Vil genetablere togdrift mellem Rønne og Allinge: 'Det er realistisk'

Der blev senest kørt med toge på Allingebanen i 1953. Nu er der nogle, som kæmper for at få jernbanestrækningen tilbage i drift. Selvom forventningen er, at det mindst vil koste en halv milliard kroner, er projektet ikke urealistisk, mener initiativtagerne til facebookgruppen 'Retablering af jernbanen Rønne-Allinge', som på få dage har fået flere hundrede medlemmer.

Skal Bornholm igen have en jernbane? Skal det afvises på forhånd som urealistisk, eller skal det have en reel chance?

Disse spørgsmål bliver lige nu stillet til bornholmerne i en facebookgruppe, som Peter Sejersen og Viktoria Sofie Skov står bag. Makkerparret tror selv på ideen, og de mener det seriøst.

I facebookgruppen har de delt deres beregninger på, hvad det vil koste at genetablere den 31,2 kilometer lange jernbanestrækning fra Rønne til Allinge (500 millioner kroner) samt lave en ny linje fra Rø til Gudhjem (110 millioner kroner). Ekspropriation er dog ikke med i beregningen. Derudover er der udgifter til indkøb og vedligeholdelse af elektriske toge og aflønning af personale.

De forventer, at en realistisk billetpris for turen mellem Rønne og Sandvig vil lande på 33 kroner. Denne beregning er foretaget ved en belægning på 50 passagerer på hver togafgang. I hvert tog vil der være plads til 120 passagerer, så opnås der større passagertal vil de enkelte omkostninger per billet kun falde tilsvarende.

– Vi er nogle, der tror, at det er realistisk. Det bliver ikke let, men det kan lade sig gøre, hvis bare vi er nok, der tror på det, og hvis vi gør vores forarbejde godt nok, fortæller Peter Sejersen, som har lavet facebookgruppen 'Retablering af jernbanen Rønne-Allinge' sammen med Viktoria Sofie Skov for at oplyse og debattere.

På få dage har facebookgruppen fået over 250 medlemmer, og mens mange af dem synes ideen lyder spændende, er der også en del, som sætter spørgsmålstegn ved, om det rent økonomisk kan lade sig gøre at få togdriften tilbage.

– Der rejses helt naturligt væsentlige spørgsmål. Hvad med pengene? Vi snakker jo om 400-500 millioner kroner og er det så overhovedet realistisk? Ja, jeg tror faktisk, det er realistisk, siger Peter Sejersen, som dog ikke nærer nogen illusioner om, at Bornholms Regionskommune kan finde alle pengene.

– Jeg ved også godt, at Bornholm fattes penge, ligesom så mange andre, og derfor er det her jo ikke et projekt, der kan løftes af Bornholm, det skal jo løftes af alle mulige andre. Men det kræver, at der er nogle lokale, der siger, at det her vil vi faktisk godt være en del af drivkraften i, fortæller Peter Sejersen og peger på, at hvis staten skal give økonomisk støtte, kræver det, at kommunalbestyrelsen bakker op om projektet.

(artiklen fortsætter under billedet)

Rønne H da der stadig var togdrift.

Pessimistisk bud er 2034

Hverken Peter Sejersen eller Viktoria Sofie Skov er bornholmere eller bor på Bornholm. Men de har begge besøgt øen mange gange som turister, og her har de opdaget, at det ikke altid er lige nemt eller hurtigt at tage bussen rundt. Det er blandt andet det, som har givet dem inspirationen til at genetablere en af de gamle jernbanestrækninger.

– På den ene side har tanken været, at det offentlige transportsystem ikke fungerer særlig godt på Bornholm, så det kunne være oplagt at benytte den mulighed for at forbedre transportsystemet, så pendlerne får nemmere ved at komme rundt på øen. Det vil også gå hurtigere, fordi toge kan køre med højere hastighed og ikke risikerer at sidde fast i trafikken, fortæller Viktoria Sofie Skov.

– Det andet vi tænker er, at det kunne være positivt for turismen, hvis turister kunne komme til øen uden at tage bilen med. Men at man bare kunne tage cyklen med og komme rundt på den nordøstlige halvdel af øen ved hjælp af toge, siger hun og forklarer, at man ikke behøver være bekymret for, at cykelstierne på den gamle jernbanestrækning forsvinder, fordi togdriften genetableres. Planen er nemlig, at der vil være plads til begge dele.

Det er Viktoria Sofie Skov, som har lavet beregningerne for, hvad det vil koste at genetablere jernbanestrækningen. Hun har en del ekspertise i den slags beregninger, da hun er ingeniørstuderende på DTU med speciale i jernbaner. Lige nu er hun på sit studie i gang med et andet forslag om en ny bane mellem Roskilde og Hillerød, og det er blandt arbejdet med dette, som har inspireret hende til at komme med forslaget om at genetablere jernbanen mellem Rønne og Allinge.

Nu er hun spændt på, hvordan reaktionerne bliver på forslaget, når flere får nys om det.

– Ideen med facebookgruppen er at kunne præsentere forslaget lokalt og få lavet noget lokal debat om, hvad folk på Bornholm reelt set synes om det. Om de synes, det er en god ide, eller hvad de synes.

– Jeg holder selv meget af Bornholm, og jeg synes godt, at man kan lave noget, der kan forbedre hverdagen for de fastboende, men også for mig, som kommer over som turist, siger hun og fortæller, at et optimistisk bud på, hvornår Allingebanen kan blive sat i drift igen er 2029, mens et pessimistisk bud er 2034.

– Hvis vi kan finde nogle lokalpolitikere, som gerne vil lægge pres på sagen i Folketinget, så tror jeg på, at man kan få den genåbnet inden for den tidshorisont. Men hvis der ikke arbejdes så meget på det, så får det jo selvfølgelig en noget længere tidshorisont.

– Vi ved fra andre store projekter rundt om i Danmark, at hvor der er vilje, er der vej. Store tanker kræver højt til loftet. Der findes fonde, som godt kan se sig selv i de ambitiøse projekter, når bare det giver mening, og når bare opbakningen er der. Det her giver mening, ikke kun for bornholmerne, men også uden for øen, siger Peter Sejersen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Den gamle strækning mellem Rønne og Allinge.

Peter Juel: Spændende, men...

Folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) fortæller til Tidende, at han synes, det er spændende, når der tænkes ud af boksen, og han glæder sig over tanken om bedre og mere kollektiv transport.

– Men busserne kan bare løse opgaven bedre og billigere, siger han.

– Det er mange penge, der tales om, og selvom der efter bornholmske forhold er en hel del, der pendler mellem Rønne og Allinge, så vil det nok ikke være nok til at sikre en positiv forrentning. Hertil kommer, at skinner ikke har fleksibilitet, og kun kan holde sig til én rute – alt dette i modsætning til busser.

Peter Juel-Jensen er også bekymret for, om det vitterligt er muligt at få plads til både jernbane og cykelsti.

– Det vil ikke kun være en tilvalg af en bane, men også et fravalg af en cykelsti, ligesom der højst sandsynligt også vil være en hel del naboer, der næppe vil bifalde en ny bane. Hertil kommer en økonomi, der virker ganske uoverskuelig, selvom man deler den ud over mange år, da bemanding og vedligeholdelse også vil blive dyr.

Han vil kun arbejde for sagen, såfremt den rodfæstes i kommunalbestyrelsen.

– Tænk hvis jeg fik skaffet hele eller en del af pengene, og kommunalbestyrelsen hældte mig ned ad brættet – vi ville fremstå som tåbelige, og min fremtidige indflydelse ville være begrænset. Vi opnår kun resultater, når Bornholm taler med én stemme, altså, når vi er enige på Bornholm, siger han.

– Men jeg glæder mig over, at man tænker i at udvikle Bornholm, for jeg er enig i, at dette kunne blive en ekstra attraktion til øen, men lige netop dette projekt, skal vi nok lige vende en ekstra gang, inden jeg banker på hos transportministeren.

Tidende har også henvendt sig til borgmester Jacob Trøst (K) og folketingsmedlem Lea Wermelin (S) for at høre, hvad de synes om visionen, men ingen af dem er vendt tilbage inden redaktionens deadline.