Brødrene, Mads Møller på 26 år og Magnus Møller 24 år, har under retssagen sagt, at de tæskede deres ven, fordi han skulle have udsat deres mor for et overgreb.
Men det udviklede sig ifølge anklageren til et voldshelvede, som kostede den 28-årige mand livet.
– Jeg er helt tilfreds med, at landsretten endte på de 15 år, siger senioranklager Steen Hansen Saabye, efter at Østre Landsret torsdag har skærpet straffen med et år til to brødre for et drab i Nordskoven på Bornholm sidste år.
– Først og fremmest var det vigtigt for mig, at man sendte et signal om, at det ikke var en almindelig drabssag.
– Forsvarerne sagde 12 år, jeg sagde 15-16, og at det så blev 15 år, det er jeg fuldt tilfreds med, siger Steen Hansen Saabye.