Boliger uden for Rønne blev efterspurgt på internationalt vælgermøde

Deltagerne ved et vælgermøde rettet mod udlændinge bosat på Bornholm bad kandidaterne forholde sig til boligmangel, klimatiltag og børnepolitik – og på engelsk viste flere kandidater, at deres partier har rykket sig i den seneste tid.

Inspireret af et lignende vælgermøde i København og med tanke på valgkampstemaet om udenlandsk arbejdskraft besluttede De Radikale og Konservative for et par uger siden at arrangere et vælgermøde for udlændinge bosat på Bornholm.

På forhånd rummer sådan et alternativt arrangement to spændingsmomenter: Vil der blive bragt nye idéer eller problemstillinger til torvs? Og hvordan klarer kandidaterne sig på engelsk (eksempelvis, snakker engelsklæreren Leif Olsen mon drevet sydstatsamerikansk, rapkæftet cockney-dialekt eller bornholmish?)

På begge felter udmundede vælgermødet, der blev holdt i Tidendes debatlokale, sig i spændende svar.

– Der er jo det krav i dag, at man snakker engelsk – så godt vi kan. "The ice on the poles are melting", sagde Matilde Lissau (RV) i sin velkomst og fremkaldte synlige nervøse trækninger hos René Danielsson (DF) og andre, der ikke snakker meget engelsk til daglig.

Engelsklæreren i panelet gik i rette med Lissaus stikpille til tidligere udenrigsminister Villy Søvndal.

– Jeg synes, det er en uretfærdig behandling af min tidligere partiformand. Jeg kan meget bedre lide Lars Løkkes "I'm banging with my hammer", lød det fra Leif Olsen (SF).

Radical left

Kandidaterne lagde ud med en hurtig præsentation af partierne og deres plads i det politiske spektrum, og oversættelserne af partinavne førte straks til forviklinger, der måtte udredes. David Christensen fortalte, at han repræsenterede Radikale Venstre.

– Oversat direkte betyder det ”Radical Left”, men bare rolig, vi er et socialliberalt parti.

– We are a centre-left party, rather to the left than the centre, one might say, fortalte Leif Olsen, der klart markerede sig som indehaver af panelets mest britiske dialekt – i udgaven "standard british english", som kommunens "chairman of the select committee for nature, environment and technical issues", forklarede Tidende i pausen.

Som opstillet for partiet, der oversættes "Left", men som er liberalt, nævnte Venstres Heidi Burgedahl, at hun har en kort tid som migrant til et arabisk land i bagagen. Hun var en af de politikere, der først og fremmest var interesseret i at høre om udlændingenes oplevelse af at bo på Bornholm. Samme toner kom fra Bornholmerslistens Kirstine van Sabben.

– Jeg er meget spændt på at høre om jeres oplevelse, og om hvilke forhindringer I møder her. For vi har brug jer i fremtiden, siger Kirstine van Sabben.

Debatten blev skudt i gang med et spørgsmål fra en brite, der er flyttet hertil efter sit hjemlands udtræden af EU og derfor ikke er stemmeberettiget ved kommunalvalget.

– Jeg er interesseret i at lære mere om dansk politik, for tilstanden i britisk politik var en af grundene til, at jeg blev fristet til at forlade Storbritannien, sagde tilflytteren, der i hjemlandet er medlem af Green Party og derfor også interesserede sig for klimaspørgsmål.

Med blikket rettet mod fremtidige valg bad han paneldeltagerne om at redegøre for deres standpunkter inden for lighed og social retfærdighed.

– Vi har desværre ikke meget at skulle have sagt inden for skattepolitik, men det har vi derimod på boligområdet, fortalte Enhedslisten Helle Munk Ravnborg, som talte for en genindførsel af bopælspligt og flere job- og aktivitetsmuligheder i de mindre bornholmske byer.

Sorte og grønne afgange

Flere af de nye kandidater har deltaget i den tværpolitiske gruppe "Green Frogs", (socialdemokraten Kasper Flygares oversættelse), der i fire drøftelser op til valget har sat fokus på den langsigtede grønne omstilling, og både S-kandidaten, Alternativets Caroline Meyer White og Jacob Trøst (K) fremhævede færgesejladsens udledninger af CO2, som et væsentligt emne.

– Vi bør have en mere klimavenlig færgeafgang hver dag, så folk kan vælge en ”green departure” fremfor en ”black departure” og derved komme et kvarter senere frem, sagde De Konservatives spidskandidat.

Nye Borgerliges Jens Rasmussen, der stod længst væk, var lidt forvirret over spørgsmålet om "equality" fra den britiske tilhører, og han understregede, at Nye Borgerlige i hvert fald er imod at importere "identitetspolitik", som han betegnede som en marxistisk ideologi. Spørgeren havde dog ønsket panelets standpunkter inden for lighed, og på det felt er Danmark i forvejen meget langt, fastslog Jens Rasmussen i sin replik.

Næste spørger var Phil fra Storbritannien, der efter seks år på Bornholm har stemmeret. Han forklarede, at der efter hans mening havde været for stor fokus på Rønne og udviklingen af parcelhuse, da udlændinge med ø-drømme hellere vil have, at kommunen fokuserede på livet på landet, fordi det er der, de er interesseret i at bo. Denne førstehåndsberetning fandt mange i panelet relevant i forhold til debatten om boliger og udenlandsk arbejdskraft.

– Når man kommer til en ø, kan man mærke, at stressniveauet går ned. Der er mange, der i forvejen gerne vil bo i Rønne. Men når man skal tiltrække folk udefra, er det vigtigt at fokusere på andre steder, sagde Kasper Flygare (S).

David Christensen, der flyttede til "downtown Østermarie" i 2019, da han rykkede til Bornholm med sin familie, argumenterede for, at mere kan gøres for at renovere faldefattige boliger rundt omkring i landskabet.

Residency requirement

Flere andre pegede på bopælspligten som en barriere for tilflyttere.

– De fleste partier er interesseret i at vende tilbage til sådan, som det var før ophævelsen. Vi er nødt til at gøre noget. Måske ikke alle steder, men i de fleste små byer, sagde Kirstine van Sabben, der ikke forud for denne valgkamp har været så klar i mælet om genindførelsen af bopælspligten, der på engelsk hedder "residency requirement".

Nye ord og begreber var der nok flere af de tilstedeværende, som lærte under den internationale debat, og en anden ting, der blev klart, er, at nogle socialdemokratiske kandidater erkender, at børneindsatsen har været for ringe de seneste år.

– Vi har ikke gjort nok, og det er vi meget kede af. Man bør anse folk med særlige behov som en ressource, sagde Kasper Flygare til et spørgsmål fra filipinske Therese Christensen, der er mor til en dreng med autisme, og som efterspurgte en mere dedikeret indsats fra kommunen for børn med særlige behov.

– Tak til Kasper, det var nye toner, kommenterede René Danielsson.

Fremmødet fra det internationale Bornholm var ikke stort, men debatten blev interessant, og flere fulgte med ved at streame mødet online.

– Nu skal I høre; der er faktisk bagt filipinske kager, så hold det ultrakort, afbrød Matilde Lissau (RV), der sammen med Ralf Marcoux Skovgaard styrede slagets gang med hård hånd, inden midtvejspunktet i debatten.

Herefter måtte Tidendes "udsendte" liste ovenpå for at sætte sig til tasterne – lidt klogere på holdninger om bopælspligt og børnesager og med visheden om, at feltet af kandidater faktisk er temmelig ferme på vores første fremmedsprog.

Tilhøreren Therese Christensen (nr. to fra venstre), der stammer fra Filippinerne, ønskede at vide, hvad partierne vil gøre for børn med særlige behov. Hendes mand, David Christensen, sad i panelet som repræsentant for Radikale Venstre. De flyttede til "downtown Østermarie" i 2019. Foto: Jakob Nørmark