Bopælspligten er 'en evig kamp'

Blandede følelser i Gudhjem efter afgørelse om bolig på Ejnar Mikkelsensvej. Men der er også lyspunkter.

Afgørelsen fra kommunens bopælspligtteam giver Rasmus Nielsen fuldt medhold: En tinglyst servitut fra 1974 giver den forhenværende medstifter af Høstmuseet ret til beholde huset på Ejnar Mikkelsensvej 38, så længe han kan dokumentere, at huset anvendes til kontorformål.

Det er en afgørelse, der formentlig vil blive modtaget med blandende følelser i byen. Mange af de faste beboere i Gudhjem er af den opfattelse, at Rasmus Nielsen og hans ligesindede ikke 'bidrager til kagekassen', som en lokal gudhjemborger udtrykker det. At bidrage til kagekassen handler dels om, at der er lys i vinduerne om vinteren, dels om at betale skat på Bornholm og i det hele taget engagere sig i lokalsamfundet.

– Majoriteten bor her, fordi de ønsker et levende lokalsamfund, og man er også godt klar over, hvad der er sket i andre byer, hvor man har ophævet bopælspligten, siger Hans Jørgen Jensen med henvisning til de små samfund, hvor bopælspligten blev ophævet for ti år siden, og hvor gaderne ligger øde hen i vinterhalvåret.

Ærgerlig afgørelse

Hans Jørgen Jensen er næstformand og kasserer i Gudhjem By- og Mindeforening og sidder desuden med i gruppen, der holder øje med, om bopælspligten overholdes i Gudhjem. Han ærgrer sig over kommunens afgørelse i sagen om Ejnar Mikkelsensvej 38, men lægger samtidig vægt på, at den aktuelle afgørelse er et resultat af fejl og udeladelsessynder begået af tidligere administrationer.

– Som jeg læser det, har Rasmus Nielsen fået medhold i, at han må benytte huset, som da han oprindeligt overtog det – som et hus med blandet bolig og erhverv – desværre uden bopælspligt. Men vi er selvfølgelig glade for, at kommunen ikke giver carte blanche i forhold til at bruge huset som feriebolig, sige han.

I flere byer har lokale frivillige oparbejdet et godt samarbejde med kommunens bopælspligtteam. Det gælder også i Gudhjem, siger Hans Jørgen Jensen. Her har man sit eget uformelle bopælspligtteam, der godt kan tælle til 180. Det er det antal dage, man som minimum skal opholde sig i et hus med bopælspligt.

Der arbejdes efter en fast procedurer, fortæller Hans Jørgen Jensen.

– Vi mødes i Tomme Huse-gruppen tre-fire gange om året og laver en statusgennemgang. Derefter sender vi forespørgsler til det juridiske team i kommunen, og de er rigtig gode til at svare. En gang om året holder vi et fællesmøde, hvor vi er to-tre stykker fra Gudhjem, der mødes med det juridiske team og får en status og kan stille uddybende spørgsmål til enkelte adresser. Der er løbende et sted mellem 25 og 35 sager, siger han.

Seks huse er sat til salg

I regionskommunen har man ligeledes øget indsatsen for at sikre, at bopælspligten overholdes. Erhvervs-, bolig- og beskæftigelsesudvalget vedtog for et år siden, at man vil orienteres halvårligt om arbejdet med bopælspligt på Bornholm. Opgørelsen for perioden 1. juli til 31. december 2022 viser, at juridisk team har behandlet og afsluttet 78 sager om bopælspligt blandt andet med det resultat, at ejerne i seks sager har sat deres hus til salg. I 13 sager er der registreret en tilmelding til folkeregisteret på adressen.

Det er Hans Jørgen Jensen svært tilfreds med.

– Jeg synes faktisk, at det nye juridiske team har kørt nogle sager de seneste år, hvor de stort set har fået ret i alt. Et enkelt tilfælde var der sket nogle fejl, men ellers har de fået medhold i stort set alt. De er skarpe, de nye jurister, og supergode til at kommunikere, siger Hans Jørgen Jensen.

Han forestiller sig imidlertid ikke, at sagerne om overholdelse af bopælspligt pludelig vil være et overstået kapitel.

– Det er en evig kamp, og det er også derfor, byforeningen opfordrer personer, der har købt hus i Gudhjem til, at hvis de ikke selv tænker, de skal bo her 180 dage om året, så lej det ud, indtil de flytter ind – eller sælg. For os gælder det om at kæmpe for livet i byen, hele året.