Agnes Thorsen tjente på de fine adresser

SLÆGTSFORSKNING

Den fattige fiskerdatter Agnes Olsen, født Thorsen, må have set og hørt meget, da hun først tjente hos Schacks købmandsgård i Rønne og senere hos den franske enke Marie Claire Høst i København, som arvede en boghandel, som senere blev til det kendte forlag Høst & Søn.

Hun har samme fornavn som Agnes i Matador, som også var tjenestepige og havde styr på mangt og meget i borgerskabets stuer hos bankdirektør Varnæs. Som de fleste ved, så er Matador bygget over en tid i Danmarkshistorien, hvor det var almindeligt, at man var ude at tjene hos dem, som havde råd til tjeneste-og kokkepiger.

Min bedstefars storesøster Agnes Margrethe Thorsen blev født den 15. marts 1898 i Arnager. Hun var nummer fire ud af 14 børn hos fiskerfamilien Thorsen i Arnager. En familie som er guld værd slægtsforskningsmæssigt, og som altid vidner om, at selv om man var født i en stor og fattig fiskerfamilie, hvor der har været rigeligt med munde at mætte, og hvor der hverken var råd til klaverundervisning eller broderi med fine damer, så kunne livet alligevel byde på oplevelser.

Clara boede hos sin søster Agnes i 1930.

Agnes blev konfirmeret i Nylars Kirke den 14. april 1912, og derefter er hun sikkert blevet sendt ud til sit første tjenestested. I 1916-folketællingen finder jeg Agnes hos købmand F.A. Schack i Store Torvegade i Rønne. En rigtig gammeldags købmandsgård, og når man læser Bornholms Tidende fra 1934, hvor Købmandsgården skal rives ned og vige for Hafniahus, så får man en god fornemmelse af, hvordan der har været i tiden, hvor Agnes har været en tjenende ånd i de "lavloftede bjælkeprydede stuer":

"Saa længe de nulevende slægter kan huske, har den gamle hyggelige købmandsgaard ligget på dette sted, medens travle husmødre fra byen og deres medhjælpere og sindige landboere har slidt deres trappesten og tungtlæssede vogne fra oplandets gaarde har rullet over gaardspladsens brolægning og buldret paa de blankslidte jernhjul gennem den store port."

Journalisten begræder faldet af den store købmandsgaard og skriver: "Nu skal den gamle købmandsgaard vige pladsen for et produkt af en ny tids storstilede og mere prosaiske byggekunst."

Hvor lang tid Agnes er tjenestepige i købmandsgården, ved jeg ikke, men det er sjovt at tænke på, at lige her, hvor hun tjente, kom Hafniahus til at ligge, og her fik hendes niece Else en lejlighed mange år efter – men sådan hænger slægtshistorien så finurligt sammen. Ligeledes sørgede arkitekt Ib Lunding for, at købmandsgårdens brønd kom til at ligge i haven ved Hafniahus. En brønd hvor Agnes med garanti har hentet vand fra.

Store Torvegade har muligvis været en fornem adresse på Bornholm, men den skiftede Agnes senere ud med Bredgade 35 i København. Her finder vi hende hos den aldrende franskfødte Marie Claire Høst, enke efter boghandler Peter Christian Muusfeldt Høst. Parret drev kgl. Hofboghandel Andr. Fred. Høst & Søn, som dog blev afstået til Johannes Lind. Marie Høst drev dog fortsat aviskioskerne på Københavns Banegaarde og Skandinavisk Antikvariat, som parret også havde.

Aviskiosken på Hovedbanen så noget anderledes ud, da Agnes var ung og husassistent i det indre København.

Agnes var i mellemtiden opgraderet fra tjenestepige til husassistent i det fine hjem på Bredgade. Her huserede hun sammen med en anden husassistent, Elna fra Holbæk.

I 1930 har Agnes skiftet den centrale adresse ud med Henning Matzensvej, som ligger på det ydre Frederiksberg, viser Folketællingen, som MyHeritage har fundet frem til mig. Her bor hun sammen med sin mand Oluf Johannes Olsen, som er mælkehandler, og de har to små børn, Alice og Finn, født i 1927 og 1928. De har også den 23-årige lillesøster til Agnes, Clara, boende. Hun arbejder som dameskrædderinde på Østerborgade.

I 1940 er familien rykket til Lindebugten, en sidevej til Valby langgade, og her kan man se, at familiens overhoved har skiftet sin titel som mælkehandler ud med den noget finere titel som ostegrosserer.

Det har ikke lykkedes mig at finde billeder af Agnes og familien. Jeg har spurgt Prik fra Falster, som er barnebarn af Clara Thorsen, som boede hos storesøster Agnes på et tidspunkt, men det eneste, som han kan tilføje om Agnes er, at hendes mand ostegrossereren kørte rundt og købte oste op sammen med hans far.

Agnes blev desværre ikke særlig gammel, for hun døde allerede i 1952 – men hun havde et liv med oplevelser langt væk fra Arnager – det er der ingen tvivl om. 

Schacks købmandsgaard, hvor Hafniahus ligger i dag.

Sextus og hans dobbeltgængere

Fisker Sextus Hansen fra Arnager har flere dobbeltgængere – i hvert fald navnemæssigt. Hvordan kan det lade sig gøre? I min sidste artikel fortalte jeg om Sextus fra Arnager, som havde fisket hele sit liv, indtil han mistede sin båd, som brændte i slutningen af 1950'erne. Jeg fandt et billede på bornholmskebilleder.dk af netop fisker Sextus Hansen fra Arnager, og jeg var sikker på, at det måtte være ham, da alting stemte: Det specielle navn, hans arbejde som fisker, og han kom fra Arnager. Men det var desværre ikke den rigtige Sextus, som jeg havde fat på, for Jørgen Dahl ringede til mig: "Det er ikke den rigtige Sextus Hansen, som du har på billedet, for det er min morfar," sagde han, og så måtte jeg spørge: "Var din morfar også fisker og kom fra Arnager?" og det kunne han bekræfte.

Jeg gik tilbage i nogle af Sextus gamle breve, som jeg omtalte i sidste artikel, for her havde han lavet en længere aneliste, og her kunne jeg se, at der faktisk er en Sextus mere. Niecen til Sextus, som hedder Gudrun, har nemlig også navndøbt sin søn Sextus, og så ringede jeg glad til Jørgen Dahl igen og fremlagde min teori om, at vi faktisk er beslægtede med hinanden. Men nej, sagde Jørgen Dahl. "Det er stadigvæk ikke min morfar."

Det vil sige, at vi opererer med tre gange Sextus Hansen fra Arnager – alle sammen fiskere. Fortsættelse følger, for vi skal lige have styr på Jørgen Dahls morfar, som også hedder Sextus, og det bliver lidt sværere, for han er født uden for ægteskabet med en ukendt far.

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com