20 smittede den seneste uge: Se kortet over de hårdest ramte sogne

20 smittede den seneste uge: Se kortet over de hårdest ramte sogne
Foto: Jacob Jepsen
| 10. MAJ 2021 • 11:07
Julia Aka Wille
Journalist

10. MAJ 2021 • 11:07

CORONA

Nylars Sogn ligger tæt på græsen til at blive nedlukket. I den seneste uge er der fundet fire nye smittede, og det giver et incidenstal på 491, når der måles antal tilfælde per 100.000 indbyggere. Det fremgår af et interaktivt kort fra TV2. 3,4 procent af de testede i sognet var positive den seneste uge.

Et sogn skal opfylde alle disse tre kriterier, før det nedlukkes:

• Mindst 500 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage.

• Mindst 20 smittede personer de seneste syv dage.

• Positivprocent på mindst 2,5 procent de seneste syv dage.

Status er, at Nylars Sogn ikke er nedlukket, da sognet kun opfylder et af de tre krav, der er for automatisk nedlukning.

TV2 oplyser, at der er for mange sogne er tale om få coronatilfælde – helt ned til en enkelt positiv. Det kan i de mindste og tyndest befolkede områder give nogle meget høje incidenstal, altså smittede per 100.000 indbyggere. Der opfordres derfor til, at tallene læses med varsomhed, da der kan ligge meget få smittede til grund for dem.

Der bor 815 indbyggere i Nylars Sogn.


Tallene fra søndag klokken 14 er hentet fra dr.dk. Grafik: Christina Skovmose


20 nye smittede på Bornholm

Der er fundet 20 nye coronatilfælde på hele Bornholm den seneste uge. Den såkaldte incidens per 100.000 indbyggere ligger derfor på 50,7. Det fremgår af søndagens covid-19-opgørelse fra Statens Serum Institut. I den daglige opgørelse indgår kun udførte pcr-test. I den seneste uge er 5.951 personer blevet pcr-testet på Bornholm.

Statens Serum Institut udgiver hver dag klokken 14 en daglig coronaopgørelse.