indebærer, at hele produktionen fra møllerne syd for Bornholm kan blive handlet til Sjælland, selvom det ikke er muligt at transporteres så meget strøm i kablerne. Energinet vil være nødt til at sælge den mængde strøm, som kablerne ikke har kapacitet til.

– At modhandle for at komme i balance ville blive enormt dyrt for Energinet – og dermed det danske samfund. Ved at lave en budzone bliver den kapacitetsbegrænsning synlig for markedet, siger projektlederen.

Den nye energiø-priszone vil grænse op til Østdanmark (DK2) og Tyskland. Hvorfor vil en ny zone gøre strømmen lidt billigere på Bornholm? Forklaringen er, at spotprisen på grund af markedsmekanismerne på det europæiske strømmarked bliver dannet ud fra priserne i det billigste af naboområderne, hvor der er ledig handelskapacitet.

– I langt de fleste tilfælde vil Bornholm få den laveste tilstødende pris, fortæller Veronika Fischer.

Hvor meget billigere kan strømmen blive for bornholmerne – hvis sammenkoblingen altså bliver en realitet?

– Jeg tør ikke sætte procenter på, svarer projektlederen.

Politikerne orienteret om effekt

Pengespørgsmålet for de bornholmske forbrugere har kommunalbestyrelsen også været interesseret i. På et lukket temamøde sidste år fik politikerne fremlagt et notat fra Energinet, der dæmpede forventningerne. Det er måske derfor, at billigere strøm ikke bruges som et stærkt argument i den lokale debat om energiøen.

”Begrænset effekt for forbrugerne”, står der i en overskrift på et notatets afsnit.

”Prisen på Bornholm vil afhænge af, hvordan vinden blæser samt af prisen i naboprisområderne, altså Sjælland og Tyskland. Generelt er der ikke så store forskelle i priser på tværs af vores naboprisområder”, skriver Energinet.

”Den tyske pris forventes oftest af være højere end den sjællandske pris, hvorfor forbindelsen til Tyskland vil blive udnyttet fuldt ud. Bornholm og Sjælland vil i de perioder have den samme lavere pris - end Tyskland.

Modsat, i de perioder, hvor den tyske pris bliver lavere end den sjællandske, vil Bornholm også oftest have samme pris som i Tyskland. Derfor forventes elprisen på Bornholm i gennemsnit at være marginalt lavere end på Sjælland med en selvstændig priszone”, vurderer Energinet.

– Når vi siger en ”lav” og ”høj” pris, er det ikke, fordi de er markant forskellige, siger Veronika Fischer om forventningerne til fremtidens prisforskelle mellem Tyskland og Østdanmark.

Afgørende flaskehalse

Kigger man på den seneste måneds spotpriser, har der ikke været en eneste dag, hvor elpriserne i Østdanmark har været højere end i Tyskland, som dækkes af én national zone. Med sådan en fordeling vil Bornholm i en ny priszone ikke få nogen økonomisk fordel sammenlignet med folk på Sjælland og Lolland-Falster.

Over for Tidende oplyser projektleder Veronika Fischer, at der i sjældnere tilfælde kan være timer, hvor elprisen på Bornholm bliver den samme som i den højeste af de to naboområder. Det kan blive tilfældet, hvis der ikke blæser meget, så produktionen fra havvindmøllerne er lav, samtidig med at kablet til energiøen bliver udnyttet fuldt ud fra Sjælland til Bornholm, mens der er ledig kapacitet på kablet til Tyskland. I det tilfælde vil den tyske (og højere) pris fastsætte spotprisen på Bornholm. Men i det store billede vil det være undtagelsen, og derfor er forventningen altså, at Bornholm kan nyde en lille økonomisk fordel af en ny priszone.

Undtagelsesvist kan det også hænde, at spotprisen på Bornholm bliver lavere end i både Tyskland og Østdanmark. Det vil kræve, at elproduktionen fra havvindmølleparkerne overstiger kapaciteten i kablerne.

– Hvis Bornholm skal have sin egen pris, skal det være, fordi der er flaskehalse på begge forbindelser, hvilket vil sige, at der produceres mere strøm, end der samlet kan eksporteres på forbindelserne, forklarer Veronika Fischer og uddyber:

– Kablerne er dimensionerede, så al produktion som udgangspunkt altid kan eksporteres. Dog kan der være tilfælde, hvor der ikke er fuld kapacitet på kablerne, eksempelvis hvis der udføres planlagt vedligehold, som medfører reduktion i kapacitet, ankerskader og andet. Hvis der for eksempel produceres 3 gigawatt vind, men kablet til DK2 ikke er tilgængeligt, og der dermed kun er 2 GW kapacitet tilgængeligt fra Bornholm, vil den nye budzone få sin egen pris.

Det er den dyreste nødvendige enhed, som fastsætter prisen på elmarkedet. Da energiøens vindmøller vil have lavere marginalomkostninger end de anlæg (for eksempel kraftværker), der dikterer spotprisen i andre priszoner, vil en sådan situation altså gøre strømmen i en bornholmsk priszone billigere.

Ikke større påvirkning

Energinet understreger i notatet til kommunalbestyrelsen, at spotprisen normalt udgør knap en fjerdedel af den samlede forbrugernes, mens resten udgøres af nettariffer, afgifter og moms.

”Derfor vil marginale ændringer i engrosprisen ikke i større grad påvirke forbrugerne på Bornholm”, konkluderer Energinet.

Under energikrisen har den rene elpris dog udgjort en noget større del af den samlede pris, og det er samtidig værd at huske, at de høje nettariffer til Trefor El-Net Øst påvirkes af spotprisen på el, fordi nettabet i ledningerne skal afregnes til markedspris. Så lidt lavere spotpriser generelt vil slå igennem flere steder på elregningen, specielt når strømmen er dyr.

Energinet gør i notatet opmærksom på, at prisen på Bornholm også vil afhænge af, hvordan energiøen udvikler sig med tiden. Bliver der tilsluttet flere havvindmølleparker, kan den lokale elpris falde, mens store power-to-X-anlæg i priszonen i gennemsnit kan gøre strømmen dyrere.

Den nye priszone vil først træde i kraft, når energiøens havvindmølleparker er klar til at blive sat i drift. Selvom der ventes at gå seks-syv år, er Energinet i fuld gang med forberedelserne, da markedsmodellen og de nye priszoner for de to danske energiøer skal ligge fast, inden havvindmølleparkerne sendes i udbud. Undervejs i processen skal blandt andet EU-Kommissionen godkende Energinets plan.

Når Danmark og resten af Europa er opdelt i priszoner (også kaldet budzoner), skyldes det, at der rundt om i landene er geografiske områder, hvor der kan produceres mere elektricitet, end forbindelserne mellem områderne kan transportere frem og tilbage. Dermed kan der opstå situationer med høj produktion og lave priser i en priszone, og stor efterspørgsel og højere priser i nabopriszonen.

Hele elmarkedet - også priszonerne - er reguleret af fælles EU-regler, der skal sikre, at landene ikke laver særregler og protektionisme, men at mest mulig strøm kan handles frem og tilbage, så forbrugerne får de billigst mulige priser.

Danmark består i dag af to priszoner, der er adskilt af Storebælt, hvor der er anlagt en jævnstrømforbindelse, der kan transportere begrænsede strømmængder.

Tyskland er i dag ikke opdelt i budzoner. Der er et fælles europæisk budzonestudie i gang, som kan danne grundlag for, at Tyskland vil kunne blive inddelt i flere budzoner. Tidshorisonten for en endelig afklaring er endnu ukendt, ligesom der endnu ikke er enighed om, hvor eventuelle nye budzonegrænser ville skulle ligge.

Fakta: Energinet

Det skriver Energinet i notat til kommunalbestyrelsen

”Prisen på Bornholm vil afhænge af, hvordan vinden blæser samt af prisen i naboprisområderne, altså Sjælland og Tyskland. Generelt er der ikke så store forskelle i priser på tværs af vores naboprisområder.

Den tyske pris forventes oftest af være højere end den sjællandske pris, hvorfor forbindelsen til Tyskland vil blive udnyttet fuldt ud. Bornholm og Sjælland vil i de perioder have den samme lavere pris - end Tyskland.

Modsat, i de perioder, hvor den tyske pris bliver lavere end den sjællandske, vil Bornholm også oftest have samme pris som i Tyskland. Derfor forventes elprisen på Bornholm i gennemsnit at være marginalt lavere end på Sjælland med en selvstændig priszone.

Elprisen, engrosprisen, udgør ca. 23% af den samlede pris, som forbrugerne betaler, resten er afgifter og tariffer. Det er kun engrosprisen, der påvirkes, såfremt Bornholm bliver en del af en nye priszone. Derfor vil marginale ændringer i engrosprisen ikke i større grad påvirke forbrugerne på Bornholm.

Ovenstående konklusion er baseret på Energinets markedssimuleringer og beregninger i forbindelse med første fase af Energiø Bornholm med etablering af 3 GW havvind og en forbindelse til Tyskland. Hvis der tilkobles store forbrugsenheder, såsom elektrolyseanlæg til brintproduktion eller etableres yderligere elforbindelser til flere udlande fra energiøen, vil det også have indvirkning på prisdannelsen og dermed på konklusionen ovenfor. Alt andet lige vil øget forbrug i form af for eksempel PtX kunne føre til gennemsnitligt højere pris, mens øget produktion, for eksempel i form af ekstra tilført havvindskapacitet i priszonen, vil føre til lavere pris”.