Borger: Færger var kun 159 meter fra hinanden i nærved-kollision

SØFART

Hvor tæt kom Bornholmslinjens Express 1 og 2 på hinanden natten mellem den 4. og 5. juli 2020, da de to hurtigfærger sejlede i hver sin retning og skulle passere hinanden mellem Rønne og Ystad, men med kort indbyrdes afstand kom på kollisionskurs?

Første gang jeg så,
hvordan de to færger havde
sejlet den nat, og hvordan
de havde kurs mod hinanden,
blev jeg chokeret i en grad,
så jeg begyndte at ryste på hænderne

De befandt sig da cirka 21 kilometer fra Rønne, og heldigvis bevirkede dramatiske undvigemanøvrer på de to skibe, at en katastrofe i sidste øjeblik blev undgået. Politiet har siden udstedt bøder i sagen, som af Søfartsstyrelsen karakteriseres som en near miss-hændelse, altså en nærved-kollision.

Men hvor tæt kom de to færger rent faktisk på hinanden i hændelsesforløbet?

Søfartsstyrelsen har oplyst, at de var 250 meter fra hinanden, da de var tættest, men nu stiller Erik Nielsen, Rønne, spørgsmål ved, om det er korrekt. Han påpeger således, at afstanden på de 250 meter i givet fald må være afstanden mellem skibenes gps-antenner, som er det sted på skibene, hvor den gps-baserede positionsangivelse gælder. Det er blandt andet denne, der udsendes via AIS-systemet fra skibene, og som afslører deres position (se boks her på siden). Disse antenner er placeret inde på skibene, men i forhold til en eventuel kollision er det jo skibenes skrog – eller ydersiden, om man vil – der støder sammen.

Erik Nielsens pc og scanner, som er noget af det udstyr, han bruger til at følge skibenes sejlads. Man kan se Express 2, som er ved at vende i havnebassinet for at komme til færgelejet. Erik Nielsens pc og scanner, som er noget af det udstyr, han bruger til at følge skibenes sejlads. Man kan se Express 2, som er ved at vende i havnebassinet for at komme til færgelejet. Radioscanneren er her indstillet til 162,025 MHz. Populært bliver den kaldt for en politiscanner, fordi man indtil for nogle år siden kunne aflytte politiets radiokommunikation, oplyser han. Det blanke T-stykke på scanneren er et antennestik, hvor der også sidder en 50 ohm modstand (det lille pink stik), der skal sidde sidst på kablet. Antennen uden for huset er en dipol fra en tv-antenne til kanal 5 (den kanal, som DR1 blev udsendt på indtil 2009). Dipolen er det bøjleformede element, mens de pinde, der er taget væk, giver antennen bedre modtagelse i en bestemt retning. Men her tilstræbes at modtage 360 grader rundt, hvis ellers bygninger og landskab tillader det. Det rigeligt lange kabel forbinder pc'ens lydindgang med et stik bag på scanneren. Stikket er indvendigt forbundet til en chip, da det ikke er højttalersignalet, der skal bruges. Pc'en har Erik Nielsen anskaffet i 2009 og forklarer: Den er nærmest en museumsgenstand og er nu i reserve, så jeg altid har en anden pc at sætte til, hvis noget går i stykker. Privat foto

Væsentlig pointe

Erik Nielsen har hentet AIS-data om skibenes positioner hos Søfartsstyrelsen, ud fra hvilke han konkluderer, at afstanden mellem dem var cirka 159 meter målt fra ræling til ræling, da de var tættest på hinanden derude i rum sø.

Det er dog også en væsentlig pointe, at skibene i denne position ikke var på kollisionskurs, eftersom tidspunktet, hvor de kom så tæt på hinanden, ikke fandt sted, mens de havde kurs mod hinanden, men undervejs i deres undvigemanøvrer, som det også fremgår af illustrationen her på siden.

Hans oprindelige materiale, som tidligere har været bragt i Bornholms Tidende, stammer fra en modtagestation på Bornholms Tekniske Samling, hvor en pc, altså en computer, kører i døgndrift og sender de modtagne data videre til marinetraffic.com og aishub.net, fortæller han og siger:

– Første gang jeg så, hvordan de to færger havde sejlet den nat, og hvordan de havde kurs mod hinanden, blev jeg chokeret i en grad, så jeg begyndte at ryste på hænderne.

Inde i udstillingsbygningen på Bornholms Tekniske Samling står en radioscanner, som modtager antennesignalet fra skibe. Scanneren er indstillet på 162,025 MHz, og den er ombygget med et udtag, som er koblet til lydkortet på en pc. På pc'en kører der software, som afkoder lydsignalet til AIS-meddelelser, og på pc'en kan man følge skibstrafikken.

– Gæsterne studerer denne skærm indgående, når de erfarer, at den viser situationen på havet her og nu, fortæller Erik Nielsen.

Skibe udsender signaler skiftevis på to frekvenser – 161,975 MHz og 162,025 MHz – men på Bornholms Tekniske Samling modtages kun på den ene frekvens, og derfor modtages altså kun halvdelen af beskederne.

Billeder her viser, hvordan AIS placerer skibene undervejs i deres undvigemanøvrer på det tidspunkt, hvor de er tættest på hinanden. De 120 meter (skrevet med rødt), angiver færgens længde. Ill.: Erik Nielsen

Afvigelse

På pc'en lagres de modtagne data i logfiler, som man bagefter kan indlæse på en pc og på den måde få skærmbilleder, som viser skibenes positioner på samme måde, som når man ser de aktuelle positioner, fortæller Erik Nielsen.

Ud fra de data, Erik Nielsen har fra den nat, Express 1 og 2 var på kollisionskurs, kan han måle sig frem til en afstand mellem dem på 243 meter, da de var tættest i forløbet. Indsætter han koordinaterne i Geodatasource, beregnes afstanden her til 0,24 km, hvilket bekræfter hans egen måling.

Der er igen tale om afstanden mellem gps-antennerne, som er er monteret ombord på færgerne, og det skærmbillede, han kan få frem på computeren af de to færger, viser, at de befandt sig i forhold til hinanden, som det kan ses her på siden.

Jan Askholm, som er studierektor på Simac (Svendborg International Maritime Academy), har tidligere i forhold til Søfartsstyrelsens oplysning om, at de to færger var 250 meter fra hinanden, i Bornholms Tidende slået fast, at det er en meget lille afstand.

– 250 meter i rum sø er ekstremt tæt, sagde han.

– Især når vi taler om hurtigfærger, som sejler så hurtigt, som de gør. Det er meget, meget tæt, og det er jo også den oplevelse, passagererne har haft. Typisk vil man tale om, at to skibe i åbent farvand skal holde en afstand på mere end en halv sømil, som svarer til cirka 900 meter, men det kan variere, og der er ikke faste regler for det.

Søfartsstyrelsen oplyser, at den ikke har nogen kommentarer til denne artikel, men fortæller dog, at "når AIS-data bruges i forbindelse med Søfartsstyrelsens sagbehandling, tages der højde for det faktum, at position og fart angiver antennens position og fart".

Positionen, hvor færgerne er tættest, svarer nogenlunde til den, der vises her i cirklen. Denne grafik har tidligere været vist i Bornholms Tidendes og baserer sig på Erik Nielsens angivelser. På billedsekvensen kan man i forlængelse af hvert skib se en streg, som angiver, hvor langt og i hvilken retning skibet vil bevæge sig på ét minut, hvis der ikke ændres i kurs og hastighed. Hvis de to streger (en streg fra hvert skib) krydser hinanden lige langt fra hvert skib, er der en entydig kollisionskurs. Billede nr. 3 fra oven er tæt på en sådan situation, hvor skibene også er meget tæt på hinanden.

Interessen for skibe og deres positioner

Erik Nielsen bor i Rønne og har gennem en årrække interesseret sig for skibe og deres positioner. En interesse, som opstod i forbindelse med, at det tidligere rederi Bornholmstrafikkens færge Villum Clausen på vej fra værft sejlede ind i molen i Rønne Havn.

Han opdagede, at han kunne følge med i skibenes navigation via de såkaldte AIS-signaler, som de udsender, ved hjælp af indkøbt hobbyudstyr, og siden da har han fulgt med i diverse skibes sejlads.

– Og også de fragtskibe, hvor der ikke er vågne personer på broen, har været interessante at studere, når de er sejlet på grund, fortæller han og tilføjer:

– Der var også den gang i oktober 2015, hvor det i sidste øjeblik lykkedes at alarmere besætningen på et fragtskib, og hvor redningsfolk med livet som indsats slog på skibet med værktøj.

Signalerne

AIS er en forkortelse for Automatic Identification System, hvor der fra skibe udsendes besked om deres navn, geografisk position, skibsskrogets retning, skibets kurs, fart, dybgang, længde og bredde med videre. Disse signaler kan modtages af alle med det rette udstyr inden for radiobølgernes rækkevidde.

Fra et skib, der ligger i havn, udsendes beskederne med flere minutters mellemrum, mens de for skibe i fart udsendes langt hyppigere. Når et skib ændrer kurs eller hastighed, udsendes beskeder med helt ned til få sekunder mellem signalerne. Der udsendes skiftevis på to frekvenser: 161,975 MHz og 162,025 MHz.

Signalerne er ikke krypterede, og derfor kan alle med et hobbyudstyr modtage og aflæse beskederne.

Man kan hente historiske AIS-data hos Søfartsstyrelsen, hvor data efter nogle dage ligger frit tilgængelige. Det er dog store mængder at hente, idet en enkelt dags data fylder næsten 2 GB, oplyser Erik Nielsen.