Tunneltosserne: Tiden arbejder for en fast forbindelse

Foreningen Bornholmtunnel var tæt på at blive nedlagt, men nu er der skudt ny optimisme ind i arbejdet for at få en tunnel mellem Bornholm og Skåne.

Dette kunne have været en nekrolog.

Foreningen havde det ene ben i graven, og der var indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.

Men det, der lignede en nedlæggelse af foreningen blev til en genoplivning, da to tidligere bestyrelsesmedlemmer mødte op for at tage en ny tørn. Dermed havde man fire medlemmer til en ny bestyrelse:

Peter Hansen er formand, Torsten Sletskov næstformand, Peter Harteg kasserer og Anne Margrethe Roesen menigt medlem.

Foreningen Bornholmtunnel lever, og det samme gør ideen om at etablere en fast forbindelse i form af en tunnel mellem Bornholm og Skåne.

Sjov og alvor

Det hele startede med en happening den 5/5-2005 klokken 5.55 i Ringebakkerne, da en flok bornholmere mødtes i Ringebakkerne for at tage det første spadestik til tunnellen. Det var med Peter Harteg som initiativtager og med deltagelse af flere kendte bornholmere.

Der var nok nogenlunde lige dele sjov og alvor bag den begivenhed, hvor formålet var at få de bornholmske politikere til at interessere sig for ideen.

– Jeg kunne se det morsomme i det. Men samtidig også lidt alvor, for vi var lidt trætte af færgerne, siger Torsten Sletskov, der mødte op til den stiftende generalforsamling i tunnelforeningen den 2. oktober 2006 på Grønbechs Gård i Hasle.

Det ville vi ikke finde os i

Torsten Sletskov gik ud af bestyrelsen i 2014 og har siden været menigt medlem:

– Men så skete det her med den ekstraordinære generalforsamling. Peter Harteg og jeg havde ikke en gang snakket sammen om det. Men vi var enige om, at vi ville ikke finde os i, at foreningen blev nedlagt. Der var for meget på spil, for meget historik, og det skulle ikke gå tabt, siger Torsten Sletskov denne flotte vinterdag i Tejn, hvor vi mødes hos Anne Margrethe Roesen, der i flere år har været foreningens formand.

Hvordan kom du med i foreningen, Anne Margrethe?

– Det var op til valget i 2009, hvor jeg stillede op. Jeg fik en mail fra Peter Harteg, der spurgte, om jeg gik ind for en tunnel. Jeg kan huske, at jeg skreg af grin. Da jeg var færdig med at grine, tænkte jeg: Ja, hvorfor ikke, og så skrev jeg tilbage: "Det gør jeg". Så hang jeg på det og kom i bestyrelsen året efter. I 2012 overtog jeg formandsposten efter René Bloch.

René Bloch, der i en årrække var i kommunalbestyrelsen, er blot en af flere kendte personer, der har været med i arbejdet for en tunnel. Andre er Henrik Espersen, Søren Wolff og Thor Gunnar Kofoed.

Tunnelforeningen ønsker en tunnel til et eltog, som kan køre mellem Bornholm og København med stop på forskellige stationer i Skåne. Arkivfoto

Foretræde for ministeren

Foreningen har på det højeste haft omkring 150 medlemmer. I dag er der cirka 100.

Det var på den tid, omkring 2012, hvor der nok var den største optimisme om sagen i foreningens levetid, og Anne Margrethe Roesen fik foretræde for trafikminister Hans Christian Schmidt sammen med den bornholmske folketingspolitiker Peter Juel-Jensen:

– Trafikministeren sagde, at han ønskede en henvendelse fra en enig kommunalbestyrelse, hvis det skulle lade sig gøre at få en forundersøgelse af en tunnelløsning. Jeg sagde, "at så kan du lige så godt sige, at du ikke vil støtte det". "Men så skal der i hvert fald være et flertal for en forundersøgelse", sagde ministeren, og så var det, at Kirstine van Sabben og Bjarne Hartung Kirkegaard rejste sagen i kommunalbestyrelsen, fortæller Anne Margrethe Roesen.

Forslaget faldt med et brag i kommunalbestyrelsen i april 2013. I tunnelforeningen mente man, at det i høj grad skyldtes, at sagen blev forkludret.

Op- og nedture

Sådan har der været nogle op- og nedture undervejs i foreningens knap 20 år, hvor der i lange stræk også har været ret stille om foreningen.

En af opturene var i 2019, da både Bornholms Tidende og P4 Bornholm undersøgte bornholmernes holdning til en tunnel, og det viste sig, at omkring tre fjerdedele viste interesse for en sådan løsning. Det var også det år, hvor et besøg af lagtingsmedlem Marjus Dam fra Færøerne gav de bornholmske tunneldrømme ny luft, da han kom og fortalte om, hvordan de færøske tunnelbyggerier har øget befolkningstallet på øerne.

Men et flertal af de bornholmske politikere var fortsat imod ideen.

I 2024 synes en tunnel at være lige så langt væk, som den var i 2006. Hvordan bevarer man engagementet?

– Tror man på det, eller tror man ikke på det? Det er et langt sejt træk, når det handler om at bygge en tunnel. Her er man nødt til at holde fast i mange år, siger Anne Margrethe Roesen.

– Det er kun på grund af mit dårlige helbred, at jeg ikke har gjort mere ved det i de senere år, tilføjer hun.

Mere aktuel end nogensinde

Foreningen stod med det ene ben i graven, men alligevel mener Anne Margrethe Roesen og Torsten Sletskov, at ideen om en tunnel er mere aktuel end nogensinde.

– Det handler om arbejdskraft, om tilgængelighed og mobilitet. Om 10 år er den store generation virkelig på vej væk. Hvad er det så for en arbejdskraft, vi har på Bornholm, og hvem er her? Så er det vigtigt, at vi har forbindelser, så folk kan pendle til Malmø, Lund, Ystad eller Simrishamn eller et andet sted, siger Anne Margrethe Roesen.

– Så kan man sige, at Bornholm bare bliver en forstad til København. Ja, og? Vil vi være her, eller vil vi ikke være her?

– Hvis her kun er 15.-20.000 mennesker, har vi ikke vores egen kommune, og vi bliver sat under administration, forudser hun.

Torsten Sletskov mener, at historien viser, at der ikke er grund til at frygte, at en fast forbindelse vil føre til affolkning af Bornholm. Der er er førnævnte eksempel med Færøerne, men også andre, siger han.

– Da Ölandsbroen blev etableret i 1972 frygtede man, at Öland ville blive affolket. Men øen var faktisk ved at blive affolket. Resultatet blev, at broen gjorde, at det blev attraktivt at bo på Öland, fordi det blev nemt at pendle til og fra sit arbejde i Kalmar. Man standsede affolkningen, og Öland oplevede en opblomstring, siger han.

– Vi har været næsten 10.000 bornholmere flere, end vi er i dag. Hvis vi skal undgå at komme længere ned, er vi nødt til at gøre noget ved det nu, for det tager 15 år fra beslutningen til tunnellen er klar, siger Anne Margrethe Roesen.

Der er i årenes løb blevet lavet en del spøg og skæmt med tunnelplanerne. Dette skilt blev stillet op ved en af ringvejsrundkørslerne i Rønne ved nytårsskiftet 2022-23. Arkivfoto: Holger Larsen

Tunneltosserne

– Jeg kan huske, at jeg en gang blev sur over, at vi blev kaldt tunneltosser. Men nu tager jeg det som en kadeau, hvis nogen kalder os det, for så har man lagt mærke til, at vi er her, siger Torsten Sletskov.

– I begyndelsen diskuterede man, om det kunne lade sig gøre at bygge en tunnel. Men i dag er der ingen, der tvivler på det. Al teknologi er der, indskyder Anne Margrethe Roesen og fortsætter:

– Der er jo ingen, der siger, at de er tossede i Norge, fordi de bygger en 26 kilometer lang tunnel fra Haugesund til Stavanger til biler i to rør i en dybde på 392 meter og med en afstikker og en lysregulering op til Kvitsøy på fire kilometer. Og 130 meter under terræn i nærheden af Haugesund er der en rundkørsel, hvor man kan køre til Oslo, Bergen eller Haugesund.

Energiøen

I tunnelforeningen mener man, at det er oplagt at koble tunnelplanerne med energiøen, fordi havvindmøllerne vil kunne levere strømmen til det eltog, man forestiller sig skal køre i tunnellen mellem Bornholm og Sverige.

Så kan man sætte bilen på toget på Bornholm og blive sat af på en station i Skåne eller i København. Man regner med, at det maksimalt bliver aktuelt at transportere 10.000 biler i døgnet.

Det vil være en miljørigtig løsning, fremhæver Anne Margrethe Roesen.

– Jeg blev for nogle år siden ringet op af Cowi om en idé med et tog fra Göteborg, via tunnel over Bornholm, til Polen. Jeg har en fin tegning med en flot station syd for Vibegård i Rønne. Jeg tror ikke, at en tunnel vil slå vores lufthavn ihjel, men tvært imod give os forbindelser til flere dele af verden fra lufthavnen, mener hun.

I tunnelforeningen er den oprindelige tanke et IC Bornholm med en linjeføring fra København til Simrishamn, som kommer ud et sted ved Klemensker og så ind til et stop i Rønne, videre til Nexø, hvorfra der skal være en hurtigfærge til Polen.

Ligeglade med vejret

Ingeniørrådgivningsvirksomheden Cowi har bidraget med undersøgelser og vurderinger af et projekt. Det er ud fra oplysninger fra Cowi, Rambøll og universiteterne i Aarhus og Aalborg, at det er vurderet, at en tunnel vil koste mellem 15 og 20 milliarder kroner.

– Det er et spørgsmål om prioritering. Kompensationen til minkavlerne kunne næsten betale for to tunneller, bemærker Anne Margrethe Roesen.

Tunnelforeningen mener, at det mere ekstreme vejr også taler for en tunnelløsning.

– Uanset hvor grønne man gør færgerne, kan man ikke lave om på bølgehøjden, og vi ser, at de ikke kan lægge til i Køge ved høj vandstand, og når det blæser ser vi, at man lukker broerne. Vi kan ikke lave om på de ekstreme vejrforhold. Men med transport under havet via et hul i jorden midt inde på Bornholm og et fire kilometer inde i Skåne, så er vi altså ligeglade med vejret, siger Anne Margrethe Roesen.

Det første spadestik til tunnellen mellem Bornholm og Skåne blev taget den 5. maj 2005 (klokken 05.55 den 5/5 2005) af Christian Dohn, Peter Harteg, Søren Wolff og Jacob Ludvigsen. Senere blev der lavet en lignende happening på den svenske side – på Sandhammaren. Foto: Mette Qvist

Næste generation

I har haft det ene ben i graven. Hvad skal I gøre nu for at få begge ben solidt plantet på jorden, få foreningen videre og få skabt mere forståelse for sagen?

– Vi skal blive ved med at lave lobbyarbejde, og vi skal have fat i energifolkene og politikerne. For mange af de politikere, vi tidligere har talt med, er skiftet ud. Det er næste generation, som kan se ideerne i det. For de er vokset op med Øresundsbroen og Storebæltsbroen og tunneller ude i den store verden. Det er dem, vi skal appellere til.

– Ideen er stadigvæk god, og de snart 20 år har givet den mere fylde, fordi meget andet i tiden nu bærer med. Derfor skal vi blive ved med at være synlige, siger Anne Margrethe Roesen.

Foreningen har som nævnt tidligere haft ret kendte folk i dens midte. Det har man ikke på samme måde længere. Så det handler også om at finde nogle ambassadører.

– Det kan måske være nogle erhvervsfolk. Det vil være meget miljørigtigt at transportere gods på et eltog. Man kunne sætte det på en togstamme og sende det af sted om natten, når der ikke er så mange andre, der vil rejse, siger Anne Margrethe Roesen.

Søsterforening døde

Tunnelforeningen havde på et tidspunkt en søsterforening i Skåne, og Föreningen Stöd Bornholmstunneln tog i 2012 det første symbolske spadestik til tunnellen på Sandhammaren. Men siden døde foreningen ud.

– Det kneb med at holde gejsten oppe, og de blev aldrig så mange, siger Torsten Sletskov.

– Vi skal have vores naboer i Simrishamn og Skåne til at interessere sig for en tunnel og til at melde sig ind i vores forening, så vi har én fælles forening. Desværre er der nogle praktiske problemer, fordi det næsten er umuligt at komme til at overføre penge til hinanden og dermed samarbejde med naboregionen, siger han.

Hvornår har vi den faste forbindelse?

– Jeg sagde engang 2030. Det bliver det jo ikke, konstaterer Anne Margrethe Roesen.

Bornholms Tidendes omtale af "det første spadestik", som blev taget i Ringebakkerne i 2005.

Bornholmtunnel

Foreningen Bornholmtunnels formål:

Foreningens formål er at arbejde for at tilvejebringe en fast trafikforbindelse til Bornholm.

Arbejdet sker ved oplysning om muligheder og nye metoder, lobbyisme/dialog, forundersøgelser mv.

Foreningens formål er almennyttigt/velgørende.

– Det startede som en joke og lidt af en sommerspøg, siger Peter Andreas Harteg, initiativtager til Foreningen Bornholmtunnel.

– Jeg færdiggjorde i starten af 00’erne min cand.mag-uddannelse, hvor jeg skrev speciale om den teknologiske udvikling på Bornholm, og en af de største hurdler for udvikling på Bornholm, som blev nævnt rundt omkring i virksomhederne, var transportbarrieren.

– Jeg boede på det tidspunkt i Rutsker og kunne se til Sverige – det var jo bare et "stenkast" væk. Så begyndte der at komme nogle forsøg i USA med tunneltransport, og jeg tænkte, at det ville være oplagt at lave en tunnel og "skyde" folk over til Sverige på ingen tid, fortæller Peter Harteg.

– Jeg sad senere som udvikler på DR Bornholm og kom til at kede mig under en journaliststrejke. Så lavede jeg et tema om tunneltransport. Det hele var bare lidt af en joke, og så lavede vi den happening i Ringebakkerne.

– Jeg fik fat i Cowi for at få dem til at beregne, hvad det ville koste at lave en tunnel. Vi havde dem herovre til et møde, hvilket førte frem til etableringen af tunnelforeningen, fortæller Peter Harteg, der også fik et legat til en tur til Færøerne for at se nogle af tunnellerne deroppe.

– Det tog mere og mere form, og jeg begyndte selv at tro på ideen. Men det startede som en joke, slutter Peter Harteg, der nu er genindtrådt i foreningens bestyrelse:

– Det ville være ærgerligt, at foreningen blev opgivet nu, hvor der begynder at vise sig nogle åbninger rent politisk for, at vi kan få lavet en forundersøgelse, siger Peter Harteg.

Carsten Seeger stod klar med sine kufferter, da det første spadestik til en tunnel blev taget ved en happening i 2005. Foto: Mette Qvist