Debat: Listed, et sommerhusområde eller en by

Debat: Listed, et sommerhusområde eller en by
Listed. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 29. APR 2021 • 08:16
Af:
Hanne Theilade
borger i Listed
| ABONNENT
29. APR 2021 • 08:16

LÆSERBREV

Input til dagens afstemning om bopælspligt:

Det er da dejligt, at vi kan få en god pris for vores huse. Det er nok heller ikke så mange, det drejer sig om. Det er i hvert fald ikke noget problem, der hvor jeg bor. Vi kan bare bygge nogle nye boliger.

Til det vil jeg sige, at det hyggelige forsvinder fra en by, når bymidten er forladt om vinteren. Listed ligger tæt op ad Svaneke, der har bopælspligt. Det giver stor interesse for boliger til sommerhuse i Listed. Der er rigtig mange huse især de sidste par år, der er solgt til sommerhuse i Listed, vældig hyggeligt og livligt om sommeren, men vinteren……

Som svar på mit skriv til bl.a. borgmester Thomas Thors, hvor jeg beskriver ovennævnte og fortalte, at der er blevet langt færre fastboende med de konsekvenser og problemer, det nu giver til at opretholde traditioner, få nye aktive medlemmer til borgerforening og idrætsforening, ja, så svarer han bl.a. at han håber vi fortsætter med at holde liv i traditionerne?

Det er jo så det der er problemet!