Redningsskib ventes snart tilbage til Nexø

NOTITS | 25. FEB 2024 • 10:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
25. FEB 2024 • 10:30

Redningsskibet Leopold Rosenfeldt er på vej tilbage til Nexø efter et langvarigt værftsophold i Strandby i Nordjylland.

Det oplyser DR Bornholm.

Redningsskibet blev sendt på værft i maj sidste år, og opholdet var i første omgang kun beregnet til at vare i to måneder.

Men der blev konstateret flere fejl på skibet, og det bliver nærmere 10 måneder, inden det er tilbage i Nexø. Det bliver til gengæld i en stærkt opdateret udgave hvad angår blandt andet motorer, alarm- og styringssystem.

Det bliver i radioindslaget oplyst, at Leopold Rosenfeldt i den kommende uge testes og prøvesejles, inden turen går mod Bornholm.