Bornholm har flere kvindelige byrødder end landsgennemsnittet

LIGESTILLING

Rundt om i landets byrådssale er kun hver tredje taburet besat af en kvinde. Og ifølge valgforsker ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch går det alt for langtsom med at få den kvindelige halvdel af befolkningen til at blive bedre repræsenteret i lokalpolitik.

–Det er jo ikke særlig imponerende i forhold til, at vi har haft valgret siden 1909, siden kvinderne for første gang kunne stemme til kommunalvalgene. Så det viser noget om, at det går ekstremt langsomt og i de syv valg, som jeg selv har fulgt med i som forsker, der er der kommet syv procent flere kvinder til, altså cirka én procentpoint ekstra kvinder per valg. Det betyder, at der først er ligestilling i 2096. Altså om 76 år, siger han til DR Morgen Nyheder mandag.

Men på Bornholm ser det bedre ud med den kvindelige repræsentation. I 2005 var andelen af kvindelige byrødder 22 procent, i 2009 steg til 33 procent, i 2013 til 40,7 procent og i 2017 steg den en smule mere til 43,4 procent. Det viser tal fra kmdvalg.dk.

Bornholms Tidende har spurgt fire af de 10 kvinder i kommunalbestyrelsen om, hvad de mener om ligestillingen i den bornholmske lokalpolitik?

10 ud af 23 af Bornholms Regionskommunes byrødder er kvinder. Hvad synes du om den sammensætning?

Else Merete Knoop (V):

– Altså det skal ikke være køn, der afgør, om man bliver valgt, men det vil være rart, hvis det er nogenlunde lige. Jeg har været i politik siden 1990, hvor der var færre kvinder, så det er blevet bedre, og man kan fornemme, at kvinder gør sig mere gældende i politik, så det er udmærket.

Kirsten Wendell (S):

– Jeg vil gerne have, der var flere kvinder, men i Socialdemokratiet går det jo godt. På den nye valgliste er vi næsten lige mange kvinder og mænd. Der er nogle partier, hvor der ikke er nogen kvinder. Så der hvor jeg kommer fra, synes jeg ikke problemet er kæmpe stort.

Linda Kofoed Persson (O):

– Det er en fornuftig sammensætning. Jeg er af den opfattelse, at en kvinde ikke skal vælges, fordi hun er kvinde, men fordi hun er egnet til jobbet. Og sådan har jeg det med alle poster i samfundet. Og befolkningen på Bornholm har jo peget på de 10 kvinder, der skal repræsentere Bornholm. Så det er fint.

Kirstine van Sabben (W):

– Det, synes jeg, er et godt skridt på vejen. Jeg synes, det giver noget mere dynamik i vores debatter, at befolkningen er bredt repræsenteret i kommunalbestyrelsen. Jeg synes ikke, vi er i mål, og jeg er ikke sikker på, vi kommer derhen, men vi skal trilstræbe det.

Hvordan synes du, de bornholmske kvinders mulighed for at engagere sig i lokalpolitik har udviklet sig de seneste 20 år?

Else Merete Knoop (V):

– Jeg synes muligheden for, at kvinder kan gøre sig gældende, er rigtig god. Jeg møder mange kvinder, der gerne vil engagere sig, men også mange kvinder, der takker nej. De siger ofte til mig, at de ikke har nok tid. Eller hvis ikke de føler sig dygtige nok, så trækker de sig, selvom de kunne være ganske udmærkede kandidater. Men hvis de ikke er sikre på, at de er helt perfekte, føler de sig ikke gode nok.

Kirsten Wendell (S):

– Jeg synes, der er meget fokus på, at få kvinder med, når vi skal stille op til kommunalvalg. Her kan jeg jo kun udtale mig fra Socialdemokratiets side.

Linda Kofoed Persson (O):

– Vi kvinder har gode muligheder. Vi har også haft en kvindelig borgmester gennem 10 år, og som nok har været et forbillede for mange kvinder, som har kunnet se, at kvinder godt kan slå i gennem i lokapolitik.

Kirstine van Sabben (W):

– Jeg tænker ikke på sammensætningen i hverdagen, og det tænker jeg er positivt. Nu har jeg været med i 15 år. Jeg synes faktisk, at jeg personligt føler mig ret godt tilpas. Jeg føler ikke, at folk kigger på mig som kvinde, men som kommunalpolitiker. Det er ikke mit køn, der har betydning for den indflydelse, jeg har. Det, jeg derimod ser, er, at det generelt er blevet sværere at få folk engageret i lokalpolitik. Det tror jeg ikke er kønsbestemt, men skyldes at folk bare har mange andre interesser, de også forfølger.

Bornholm ligger over landsgennemsnittet og kønsammensætningen er vokset fra valg til valg. Hvad mener du, har biddraget til den udvikling?

Else Merete Knoop (V):

– Jeg er glad for det. Jeg synes selv, jeg har været medvirkende gennem årene og valgene. Blandt andet ved at være med til at afholde arrangementer for kvinder, nogle gange også på tværs af partierne, hvor vi har inviteret til møder om kvinder i politik.

Kirsten Wendell (S):

– Det er vel det fokus, der netop har været på kvinder, og at kvinder kan se, de kan have indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet. Og så står vi på skuldrene af de kvinder, der har stillet op før os.

Linda Kofoed Persson (O):

– Vi har haft en stærk kvindelig borgmester og nogle stærke kvinder i bornholmsk politik. Nogle, der tør stå frem, sige deres mening og også sige fra. Det gør, at flere kvinder tør gå med og blive politisk aktive. Man kan sige, at det er den borgerlige side af salen, der for tiden holder gennemsnittet oppe. I Dansk Folkeparti er vi for eksempel repræsenteret med to kvinder og to mænd.

Kirstine van Sabben (W):

– Det er svært at sige. Jeg kan forestille mig, at Winni har pustet til nogle ting som rollemodel. Jeg frygter lidt, det går den modsatte vej med de kandidatlister, jeg har set indtil nu. Her ser det ikke prangende ud med kvindelige kandidater, men lad os vente og se til efter kommunalvalget.

Hvad skal vi gøre for at sætte fart på udviklingen, så vi indenfor de næste par kommunalvalg ser en ligelig fordeling mellem kvindelige og mandelige medlemmer af kommunalbestyrelsen?

Else Merete Knoop (V):

– Man skal sætte fokus på det, og det plejer vi også at gøre. Holde fast i møderne, men det har været svært på grund af corona. Vi skal snakke åbent om det at være kvindelig politiker og holde arrangementer, hvor man fortæller om, hvordan det er, og at det ikke er så farligt.

Kirsten Wendell (S):

– Der må man jo sige, at de partier, der ikke har nogen kvindelig repræsentant, må se at få gjort noget ved det.

Linda Kofoed Persson (O):

– Jeg tilstræber ikke 50-50. Jeg tilstæber, at den bedste bliver valgt. Det er det, der er vigtigst. Jeg kan godt blive sådan lidt nogle gange.... For eksempel her den anden dag, sad jeg og kiggede på kønsammensætningen i én af de bestyrelser, jeg sidder i og så, at vi er nogenlunde lige mange kvinder som mænd. Og så tænker jeg: "Er jeg blevet udpeget fordi jeg er egnet, eller fordi jeg er kvinde?"

Kirstine van Sabben (W):

– Der tror jeg faktisk, at de nuværende kvindelige medlemmer af kommunalbestyrelsen og Region Hovesstaden har en større opgave om at trænge bedre igennem til andre kvinder. For det jeg ofte høre fra kvinder er, at lokalpolitik er meget tidskrævende, og det er svært at få det til at hænge sammen med et arbejde. Altså vi skal heller ikke stikke dem blår i øjnene, for så rosenrødt er det heller ikke, men med lidt planlægning og støtte på hjemmefronten, kan det altså godt hænge sammen. Og så skal vi forklare kvinderne, at de kan bidrage med nogle andre perspektiver end mænd kan. Ikke nødvendigvis bedre men andre perspektiver. Det gælder generelt for politik, at vi skal have køn, etnicitet, seksuel orientering og lignende så bredt repræsenteret som muligt.