Siloprojekt i ni etager er afhængig af investorer udefra

BOLIGER

I 2017 skiftede DLG-siloen på Industrivej hænder. Køberne var Dansk Retail II, der investerer i udlejningsejendomme til større forretninger. At få en silo i porteføljen var dog ikke hovedformålet med handlen.

– Vi har ejet Jem & Fix og grunden derude siden 2007, og cirka ti år senere blev pladsen for trang, fortæller bestyrelsesformand Torben Peter Qvist.

Jem & Fix ønskede at fikse pladsproblemet ved at adskille vareleverancerne fra byggemarkedets kundeparkeringspladser, og ejerne fandt frem til, at løsningen var at opkøbe et par grunde ud til Industrivej.

– For at hjælpe Jem & Fix med det areal, de skulle bruge til vareindlevering fra den anden side, købte vi den ene grund plus nabogrunden og en silo. Så det er årsagen til, at vi står med en silo i dag, forklarer Torben Peter Qvist.

Politikernes udtalelser tegner et billede af, at de nærliggende virksomheders syn på boligbyggeri bliver afgørende for, om kommunalbestyrelsen vil gå videre med planlægningsarbejdet. Ejerne af grunden har forhørt sig i nabolaget, fortæller Torben Peter Qvist.

– Vores indtryk er, at de allesammen synes, det er positivt, at der sker noget andet. Og det er vores fornemmelse, at nogle af dem selv kunne tænke sig at indrette deres ejendomme til boliger, hvis man får godkendt en lokalplan, hvor området kan omdannes til boliger, siger han.

Dansk Retail II er et kommanditselskab, der ejes af en stribe investorer, som over de seneste år har fået valuta for deres investeringer, da selskabet løbende har frasolgt flere butikker. Tilbage i porteføljen er nu en Rema 1000 i Vanløse og Jem & Fix i Rønne med tilhørende nabogrunde og en silo. Boligprojektet er opstået hen ad vejen, og der ikke er tale om en investering, hvor det haster med at få håndværkerne i gang, fortæller formanden.

– Vi har sådan set en udmærket forretning kørende med at udleje siloen til DLG, og der er en masse master på toppen, som giver en indtægt.

Bruger DLG stadig siloen til korn?

– Der er lidt tilbage, men den bliver ikke brugt ret meget. Så den står bare som et vartegn, siger Torben Peter Qvist.

Forudsætningen for, at boligprojektet kan udfoldes, er, at en investor byder sig til, fortæller bestyrelsesformanden, der ser landets mange ubenyttede siloer som en mulighed for at tiltrække fondsmidler til projektet.

– Vi ser for os, at vi skal have fat i en developer, som er vant til at lave den slags ting. Vi har slet ikke ressourcerne til at styre et projekt i den størrelse. Det kan være, at sådan nogen som Realdania kunne være interesseret. Der står mange siloer i Danmark. Stort set hver eneste havn har en silo, og behovet bliver mindre og mindre. Man er begyndt at lufte kornet i store haller i stedet for at putte det op i en kæmpe silo.

Prisdilemma

Den potentielle bygherre har noteret, at der fra kommunalpolitisk side eksisterer en lyst til at få rusket op i boligmarkedet på Bornholm. Blandt andet har Dansk Retail II-folkene studeret Strategisk Udviklingsplan for Rønne fra 2019.

– Der står, at der er "et meget lille udbud af moderne og attraktivt beliggende etageboliger" for at nævne et citat. Problemet er, at man ikke ved – og det er også vores dilemma lige nu – hvad man kan få pr. kvadratmeter i sådan en ejendom, fordi der er lavet så få af dem på Bornholm, siger formanden.

I udviklingsplanen fremhæves det netop, at manglen på attraktive etageboliger, som andre steder i Danmark med højere boligpriser er skudt op i specielt de gamle erhvervshavne, skyldes det lave prisniveau. I løbet af de seneste to år er investeringslysten dog steget, i takt med at de bornholmske boligpriser er gået i vejret.

– Jeg så, at Rønnes gamle gymnasium vil tilføre et større antal lejligheder. Jeg tror, det (flere lejligheder, red.) vil give et kæmpeboost til Rønne og hele Bornholm. Om det så skal ende med, at det skal være ferielejligheder, er noget, vi vil prøve at navigere i. Vi har ikke en plan om, at det skal være den ene eller anden type boliger, siger Torben Peter Qvist.

Han har hæftet sig ved, at der i strategiplanen også står, at der på Bornholm er størst efterspørgsel på boliger i spændet fra 95 til 110 kvadratmeter, hvor der enten er plads til, at der kan bo et seniorægtepar med værelse til gæster eller en børnefamilie. Over af halvdelen af boligerne i projektet er netop i denne størrelse.

Hvilken målgruppe der ender med at flokkes til Industrivej, hvis projektet ender med at få politisk og finansiel opbakning, har han spekuleret over.

– Nogle tror jo, at det er sølvbryllupsparrene ude fra de store parcelhuskvarterer, der flytter ind. Andre siger, at det bliver de unge, der snupper de lejligheder. Men jeg tror, at der vil være stor rift om dem.

Kan du sige noget om, hvilket prisleje lejlighederne kommer til at ligge i?

– Nej, det tør jeg ikke. Jeg ved ikke, hvad det kommer til at koste. Der er sikkert nogle tal for, hvad det koster at arbejde med sådan en betonsilo – der skal jo skæres en masse huller i siloen til vinduer. Men vi mangler lige nogle erfarne folk, siger han og fremhæver afslutningsvist et trækplaster, der vil komme til at gøre lejlighederne på de øverste unikke i bornholmsk sammenhæng:

– Jeg tror ikke, nogen får lov til at bygge i otte eller ni etager i Rønne, hvis ikke den står der i forvejen. Og det er dér, bygningen har noget helt specielt. Man har en udsigt deroppefra, som man tror er løgn.

Boligprojektet

I de foreløbige tegninger består projektet på Industrivej af 39 lejligheder.

Boligerne er fordelt på siloen og tre nyopførte bygninger, der veksler mellem tre til fem etager i højden. 16 af de 39 lejligheder skal placeres i siloen, hvor der kan indrettes to lejligheder på hver af de otte etager til beboelse. Hver etage har et samlet grundareal på 171 kvadratmeter.

Samlet set planlægges der efter at opføre 21 lejligheder på 91-105 kvadratmeter og 18 boliger på 82-86 kvadratmeter, fortæller

Stueetagen i siloen er tiltænkt "en udadvendt funktion", og som eksempel nævnes en lægepraksis eller klinik til fysioterapi. Planen med øverste etage er, at det skal være et fælleslokale eller restaurant.

I sidste uge satte økonomi-, erhvervs- og planudvalget gang i første fase af arbejdet med boligprojektet, da et flertal i udvalget besluttede, at der i den kommende tid skal indkaldes idéer og forslag. De modtagne kommentarer vil kommunalbestyrelsen bruge til at afgøre, om kommunen skal indlede det egentlige arbejde med at lave en ny lokalplan og kommuneplantillæg, der tillader en blanding af boliger og erhverv.