Berørt Mette Frederiksen besøgte Bornholm

RUSSERNES FARVEL

Da statsminister Mette Frederiksen (S) mandag landede på Bornholm for at være med til at markere 75-året for de sovjetiske troppers afmarch fra øen, sørgede klippeøens klima for, at hun fik en ægte bornholmsk modtagelse.

Mette Frederiksen kunne således stige ud af den sorte BMW ved rådhuset i bidende kulde og med sne fra oven. Men hverken Statsministeren eller hendes ulasteligt satte hår og påklædning lod sig mærke med koldfronten fra Østersøen. Tålmodigt stod hun og lyttede til Thomas Thors' tale, hvori han takkede Mette Frederiksen for at holde det løfte, hun gav sidste år om at besøge Bornholm i anledning af 75-året.

– Vores beliggenhed langt ude i Østersøen gør, at vi lidt oftere har brug for at få bekræftet vores tilhørsforhold til Danmark. Derfor er vi meget glade for dit besøg og den opmærksomhed, som du giver os.

Herefter fulgte selve kransenedlæggelsen ved mindestenen for de 10 bornholmere, der blev dræbt under bombardementerne i Rønne og Nexø. Statsministeren gik alene hen til mindestenen, og gik herefter tilbage til sin plads forrest i følget. Flankeret af Thomas Thors og den russiske ambassadør, mens der blev afholdt et par minutters stilhed.

En speciel dag

Et stykke væk, men stadig tæt nok på til at kunne holde øje med, hvad der foregik, står Gunhild og Barbro Vilhelmsen.

De havde godt hørt, at Mette Frederiksen ville komme til Bornholm denne 2. påskedag, men det er helt tilfældigt, at de to kom forbi rådhuset netop, mens hun var dér. De to gange Vilhelmsen skulle egentlig bare aflevere et par bøger på biblioteket.

De er begge født og opvokset på Bornholm, og begge sætter pris på den respekt og anerkenelse statsministeren udviser med sit besøg.

Det er en stor ting, og det korrekte at gøre, siger Gunhild Vilhelmsen.

Parret Anette Eriksen og Lars Andersen var ude og gå med deres hund Kenso, og deres nysgerrighed efter at se Statsministeren ved landemærket fik dem til at time deres gåtur efter det.

De er også glade for Mette Frederiksens besøg, især efter at alt blev aflyst sidste år, lyder det fra Anette Eriksen. Hendes mand samtykker.

– Det er en rigtig god gestus. Det er vores statsminister, og hun har klaret sig godt gennem alle mulige ting. Så det er fint, siger Lars Andersen.

Begge forklarer de, at 5. april er en speciel dag for bornholmerne, og den er vigtig at holde fast i. Ikke mindst på grund af det historiske ar, det har givet Bornholm at føle sig svigtet og ignoreret af det øvrige Danmark, da russerne kom til øen.

De 11 måneder på Bornholm fra 1945 til 1946 er noget alle danskere bør vide mere om, mener parret.

– At man får spredt det lidt mere ud, så hele landet også kender den her del af Danmarkshistorien, mener Anette Eriksen, der ikke selv er født bornholmer.

Det er hendes mand:

– Man skal stadig huske på, hvorfor det skete, man må ikke glemme grunden til, at Bornholm kommer til at befinde sig sådan, som vi gjorde, og passe på med at se tilbage på det med nutidens øjne. Det risikerer at give et fordrejet billede af, hvad der skete, siger Lars Andersen og uddyber:

– Man kommer til at se på det på en anden måde, for eksempel det her med at man ikke tænder lys i vinduerne 5. maj på befrielsesdagen for Danmark. Selvfølgelig gør vi det, og det skal vi også. For den dag er Danmarks befrielse, og Bornholm blev også befriet, bare ikke af de rigtige, eller hvad man skal sige.

Byvandring

Efter kransenedlæggelsen gik følget med Statsministeren og Thomas Thors i spidsen gennem Rådhushaven. De skulle ud på en lille byvandring i Rønne, hvor museumsdirektør fra Bornholms Museum, Jacob Bjerring-Hansen, vil fortælle om forskellige begivenheder og aspekter ved perioden 1945-1946.

Det er en tydeligt nysgerrig statsminister, der lytter til museumsdirektørens fortællinger, mens partifællen Thomas Thors stedkendt følger efter med hænderne bag ryggen. Han er også deltagende og svarer af og til på Mette Frederiksens mange spørgsmål.

På et tidspunkt vil Statsministeren gerne vide, hvor rønneboerne blev evakueret hen efter den første bølge af bombninger.

– Kirkerne uden for Rønne. Der er nogle fantastiske billeder, hvor man ser folk sidde på kirkegulvene, fortæller Jacob Bjerring-Hansen.

Følget bevæger sig fra Rådhushaven til Lille Madsegade, ned gennem Rolighedsgade, hen ad Nørregade og til Store Torv. Derfra gik turen videre forbi Bornholms Brand over til Damgade, ned til Tempelkirken og Kirkepladsen og sluttede på Havnebakken. Langs ruten var der en række nedslagspunkter, hvor museumsdirektøren stoppede op og fortalte.

Som ved mindepladen på Tinghuset på St. Torv, hvor han læser verset fra mindetavlen op.

– Man har glemt at skrive svenskerne ind også. Det synes jeg ligesom man skylder dem, lyder det fra Jacob Bjerring-Hansen.

Han forklarer derpå statsministeren, at mange af de indsamlede penge gik til genopbygningen, men en del gik også til de helt simple ting folk manglede.

– Det sker jo parallelt med at russerne var på øen, så glemt var Bornholm på ingen måde i forhold til genopbygningen. Til gengæld blev der gået på listefødder i forhold til det diplomatiske spil. Man var bange for at tirre det sovjetrussiske styre, og jeg tror også, man var bange for at komme utidigt med noget, for det var jo enormt mange problemer, man skulle have løst i Moskva med hele Østeuropa og grænsedragninger og så videre, og der var Bornholm altså trods alt en lidt for lille del til at blive taget med i de første overvejelser.

Overflyvning

Da Statsministeren og det to dusin store følge, inklusiv journalister, ankommer til byvandringens endestation på Havnebakken, vokser skaren af mennesker i løbet af ti minutter til omkring 100 mennesker.

Skønt Statsministeriet ikke ville sende et officielt program ud af hensyn til at undgå for store menneskemængder i forhold til corona, har de tilstedeværende regnet ud, at Stateministeren ville være ved kirken omkring klokken 12. Flyvevåbnet havde nemlig søndag meldt ud, at de vil markere 75-året med en overflyvning af Bornholm, som vil starte kvart over 12 ved kirken.

Blandt de fremmødte er Tim Sommer sammen med sin kæreste og deres børn, som allerhelst vil se F-16-flyene. Men når Mette Frederiksen står mindre en 20 menter væk, gør det alligevel et indtryk.

– Det er meget sejt, sagde Tim Sommers datter Lilja, som kort efter gik med far hen for at hilse på Mette Frederiksen.

Mens de fremmødte står og venter på F-16-flyene, ankommer Ella Jarlov for at fortælle Statsministeren om sine oplevelser fra bombardementet og russernes tilstedeværelse dengang hun var 9-10 år gammel.

Efter sin næsten 20 minutter lange samtale med Statsministeren, roser Ella Jarlov hende over for Bornholms Tidende.

Hvad synes du om, at statsministeren kom til Bornholm i dag?

Jeg synes, det er godt og nødvendigt. Det betyder noget, at hun er vidende og engageret, for vi bornholmere føler os noget snydt og svigtet over den måde, vi blev behandlet på dengang.

Det er også Statsministerens store engangement, som Thomas Thors bider mærke i under mandagens byvandring.

Hvad har dig og statsministeren gået og snakket om?

– Først og fremmest om bombardementerne, og det andet vi har talt om, det er jo hele genopbygningen, og så har vi talt om den politiske situation dengang, og hele den vanskelige historie, som ligger bag.

– Hun var meget interesseret i at høre, hvordan det var under bombningerne, og det kunne Ella Jarlov fortælle meget beskrivende om, siger Thomas Thors.

Efter byvandringen og overflyvningen af F-16 flyene tog Statsministeren med følge videre til Nexø. Her besøgte de først Brogadesalonen til en snak om, hvordan det har været at drive frisørsalon under corona, og hvordan nedlukningerne har påvirket forretningen.

Mærket Statsminister

Derefter gik turen til Nexø Kirke, hvor Statsministeren holdt en kort tale. Derpå fulgte samtaler med provsten om vilkårene for kirker og menigheder under corona.

Dernæst gik turen tilbage til Rønne. Nærmere bestemt havnen, hvor Statsministeren besigtigede vindmøllerne.

Besøget sluttede med en kort pressekonference, hvor Statsministeren tog mod spørgsmål.

Her fortalte hun, at hun i løbet af dagen har mærket den følelse af svigt, som bornholmerne følte ved de russiske styrkers tilstedeværelse på øen.

– Det var en meget særlig situation, hvor resten af Danmark kunne nyde at være frit, men at der skulle gå næsten ét år før Bornholm også kom med i lighed med resten af landet.

Statsministeren stadfæstede i forlængelse af dette, at det bornholmerne gennemgik i 1945-1946 ikke er noget, der har fyldt nok i den fælles danske bevidsthed, og derfor håber hun også fejringen af 75-året, vil være med til at rette op på det.

Til Bornholms Tidende fortalte Mette Frederiksen, at dagen havde efterladt store indtryk hos hende. Både i form af billeder og øjenvidneberetninger og i mødet med Ella Jarlov.

– Det viser, at vi taler om ekstremt store ødelæggelser både i Nexø og i Rønne i et omfang, der ikke er set andre steder i Danmark.