Glæde og stolthed over solidt plus i regnskabet

Glæde og stolthed over solidt plus i regnskabet
Peter Kongskov og Theis Møllenberg glæder sig over godt resultat i 2020. Arkivfoto: Berit Hvassum
VEST | Mandag 26. april 2021 • 19:23
Holger Larsen
Journalist
VEST | Mandag 26. april 2021 • 19:23

ERHVERV

– Vi er glade og stolte, siger Theis Møllenberg fra Byg-Grønt ApS i Rønne om byggevirksomhedens resultat for 2020.

Byg-Grønt har præsteret et overskud på 1,6 millioner kroner, hvilket er lidt bedre end året før.

Virksomheden har med det seneste års resultat en egenkapital på 2,7 millioner kroner.

Byg-Grønt blev stiftet i 2012 af Peter Kongskov og Theis Møllenberg, der ejer hver halvdelen af virksomheden og sammen udgør direktionen. Byg-Grønt kom i 2017 på erhvervsavisen Børsens gazelleliste på baggrund af stor vækst over fire år.

Selskabets væsentligste aktiviteter består i at drive virksomhed inden for byggeri og energirenovering, og man har en speciel fokus på at være miljøansvarlig og bæredygtig.

Byg-Grønt beskæftigede i 2020 i gennemsnit 27 medarbejdere mod 24 året før. 

FÅ ABONNEMENT