De sorte ravne er nordens gribbe

Ravnen har været en del af Danmarks historie i mange år. I dag er den kødædende fugl nem at spotte på Bornholm.Natur

I den nordiske mytologi fortælles om to ravne, der sad på Odins skuldre.

Den ene var Hugin for tanke, den anden Munin for erindring. Hver morgen fløj de væk for at overskue Odins rige. Om aftenen vendte de tilbage og fortalte, hvad de havde set. Også vikingerne betragtede ravne som noget særligt. Indtil Dannebrog i 1219 faldt ned fra himlen anvendte Danerne et rødt flag med to sorte ravne. Der har sikkert fløjet sorte ravne over Hammershus, for at lede efter døde dyr ved de åbne møddinger. Engang i middelalderen må der have været mange ravne på Bornholm. Talrige ældre stednavne som Ravnebro Hus, Ravnedalen og andre fortæller det.

En stor sort ravn på engen ved Vallenskær.

Ravne i frit fald

Efter 1700 blev ravne betragte som skadedyr. De åd markernes afgrøder og de døde dyr.

Der blev endda givet skydepræmier for nedlagte ravne. Fra midten af 1800-tallet blev alle danske ravne og rovfugle efterstræbt med jagt og gifte. Danmarks bestand af ravne var væk, bortset fra en mindre bestand i Sønderjylland. Efter 1920 blev alle ravne fredet.

Ørnefodring om vinteren

Indtil 1980 var ravne et sjældent syn på Bornholm.

Da man begyndte at udlægge svineaffald i naturen ligesom andre steder i landet for at fodre besøgende svenske ørne om vinteren, kom der også svenske ravn til ådslerne. Om foråret fløj ørnene hjem, mens de sorte ravne blev og ynglede. Omkring 1990 var der 10 par ynglede ravne på Bornholm, i dag er der mange hundrede par, selv små skove har ynglede ravne.

En ravn der skriger efter mad.

Ravnes udseende

Ravne er ligesom råger sorte, men dobbelt så store med vingefang som en musvåge.

Næbbet er stort og kraftigt, perfekt til flænsning af døde dyr. Halen er lang og kileformet, flugten minder om store rovfugle. Stemmen er et hæst ”krååk” der kan høres på lang afstand, men ravne har også et rullende ”rorrk”, og måske stemmer der kan fortælle andre ravne, hvor der er føde. For nogle år siden så en lokal ornitolog over 100 ravne ved nogle udlagte døde grise ved landevejen i Vestermarie. Inden de var blevet afhentet til destruktion havde nogle lokale ravne opdaget føden, og tilkaldt andre til det store spiseorgie.

Ravnens store næb er velegnet til flænsning af ådsler.

Ravne er nordens gribbe

Døde dyr og fugle er ravnenes livret, man kalder dem ligefrem nordens gribbe. Engang var der mange ådsler i skoven, i dag bliver dræbte rådyr langs øens veje fjernet af Falck, Naturstyrelsen eller kommunen.

De pynter ikke, og virker ulækre. Selv om ådsler er en del af naturens kredsløb. De store spanske gribbe var formål for mange turistrejser til Spaniens bjerge, da myndighederne forbød ådsler i naturen, forsvandt alle spanske gribbe. Efter opfordring fra de spanske turistorganisationer gav man igen tilladelse til døde dyr i naturen, og straks vendte gribbe tilbage.

Hvis en ravn finder et dødt dyr skriger den hæst, et kort øjeblik efter kommer andre ravne flyvende. Først hakker de øjnene ud på den døde dyr, bagefter flænser de kødet fra knoglerne. Kort efter ankommer spyfluerne der kan lugte råddent kød på flere kilometers afstand, og de lægger spy (æg) på kødet, der nogle timer efter klækkes til larver der æder ådslets rådne kød. Derefter ankommer ådselsbiller og de store ådselsgraverne. Det rådne dyr frigør jordens fosfor og kvælstof til glæde for planterne og knoglerne ædes af mus, der elsker kalken i dem.

Døde dyr skaber liv i naturen. Sidste led i fødekæden er regnorme, bænkebidere, svampe og bakterier der omskaber ådslet til frugtbar jord.

Nedkørt rådyr på landevejen inden afhentning af myndighederne.

Hvor kan man se ravne på Bornholm?

Overalt. Der ses særlig mange ravne i Rø Plantage og Almindingen.

Især fra fugletårnet på Skørrebrovej, sidevej til landevejen mellem Aakirkeby og Almindingen, eller vejen mod Vestermarie. Et skilt viser vej til et fugletårn med udsigt over de gendannede enge ved Vallenskær og Vallensgård Mose. Herfra ses mange ravne, røde glenter, traner og tusindvis af nordiske gæs. Af og til ses også store havørne.

En nærliggende ejendom fodrer om aftenen de lokale ravne. Måske er det årsagen til de mange ravne, nogle gange over 100. Ligesom råger, krager og alliker sover ravne om vinteren sammen om natten, men ikke sammen med råger og andre kragefugle. Derfor kan man fra fugletårnet se flere hundrede ravne flyve samme vej til deres fælles soveplads i de høje træer vest for Ekkodalen. Det er et syn for guder.

Ravne i træerne venter på udlagt mad fra én ejendom på Skørrebro Vej

Det nye gendannede vådområde kaldes Vallenskær.

Ekkodalens Mose

Da staten købte den tidligere private Vallensgård Mose med omliggende marker blev projektet kaldt Ekkodalens Moser.

De tidligere dræn blev lukkede, øens største vådområde blev genskabt med store søer og åbne enge til glæde for fuglene, frøerne, planterne og insekterne, samt alle os der elsker natur. Fra fugletårnet kan man overskue det store område. Hele foråret kukker gøgen og nattergalen synger. Der ses altid mange traner, også traner på træk. I august sås tusinde traner på de våde enge, samt fiskehejrer og de sjældne hvide sølvhejrer. Og tusindvis af grågæs og ænder.

Det meste af efteråret kommer nordiske blisgæs trækkende oppe fra tundraen. Hele dagen flyver de rundt og æder på de sydbornholmske marker og overnatter sammen i det nærliggende mindre Udkær i nærheden. Engang talte man 20.000 fugle det samme sted, blisgæssene lå på vandet i en stor klump. Med det nye vådområde har fuglene fået bedre plads. Så kan man høre dem skræppe, af hjertet stor tak.

God tur til ravnene i Vallenskær.

Fugletårnet på Skørrebro vej har en flot udsigt til Vallenskæret og Ekkodale.