Det er store og små ting, der fylder på Bornholm. En ting, vi alle kan glæde os over, er det tiltagende gode vejr, selvom regnen dog fortsat lader vente på sig. Men udover godt vejr som humørspreder, så er det svært ikke at lade sig begejstre over storkenes ankomst til Bornholm.
Det er et ekstra godt storkeår i år, og med den mytiske status som både leverandør af børn og stærk lokal identitet, vil det være et scoop for vores Bornholm, hvis vi kunne lokke nogle af de tilrejsende superfugle til at forplante sig her på Bornholm. Det vil være en kulturel og naturmæssig gave, hvis moder natur skænker os en aktiv storkerede. Ligesom bisonerne i Almindingen, der ganske vist er skænket af Naturstyrelsen, vil et ynglende storepar være et trækplaster for både tilrejsende turister og alle os, der bor på Bornholm og holder af naturoplevelser.
Der er heldigvis gode chancer. Storken er ikke god til selv at bygge reder, og de menneskebyggede af slagsen i Tyskland er ifølge næstformanden for de lokale ornitologer i DOF-Bornholm, Carsten Andersen, ved at være fyldt op. Når der er fulde huse i Tyskland, går jagten på storkebolig mod nord, og her er Bornholm klar.
Der er allerede opført reder i Udkæret og Nyker, som står klar. Men chancerne øges, hvis vi bygger flere af slagsen. Sidste gang, der var bid på Bornholm, var ifølge ornitolog og brevkassehelt Camilla Jørgensen i 1890. Er man fiks på fingrerne og har lyst til at hjælpe med at gøre Bornholm til en storkeyngleø, så er der hjælp at hente på hjemmesiden storkene.dk. Her kan man både få stativ og anvisninger til opbygningen, der blandt andet kræver 150-200 liter spagnumjord. Men før tankerne flyver mod opførelsen af storkeparadis, er det vigtigt at huske på, at storke kræver vådområder for at kunne finde næring. Kornmarker fungerer ikke som nabo til storereden.