Dét var spørgsmålet, og afstemningen fandt sted både på tidende.dk og ved, at læserne kunne indsende en kupon til avisen.
Blandt de indsendte kuponer var der 24, der sagde "Ja" (nogle med tilføjelser som "god idé", "selvfølgelig" eller en glad smiley), mens tre udtrykte et "Nej".
På nettet landede omkring 66 procent af de cirka 11.000 svar på et "Ja tak", mens altså cirka 34 procent sagde "Nej tak".
Dertil kan vi oplyse, at grundet besynderlige trolderier kunne vi også notere et alternativt resultat, som angav, at godt 93 procent sagde "Nej tak", idet vi modtog knap 111.000 af disse stemmer – men dét tilskriver vi en drilsk kampagne, og hvis man ikke bliver udsat for sådan en under en afstemning om trolde og deres gøren og laden, ja, hvornår skulle den slags så finde sted?