De kongelige heste kigger forbi

De kongelige heste kigger forbi
Garderhusar ridning. Arkivfoto: Allan Rieck
NOTITS | 14. AUG 2024 • 17:00
NOTITS
14. AUG 2024 • 17:00

Almegårds Kaserne kommer i weekenden til at huse nogle af landets fineste heste, når den kongelige Hesteskadron besøger øen.

I forbindelse med Kong Frederik og dronning Marys kommende besøg på Bornholm vil man på Almegårds Kaserne lørdag den 17. august, kunne opleve Garderhusarregimentets Hesteskadron. Dagens arrangement vil herudover byde på både opvisning og ponylege med lokale ryttere, skriver Bornholms Regionskommune i en pressemeddelelse.

– Hesteskadronens opgave er sammen med Kongehusets kareter og heste at eskortere Majestæterne i forbindelse med nytårskure, bryllupper, jubilæer, fødselsdage, sommertogter med Kongeskibet Dannebrog og ved statsbesøg. Hesteskadronen deltager også med trompeter og opvisningshold ved utallige lejligheder over hele Danmark og i udlandet.

Så får man lyst til at klappe en hest og tilmed opleve en af de kongelige krikker, så har man rig mulighed for det til lørdagens arrangement ved Alemgårds kaserne. I løbet af arrangementet vil man også have mulighed for at købe både mad og drikke eller medbringe egen picnickurv.



Garderhusarregimentets Hesteskadron. Foto: Bornholms Regionskommune

 

FÅ ABONNEMENT