Frifundet: Årelang sag om bopælspligt i Gudhjem slut

Frifundet: Årelang sag om bopælspligt i Gudhjem slut
Ejnar Mikkelsensvej 38 har været et samtaleemne i Gudhjem i mange år. Huset står tomt en stor del af året, og det har bekymret byens borgere, for Gudhjem har i ti år været omfattet af bopælspligt. Foto: Anette Vestergaard
NYHED | ABONNENT | 8. MAR 2023 • 05:30
NYHED | ABONNENT
8. MAR 2023 • 05:30

Rasmus Nielsen, tidligere ejer af Grønbechs Hotel og medstifter af Høst-museet, har netop modtagelse en afgørelse fra Bornholms Regionskommune vedrørende hans bolig på havnen i Gudhjem.

Sagen om Rasmus Nielsens hus på Ejnar Mikkelsensvej 38 har været et samtaleemne i Gudhjem i mange år. Huset står tomt en stor del af året, og det har bekymret byens borgere, for Gudhjem har i ti år været omfattet af bopælspligt. Rasmus Nielsens hus har derfor været i søgelyset, også hos kommunens bopælspligtteam.

Nu er der endelig faldet en afgørelse i sagen, viser en aktindsigt fra kommunens juridiske team.

I afgørelsen, der blev sendt til Rasmus Nielsen den 2. marts til hans adresse på Cypern, lyder det:

"Vi vurderer at sagen er fuldt oplyst og vi har truffet en afgørelse, der giver fuldt og helt medhold i, at der ikke er bopælspligt på ejendommen".

Til det skriver Rasmus Nielsen i en mail til Tidende:

"Jeg er tilfreds med kommunens stillingtagen, der svarer til den tinglyste deklaration fra 1974, vi erhvervede ejendommen med. Har ikke mere at sige om det."

Anvendes til kontorformål

Den tidligere ejer af Grønbechs Hotel i Allinge, medstifter af Høstmuseet og stifter af det politiske nichemedie Altinget, købte det røde hus på havnen i 1995. De lokale mener, at der er tale om et hus med bopælspligt, idet alle privatboliger i Gudhjem har været omfattet af bopælspligt siden 2013. Det gælder i princippet også huset på Ejnar Mikkelsens Vej 38.

Nu har kommunens bopælsjurister imidlertid givet Rasmus Nielsen og hans advokat ret i, at hans hus ikke er omfattet af bopælspligt, fordi man vurderer, at det er omfattet af de nu afskaffede regler for blandet bolig og erhverv.

"Du har overtaget ejendommen med tilhørende tinglyste deklaration i 1995. Det fremgår klart af deklarationen, at ophører ejendommen med at blive anvendt til kontorformål, skal den på ny anvendes til helårsboligformål".

Det vil altså sige, at Rasmus Nielsen med henvisning til deklarationen fra 1974 er undtaget kravet om helårsbeboelse, så længe han benytter boligen til erhvervsmæssige formål.

Ifølge afgørelsen har Rasmus Nielsen oplyst, at han bruger huset i Gudhjem til kontorformål:

"Da du som ejer har oplyst, at ejendommen fortsat anvendes til kontorformål, og da der ikke ses at være nogen nedre grænse for, hvor meget boligen anvendes til kontorformål, er der således aktuelt tale om lovlig anvendelse af ejendommen", hedder det i kommunens afgørelse.

Rasmus Nielsen har ikke ønsket at oplyse til Tidende, hvori dette kontorformål består.

Som sagen står nu, ser det altså ud til, at Rasmus Nielsen kan beholde sit hus på havnen i Gudhjem, hvis han arbejder fem minutter om året, groft sagt.

Sagen er lukket ... men

Dog er der en lille splint i træværket. Ifølge kommunens afgørelse må ejeren af Ejnar Mikkelsensvej 38 nemlig ikke holde ferie i huset.

"For god ordens skyld skal regionskommunen gøre dig opmærksom på, at ejendommen ikke kan anvendes til ferie- og fritidsophold", står der på sidste linje i brevet til Rasmus Nielsen.

Selv om sagen om det røde hus på Åsen i princippet er lukket nu, så kan der altså komme nye kapitler til.

– Den kan genopstå, hvis det viser sig, at Rasmus Nielsen fejlagtigt tror, at det her er carte blanche til at lade et antal bade- og feriegæster benytte hans ejendom til andet end kontorformål. Hvis nogen sender et foto eller tre, så vil vi genoptage sagen. Men så længe han holder sig indenfor rammen med kontorformål, så må vi sige, at så har vi ikke mere at gøre der, siger en medarbejder i kommunens juridiske team.

Hvordan vil I administrere det forhold, at der ikke er en nedre grænse hvor meget boligen anvendes til kontorformål?

BRKs jurist fortæller, at sagen er vurderet ud fra spørgsmålet om proportionalitet, det vil sige en afvejning af, hvor mange ressourcer en travl kommune bør afsætte til at behandle en enkelt sag.

– Vi har vurderet denne her sag med afsæt i de ressourcer, vi har til rådighed. Vi har været ude at kigge, kunne vi finde noget i den lovgiving, der regulerer det her, har vi kunnet finde noget på nogen måde, der siger, at der er en nedre grænse. Og den har vi ikke kunnet finde. Så du har helt ret. Hvis han bare siger, det kan jeg dokumentere, så er det det. Så kan der opstå en ny situation, men på nuværende tidspunkt er vi nået til et punkt, hvor vi har truffet et valg: Er sagen så grundigt oplyst, som vi mener, vi kan forsvare. Og det mener vi faktisk godt, vi kan.