Udvidelsen af Rønne Havn er i fuld gang, men giver det færre færgeaflysninger?

Direktør i Rønne Havn Lars Nordahl mener, at den igangværende havneudvidelse, som vil være tilendebragt i andet kvartal i 2025, vil gøre havnen tilgængelig i flere vejrtyper. Bornholmslinjen er mere skeptisk.

For en uges tid siden oplevede enhver bornholmer, hvordan vejret kan påvirke færgedriften til og fra øen, for der var som bekendt diverse aflysninger og forsinkelser, da stormen Hans hærgede.

Meldingen lød fra pr- og kommunikationschef i rederiet Jesper Maack, at problematikken knap så meget bestod i, at færgerne ikke kunne sejle over Østersøen fra Rønne til Ystad og retur, men at de simpelthen ikke kunne sejle ud og ind af Rønne Havn i den stride vind og de høje bølger.

Imidlertid er der i disse år fuld gang i en fremtidssikring af havnen med blandt andet en forstærkning af den ydre mole – og spørgsmålet er, om det bliver lettere i fremtiden at anløbe den, når udvidelser, bygning af en kæmpe dækmole og nedrivning af andre, mindre moler inde i havnen er tilendebragt?

Overordnet set svarer Rønne Havns direktør, Lars Nordahl, at jo, det burde give mulighed for anløb af havnen i flere vejrtyper, mens Jesper Maack omvendt, dog med et vist forbehold, forklarer, at det ikke er sikkert, at det bliver tilfældet, og at det rent faktisk tvært imod kan blive sværere.

Men Lars Nordahl først:

– Der er ingen tvivl om, at situationen i sidste uge var meget speciel, vi målte på havnen vindstyrker op til 31,6 meter i sekundet, altså stærk storm, og i de ekstremer vil du, uanset hvilken havn vi taler om, have udfordringer i forhold til at anløbe med et skib. Dertil er Rønne Havn, som vi ser den i dag, vestvendt, og den langt overvejende del af tiden har vi vestlig vind, hvilket gør indsejlingen udsat.

– Samtidig har vi dækmoler, som gør, at der ikke er så stor plads. Havnen er svær at manøvrere i, fordi der kun er 90 meter mellem molehovederne i dag. Så det, vi arbejder på med de næste etaper i havnen, er flere ting, men kigger vi på besejlingsforholdene handler det især om den ydre dækmole, som vi forlænger med cirka 330 meter, hvilket næsten er en fordobling af længden. Det kommer til at betyde, at man ikke skal anløbe havnen direkte fra vest, men fra en nordvestlig retning. På den måde får vi inde i havnen dæmmet op for den fremherskende vestenvind og bølgerne, som ikke længere kan blæse direkte ind i havnen.

Det er vel især bølgerne, I kan eliminere?

– Præcis, for vinden vil jo blæse ind over molen, men bølgemassen vil aftage. Og samtidig kan vi, når vi forlænger dækmolen, fjerne nogle af de indre moler og også læmolen, som ligger der nu. Det kommer til at betyde, at vi får en bredde ind igennem indløbet på cirka 200 meter mod i dag 90 meter. Derudover får vi inden for den ydre mole etableret det, der hedder et svajebassin med en diameter på 450 meter, hvor skibene kan manøvrere rundt. Det vil betyde, at selv store skibe og færger kan komme inden for den ydre mole og manøvrere inde i havnen uden bølger, og samtidig får man altså den brede indsejling på 200 meter helt ind til havnens inderste dele, hvor færgeleje 1 og 3 ligger, og hvor hurtigfærgerne og Hammershus holder til i dag.

– På den baggrund siger vi, at vi fjerner noget af søen og vinden fra vest og altså også nogle af de inderste moler, får et stort svajebassin og i øvrigt uddyber en del af bassindybden fra de i dag ni til 11 meter, derfor får vi generelt set en havn, som det bliver nemmere at manøvrere i. Det vil være en fordel for alle, der besejler havnen, siger Lars Nordahl.

Simulationer

Havnen har da også, oplyser direktøren, på Force Technology i Lyngby fået gennemført både bølgesimulationer og besejlingssimulationer.

– Hvad angår de første, har vi kigget på, hvor meget vandet bevæger sig under visse vindforhold inde i havnen – både som havnen ser ud nu, og når de nye tiltag er fuldbragt, og vi kan se, at bølgeuroen bliver mindsket, og det er jo en fordel for alle skibe. Vi har også lavet besejlingssimulationer ved forskellige vindhastigheder både under de gennemførte etaper 1 og 2 i havnen og i forhold til det, vi nu er ved at bygge, og vi har i simulatoren både sejlet med hurtigfærger, konventionelle færger, offshoreskibe og krydstogtskibe. Konklusionen er, at med etape 3 og 4 færdiggjort vil det fortsat være en sikker havn at sejle i. Alt i alt fremgår det, at vi generelt får en bedre og sikrere havn at manøvrere i, og vi kan sikre en større driftsstabilitet også ved hårdere vind. Men så kan vi altid diskutere, om man overhovedet kan bygge en havn, som stadig kan anløbes ved stærk storm og orkan, og der vil jeg mene, at i den situation får alle havne det svært – og man skal stadig huske på, at vi har en havn, som vender mod vest.

Men det, du siger, er, at der vil være mange vejrsituationer, hvor det trods alt vil blive lettere også for Bornholmslinjen at komme ud og ind af havnen?

– Jeg vil ikke bruge udtrykket "nemmere", for jeg skal nok ikke sætte mig i kaptajnens sted. Men vi arbejder på også under hårde vinde at sikre en mere driftsstabil havn. Det, rederiet nok vil sige, er, at i dag, når de kommer inde fra færgelejet på vej ud, så kan de så snart, de kommer fri af lejet og drejer mod udsejlingen, give den gas og sætte kursen mod Ystad. Men der kommer de i fremtiden til at skulle foretage et drej, fordi de skal ud af havnen mod nordvest. Og der kan jeg godt forestille mig, at en kaptajn vil sige, at det ikke bliver nemmere på grund af det drej. Mit argument vll være, at vi ikke bygger havnen for, at det på den måde skal være nemt, men for at den skal være sikker, og vi også under visse hårde vejrforhold stadig kan have en driftssikker og stabil havn.

Hvis det ikke er for færgernes skyld, I laver de nye tiltag, hvem er det så egentlig for?

– Det er for alle havnens brugere. Det at få en større svajebassin, at få større afstand mellem de indre moler, at uddybe havnen – det er til glæde for alle havnens brugere. Uanset om det gælder færgerne, Søværnet, bulkskibe, krydstogtskibe, alle typer af trafik.

Også i relation til vindmøller?

– Ja, det er også et af vores forretningsområder, så vi skal selvfølgelig også sikre en god havn til dem.

Lars Nordahl regner med, at den nye dækmole vil være færdigbygget i andet kvartal af 2025, ligesom også de indre moler vil være fjernet til den tid.

Og opsummerende er det, du siger, at de nye tiltag ikke vil sikre indsejling og udsejling i alt slags vejr, men at du mener, at havnen vil blive mere tilgængelig i flere vejrtyper end nu?

– Det vil jeg helt klart mene, siger havnedirektøren.

– Alt andet lige skaber vi en mere manøvrebar og driftsstabil havn.

Maack: Ingen fordel

Fra Bornholmslinjen konstaterer Jesper Maack, som nævnt, at billedet måske ser lidt mere broget ud. I en mail konstaterer han, at havnen jo ikke bliver udvidet for rederiets skyld, og han fortsætter:

– Jeg tror egentlig ikke, at vores fremtidige udfordringer med vejret i ekstreme situationer ændrer sig ved ombygningen. For at modstå de ekstreme vejrsituationer var det nok nødvendigt at bygge en indendørs havn på Bornholm. Så situationen forleden, hvor selv Povl Anker måtte opgive, ændrer et nyt havnedesign ikke på efter vores opfattelse.

Han fortsætter i mailen:

– Vores anløb til havnen ændrer sig med det nye design. Nogle af vores kaptajner har været i simulator og simuleret dele af den nye havn, og det er vores opfattelse, at vores anløb ikke umiddelbart bliver nemmere – måske endda tværtimod.

– Alting bliver bedre med øvelse, men en af de ting, som er svær med skibe i almindelighed og hurtigfærger i særdeleshed (det gælder også Hammershus og Poul Anker i dette tilfælde) er at skulle dreje rundt i en situation, hvor færgen ligger helt stille. Når færgen ligger stille, har vinden maksimal indvirkning på færgen. Det er ikke nogen fordel for os at skulle lave den manøvre.