Politiet advarer mod særlig type svindel
Mange svindlere udgiver sig for at være en bekendt i knibe.
Der er sket en massiv stigning i digital svindel, hvor svindlere udgiver sig for at være en bekendt i knibe, advarer National enhed for Særlig Kriminalitet. I årets første seks måneder har politiet modtaget 1.151 anmeldelser i den kategori. Det er mere end fem gange så mange anmeldelser som i første halvår af 2023.
– Vi ser en meget stor stigning i sager, hvor svindlere udgiver sig for at være en nær relation, der er i en nødsituation. Svindlerne udnytter, at vi generelt har stor tillid til vores familie og venner, og at der derfor ikke er nogle røde lamper, der blinker, siger Kresten Munksgaard, leder af Forebyggelse og Analyse i National Center for IT-kriminalitet under National enhed for Særlig Kriminalitet, i en pressemeddelelse.
Han opfordrer til, at man altid kontakter sin ven, bekendte eller familiemedlem, hvis de skriver, at de er i knibe. En god idé er at ringe til personen på dennes normale nummer for at bekræfte eller afkræfte historien:
– Det er vigtigt, at man får bekræftet historien enten fysisk eller over telefonen, før man begynder at overføre penge. Hvis personen ikke kan tale i telefon, kan man kontrollere vedkommendes identitet ved at stille et spørgsmål, som ingen andre kan svare på. Det kan for eksempel handle om et barndomsminde, et kæledyr eller noget helt tredje.

NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration