Siden lanceringen af vores alkoholfri serie Don't Worry i 2016 har de alkoholfri øl vækstet betydeligt.
– I 2020 har Svaneke Bryghus oplevet en vækst på mere end 25 procent inden for salg af alkoholfri øl, og Don't Worry serien, der består af fem forskellige varianter udgør nu 15 procent af vores samlede omsætning, fortæller Steen Jespersen, direktør for Svaneke Bryghus, i pressemeddelelsen.
Selvom man inden for ølverdenen taler om, at pilsneren bliver det nye sort, så oplever Svaneke Bryghus fortsat stor vækst i salget af IPA, som er steget med mere end 35 procent det seneste år. Svaneke har tre varianter; India Pale Ale, Going to India IPA og den seneste, Laid Back Session IPA på dåse. Alle tre varianter er i vækst.
Dåsekolonne god investering
I 2019 lancerede Svaneke sine første øl på dåse efter at have udvidet bryggeriet med egen dåsekolonne.