Borgmester tror på en fremtid for fiskeriet: Nogle kan have et håb om at få en bæredygtig forretning

Akut er der brug for en ophugningsordning, der kan hjælpe økonomisk trængte fiskere ud af erhvervet. Det kan samtidig gavne dem, som ønsker at fortsætte, vurderer Thomas Thors.

Det kommer til at tage nogle år, men under de rigtige forudsætninger tror borgmester Thomas Thors (S) på, at erhvervsfiskeriet kan have en fremtid på Bornholm. Om det bliver på niveau med tidligere, er en helt anden sag.

– Det er ikke sådan, at det ligger indenfor de første par år, sådan som jeg ser det, men det er klart, at i det øjeblik man reducerer antallet af både, så er der færre om at dele kvoterne. Der er jo en forhåbning om, at vi med nogle af de indsatser, der kommer, kan få en stigning i ikke mindst torskebestanden, som så gør, at nogle kan have et håb om at få en bæredygtig forretning igen, siger han til Tidende.

Sammen med borgmestrene i Kerteminde og Vordingborg har Thomas Thors henvendt sig til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. De gør opmærksom på, at det haster med at finde en løsning for de fiskere, som står i en akut økonomisk krise, fordi EU’s ministerråd har reduceret torskekvoten i den vestlige østersø med 88 procent.

To forskellige indsatser

Ifølge Thomas Thors handler løsningen både om en ophugnings- og en oplægningsordning. Ophugningsordningen er for de fiskere, som ikke kan klare sig økonomisk længere. De skal have støtte, så de kan komme ud af erhvervet uden voldsomme økonomiske konsekvenser. Oplægningsstøtten er for dem, som tror på en fremtid i fiskeriet, men som har brug for støtte, indtil det igen kan betale sig at fiske.

– Overordnet set må vi sige, at især for bornholmske fiskere er situationen meget alvorlig. Derfor har jeg været med til at skrive det brev og skal faktisk også henvende mig til Rasmus Prehn om de helt specielle bornholmske forhold, siger Thomas Thors til Tidende.

Ifølge den bornholmske borgmester er ophugningsstøtten tosidet, da den både kan være en hjælp til dem, der vil ud af fiskeriet, og til dem, der vil fortsætte.

– I det øjeblik, der er fiskekuttere, der bliver ophugget, så er der færre fiskere tilbage, og så har dem, som bliver tilbage, mulighed for at få bedre økonomi. Det er jo så dem, som vil vælge en oplægningsstøtte. Det er de to indsatser, man kan gøre fra regeringens side, siger han.

En lang, lang årrække

For Thomas Thors handler det i første omgang om at få regeringen og Folketinget til at afsætte nok penge til en brugbar ophugnings- og oplægningsordning.

– Det skal simpelthen kunne dække en realistisk måde at håndtere ophugningen på, som man må tro kommer til at omfatte mange fiskere, også her på Bornholm, siger han.

Derefter kan man begynde at kigge på flere løsninger for de fiskere, der er tilbage, blandt andet spørgsmålet om sælerne.

– Sælbestanden er blevet så stor, at man på en eller anden måde, også fra EU og andre involverede myndigheder, må indse, at man må tale om det at begrænse antallet på samme måde, som man gør med vilde dyr på land, siger Thomas Thors.

Hvis det hele lykkes, kan erhvervsfiskeriet have en fremtid på Bornholm, mener han, men det handler om at væbne sig med tålmodighed og være realistisk.

– Det bliver aldrig, eller i hvert fald ikke i en lang, lang årrække, som vi har set det før.