Teknisk problem på Express 5 er løst nu
Hurtigfærgen Express 5 brugte tirsdag aften ekstraordinært lang tid på at lægge til kaj, da den ankom til Rønne på dagens sidste tur. En passager fortæller Tidende, at færgen brugte næsten en halv time på turens allersidste del.
"Jeg var med færgen, som sejlede fra Ystad til tiden klokken 22.30, men bilerne blev ikke lukket ud i Rønne før 00.20. De sidste 30 minutter var vi i Rønne Havn", skriver passageren i en mail.
Tidende har spurgt rederiet om årsagen til, at det tog så lang tid at lægge til i Rønne.
– Simpelt teknisk problem med en bovpropel, som lige skulle løses, fortæller Jesper Maack.
Som nævnt tog det ekstraordinært lang tid at lægge til tirsdag aften, men i det hele taget kan passagerer opleve, at det her i begyndelsen tager Express 5 længere tid at komme til kaj, end de har været vant til med Express 1.
– De bruger lidt længere tid på at lægge til med et helt nyt skib. De manøvrer skal lige indarbejdes, fortæller Jesper Maack.
Opdatering onsdag 17. maj klokken 15.05:
Express 5 sejler fortsat med forsinkelse. Forsinkelsen er på 20 minutter.
Det oplyser Bornholmslinjen på dens hjemmeside.
Opdatering onsdag 17. maj klokken 18.42:
"Vi sejler nu planmæssigt", oplyser Bornholmslinjen på dens hjemmeside.
Dagens billede: Ny bison i Almindingen
NYT JOB
MEST LÆSTE


Synsrân
Et godt bornholmsk ord for horisont.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration