Uddannelse har et godt fundament i Rønne

NOTITS | ERHVERV | 28. JUL • 06:48
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ERHVERV | 28. JUL • 06:48

Der er udsigt til det, erhvervsakademiet Cphbusiness kalder et lille, men bæredygtigt hold, når datamatikeruddannelsen begynder. Syv studerende kan se frem til at begynde deres videregående uddannelse i Rønne i slutningen af august.

– Bornholm er jo generelt udfordret af faldende ungdomsårgange, men det ser ud til, at vi får et lille, men bæredygtigt hold datamatikere. Vi har et godt fundament med syv førsteprioritetsansøgere og et håb om, at der kommer flere til i efteroptaget, siger uddannelsesdirektør Line Louise Hansen i en pressemeddelelse.

Der er nemlig stadig ledige pladser på uddannelsen, hvor de studerende lærer om blandt andet kunstig intelligens og ny teknologi. De kan søges via erhvervsakademiets hjemmeside.

Den 1. juli blev Cphbusiness i øvrigt lagt sammen med KEA – Københavns Erhvervsakademi. Det nye fællesnavn er Erhvervsakademi København.

FÅ ABONNEMENT