Rønnebo protesterer: 'Forbyd grimhed og forfald'

SAMTALE

Turen tager sin begyndelse på den smukke Bagerplads i Rønne. Her bor Joel Pepke Andersen i et rankt og velholdt hus, der har udgang direkte til den brostensbelagte plads med rosenbuske, hvor vi indleder vores dialog, inden turen går gennem byen.

Det bliver ikke mere Rønne-idylisk.

Og netop det æstetiske er grunden til, at Joel Pepke Andersen gerne vil have en vandretur med chefredaktøren. Han går op i skønhed.

– Man bliver så grim af grimme ting. Og man bliver smuk af smukke ting, som han siger.

42 år i Rønne Øst

Joel Pepke Andersen og hans hustru flyttede ind i huset på Bagerpladsen sidste november efter 42 år i Rønne Øst.

– Vi har set, hvordan et slidt industriområde har udviklet sig. Hele industriområdet var "no go!" med skilte, der forbød adgang. Nu er det blevet til en indbydende grøn lunge.

– Og det samme kunne ske i Rønne centrum. Men der er for mange grimme bygninger, der misklæder byen. Huse, der ikke er vedligeholdt ordentligt.

En nedflytter ser klart

Joel Pepke Andersen omtaler sig selv som "nedflytter". Og han har et klart budskab til husejerne nede i Rønne.

– Bevar Rønne smukt og gør Rønne smukkere. Som nedflytter hertil fra øst ser du de ting, de andre er blinde for.

Joel Pepke Andersen er rønnebo, 67 år, og gik på pension for fire år siden. Hver dag er han taknemmelig for livet, som det er.

– Jeg synes, det er fantastisk, vi får lov at have det så godt! Jeg skammer mig næsten over det!

– Folketinget burde vedtage en lov, der forbyder, at huse står og forfalder, siger Joel Pepke Andersen. Foto: Jens-Erik Larsen

Skønheden i en skolegård

Joel Pepke Andersen er pianist og uddannet skolelærer. Han har arbejdet på Søndermarksskolen og 10. klassecentret i Rønne – og sluttede på Kongeskærskolen og Svartingedal Skole.

– Det var så godt for mig at opdage, at der var et liv udenfor Rønne. Og tænk at gå hen over en skolegård, hvor du har udsigt direkte over vandet. Det var så smukt.

De fire år på Jonstrups Statsseminarium ved Lyngby var til gengæld de værste i hans liv.

– Jeg skulle jo væk fra mit elskede Bornholm. Her er fantastisk. Se her!

Joel Pepke Andersen tager sin telefon frem og viser et billede.

– Det er isvandfaldet i Vang. Det er fantastisk! Det er lige så smukt som vandfaldet Iguazu i Brasilien, som ellers er det smukkeste og mest imponerende, jeg nogensinde har set. Men det i Vang, det er lige så smukt, når det er frossent!

– Se det hus der. Tænk på naboerne, som har vedligeholdt deres egen ejendom, siger Joel Peke Andersen om huset, hvor skorstenen er som sunket ned i ejendommen. Foto: Jens-Erik Larsen

Afgift på hundelorte

Der er ingen tvivl om, at Joel Pepke Andersen er en stor æstetiker. Han måler kvalitet i, om ting er værd at se på.

– I 20 år stod et hus og forfaldt i min barndomsgade. Men nu er der kommet nyt tag på. Nogen er i gang med at sætte i stand. Det er så dejligt!

Samtidigt med, at Joel Pepke Andersen går op i tings skønhed, er han også et yderst engageret menneske. Da han henvendte til chefredaktøren, var det således med en større pallette af mulige emner, som han alle føler for:

• Hvad med pant på cigaretpakker?!

• Hvad med at DNA-registrere alle hunde, så kunne man tage prøver af lortene på gaden og give ejeren en bøde på 3.000 kroner?!

• Rønne mangler lækre ejerlejligheder. Se hvad man gør i Vordingborg! I Vejle og Dubai har man "bølgen"!

• Kan vi så få bilerne væk fra gaderne. Der skal laves p-pladser. Se på Jakriborg ved Malmø!

Men det bliver ejendomme, som, han synes, er for dårligt vedligeholdt, der bliver emnet for vores vandretur. Joel Pepke Andersen har på forhånd udvalgt tre steder – men det viser sig hurtigt på ruten, at der også er indlagt afstikkere til andre væsentlige lokaliteter, som, han mener, også kunne trænge til lidt kærlighed.

Grimhed burde forbydes ved lov

Fordi skønhed jo ikke er en objektiv ting, og fordi vi ikke vil hænge folk ud, kommer der ikke adresse eller husnumre på de bygninger, som Joel Pepke Andersen har kastet sin kritiske sans over.

Men grundlæggende er Joel Pepke Andersens holdning, at samfundet burde forbyde grimhed og gribe ind over for den.

– Du skulle ikke have lov til at eje et hus, der ikke bliver brugt eller vedligeholdt. Folketinget burde vedtage en lov, der forbyder, at huse står og forfalder. Og hvis det er tomt, så burde kommunen kunne sælge det og så give pengene til ejeren bagefter!

Lav loven om!

Vi har forladt Bagerpladsen og vandrer mod industrihavnen. Vi har kun gået få hundrede meter og fået talt lidt om de smukke Hasleklinker, som alle elsker, men som ikke bliver lavet mere.

– Hvor længe skal vi se på det, udbryder Joel Pepke Andersen og udpeger en ejendom, der godt kunne trænge til en opstramning.

– Og det der, det står tomt. Der burde samfundet gå ind og sælge det!

– Men ejendomsretten er ukrænkelig ifølge Grundloven. Du kan da ikke bare sælge en andens ejendom?!

– Det er det! Loven må laves om!

Vi fortsætter ned ad gaden.

– Se det hus der. Tænk på naboerne, som har vedligeholdt deres egen ejendom. Altså det hus har jo den skønneste udsigt, og så står der bare der og forfalder.

– Se der! Sådan en flot gammel port, der bare står og rådner. Det hus har en suveræn beliggenhed. Det ligner jo en katastrofe, siger Joel Pepke Andersen, der er kritisk over for bygninger, der ikke vedligeholdes i Rønne. Foto: Jens-Erik Larsen

En katastrofe

Og sådan fortsætter vi byen igennem. Med en samtale, der hele tiden handler om løsninger, der kan øge forskønnelsen. For eksempel ville Joel Pepke Andersen gerne have smukke parkeringshuse, så vi kunne få bilerne væk fra de smukke gader.

Vi passerer en gammel slidt træport.

– Se der! Sådan en flot gammel port, der bare står og rådner. Det hus har en suveræn beliggenhed. Det ligner jo en katastrofe.

Og lidt senere:

– Det der bliver man ikke smuk af at se på!

– Og det der, der kaster grimhed i mit fjæs. Det er ynkeligt, trist, patetisk.

Det sidste ord udtaler han på engelsk: pathetic.

Vi vandrer tilbage mod Bagerpladsen. Joel Pepke Andersen begynder at synge en gammel klassiker af Peter Belli fra 1970 – Bliv væk fra vort kvarter.

Den handler om, at det onde byråd renoverer de skønne gamle kvarterer.

"Hvad end der sker

Hvad end der sker

Bliv væk fra vort kvarter

Hvad end der sker

Hvad end der sker

Så hør den bøn jeg be'r

Hvad end der sker

Hvad end der sker

Bliv væk fra vort kvarter

Det er ikke topmoderne, men vi behøver ikke mer'"

Det er ikke et budskab, Joel Pepke Andersen deler.

– Sikke noget konservativt pladder!

Tværtimod synes han, at kommunen oftere skulle rykke ud.

– Riv lortet ned. Byg noget nyt, der er ordentligt isoleret!

Vi er tilbage på Bagerpladsen. Undervejs har Joel Pepke Andersen identificeret, at han et eller andet sted langt ude er i en slags familie med fotografen. Og han ved godt, hvor fotografens hus ligger, fremgår det.

– Det har du godt nok lavet lækkert! Et virkeligt dejligt sted, lyder dommen.

Således lettere sætter vi os i redaktionsbilen. Fotografens hus er ikke til nedrivning …