Politiet kørte galt og spærrede vejen

Politiet kørte galt og spærrede vejen
Foto: Presse-fotos.dk
Torsdag 17. juli 2025 • 06:20
Af:
Ritzau
Torsdag 17. juli 2025 • 06:20

En af politiets patruljebiler er onsdag aften kørt galt på Bornholm.

Det skriver Bornholms Politi på det sociale medie X.

De to politifolk, der var i bilen, er blevet kørt på hospitalet for at modtage behandling. Deres tilstand er ikke kritisk.

Ulykken fandt sted klokken 21.26, da patruljebilen satte efter en anden bil for at standse den. Det skete foran Hotel Nordlandet mellem Sandvig og Allinge.

Fordi patruljebilen kørte galt, lykkedes det ikke politiet at stoppe den anden bil, oplyser Bornholms Politi til Ekstra Bladet. Der er ingen anholdte i sagen.

Som følge af ulykken blev Strandvejen spærret i begge retninger, lød det på X fra Bornholms Politi.

Omkring klokken 01.30 natten til torsdag skriver politiet, at vejen er blevet genåbnet, og at man ikke længere arbejder på stedet.

Tidende har torsdag formiddag været i kontakt med Bornholms Politi, som ikke ønsker at oplyse yderligere. Efterforskningen er i gang, lyder det.

Til Ekstra Bladet fortæller politiet dog, at føreren af den bil, som politiet satte efter, endnu ikke er anholdt.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT