Åkanderne er mosernes vandnymfer

Juni er årets første sommermåned og samtidig det tidspunkt, hvor åkanderne springer ud i øens moser. Den hvide nøkkeroser kaldes åkander, selv om navnet er reserveret til den gule åkande og mere sjældne liden åkande. De hvide nøkkeroser har Europas største blomster og har samtidig en af naturens mest geniale løsninger på sin overlevelse.

Slægtsnavnet er "Nymphaea". Navnet skyldes et sagn om en smuk vandnymfe, som af ulykkelig kærlighed til guden Herkules, forvandlede sig til en smuk blomst. Nymfens navn var "Lotis", den ægyptiske mytologi ændrede det til "Lotos" og således er vores nøkkeroser i familie med sydens mange smukke lotusblomster.

Det gamle danske navn for åkande er nøkkerose. Opkaldt efter et ondsindet og grimt væsen, der ifølge overtroen druknede folk i moserne. Selv om blomsten er giftig, drukner man kun, hvis man står under den.

Nogle mennesker ser ingenting. Andre tager sig bedre tid og ser dermed det righoldige dyreliv i vandet. Foto: Søren P. Sillehoved

Åkanderne på Bornholm

Den mest almindelige nøkkerose har hvide blomster, og vokser i næsten alle bornholmske moser, men er sikkert blevet udplantet. Der har også vokset nøkkeroser på Bornholm i forhistorisk tid, pollenanalyser fra Almindingens moser har påvist det. Den hvide nøkkerose kan ligeledes findes i lyserøde, pinkfarvede og mere sjældent i lysegule varianter. Gule åkander har en mindre gul blomst på en lang stilk over vandet, og vokser i flere bornholmske moser, mens liden åkande med små blomster kun findes i nogle få moser i Rø Plantage. Begge åkandearter har efter blomstringen en frugtknop, der ligner en lille tyk kande uden hank og tud.

Gråmyrs mange nøkkeroser

I Gudhjem Plantage findes mosen Gråmyr. Foruden en velsignet fred vokser der rigtig mange nøkkeroser i vidt forskellige farver – fra hvide og lyserøde til pinkfarvede og med lysegule blomster. Ved landevejen findes et skilt, hvor der står Gråmyr. Fra en mindre parkeringsplads er der cirka 300 meter til mosen.

Mosen opstod efter 1872. Stormfloden havde ødelagt den gamle havn og til den nye havns moler hentede man ler fra dette sted. Dermed opstod der en vandfyldt lergrav og for at pynte forholdene blev der plantet nøkkeroser i forskellige farver og bagefter blev den kaldt for "Åkandesøen". I dag kaldt Gråmyr efter det grå ler – og myr er bornholmsk og betyder mose. Senere indvandrede naturligt andre planter, blandt andet padderokker og der kom en rig fauna med utallige vandinsekter, guldsmede samt grønne frøer. Flere fine bænke langs mosen opfordrer en til at sætte sig og nyde stemningen.

De mange pinkfarvede nøkkeroser ville glæde den franske maler Monnet, selv om han aldrig har været der. Gråmyr er absolut en af øens små naturperler, især om sommeren når nøkkeroserne blomstrer så smukt.

Der er mange grønne frøer i mosen, deres afkom i form af små haletudser og frøer ses hele sommeren. Foto: Søren P. Sillehoved

Naturens finurlighed

Nøkkeroser bestøves af insekter. Da den behøver luft til rødderne nede på bunden af mosen, må den få den på en meget snedig måde, og hele sommeren gisper de små flydende blade af varme. På den måde skabes et overtryk, så luften udefra kan føres ind i bladenes åbninger og ned gennem den hule stilk til rødderne nede på bunden. Udåndingen foregår gennem de store blade.

Af samme årsag vokser der kun nøkkeroser i lavvandede moser. Hvis vandet er for dybt vil vandtrykket presses luftrøret, altså stilken, sammen. Efter blomstringen bliver stilken under vandet kortere og kortere ved at vikle sig sammen og under vandet vil den modne blomsterknops frø blive fyldt med slim og luft, som fører dem opad og næste år nedad til nye yndige nøkkeroser.

Overtro

Nøkkerosernes blade har en vandafskyende effekt så vandet preller af ligesom perler. Det har man forsøgt efterlignet til en skibsmaling produceret af Hempel. Firmaet kalder malingen for "Lotosan" efter blomstens navn og den forhindrer algedannelser på skibene, som dermed kan sejle længere med et mindre forbrug af brændstof.

I ældre tider troede man, nøkkeroserne kunne kurere hovedpine og gned panden med saften. Det er ren overtro, og man skal heller ikke spise den smukke blomst. Nogle bestemte stoffer fra nøkkerosens blomster er giftige og påvirker både hjerte og det centrale nervesystem. Derfor skal man nyde nøkkeroserne på afstand.

Det kan man hele sommeren, men de blomstrer kun i solskin. Om natten og i regnvejr lukker blomsterne sig lader køligheden overtage.

God tur. Næste naturside handler om sommerens flotte guldsmede.

Lysegule nøkkeroser ligner små gule sole på vandet. Foto: Søren P. Sillehoved