Lyn-evolution i Østersøen: Store torsk er fortid

En nyt forskningsstudie dokumenterer, at torskene i Østersøen er blevet mindre. En del af forklaringen er, at de hurtigtvoksende torsk er blevet fisket, hvilket har efterladt de langsomtvoksende.

Formodningen har været der i mange år, og nu er det dokumenteret, at torskene i Østersøen er mindre end tidligere.

Der er flere årsager, og fiskeriet er uden tvivl en af dem. Det viser et nyt studie med deltagelse af forskere fra Danmark, Tyskland og Norge.

Forskerne har blandt andet gennemgået mærkningsstudier med data fra 1950'erne og frem, som viste at torskenes vækst var reduceret, og så har de været en tur i arkiverne og finde gamle øresten fra torsk frem. Det fortæller professor Karin Hüssy fra DTU Aqua, som er ekspert i netop øresten i torsk og en af forskerne bag studiet.

Forskerne kan bruge ørestenene til flere ting. For det første kan de aldersbestemme torskene ved hjælp af dem, og for det andet kan genetikere gå på opdagelse i det materiale, som sidder på stenene.

– Der sidder altid noget snask på, fra da de er blevet taget ud, og for en genetiker er det en guldmine, for det kan de bruge til at udvinde DNA. Sådan har vi fået genetisk data fra 1996 og frem, siger Karin Hüssy, som pointerer, at hun ikke er genetiker.

Da hele torskens genom – eller arvemasse – er kortlagt, ved forskerne præcis, hvilke gener der koder for hvad, for eksempel vækst, modenhed og stofskifte.

– Den her undersøgelse har vist, at der hen over hele den her tidsrække er meget stor variation i de gener, der er associeret med stofskifte og vækst, men når man så kigger på, hvordan de ændrer sig over tid, så kan man se, at variationen inden for et år simpelthen bliver mindre og mindre. Det indikerer så, at væksten bliver reduceret, siger Karin Hüssy.

Ret kort tid

I årenes løb er der sket udvikling hen imod langsomtvoksende torsk, hvilket forskerne har haft hypoteser om i meget lang tid. Det er her fiskeriet kommer ind i billedet.

– Fiskeriet tager typisk de største individer, fordi det er dem, der er kommercielt mest interessante. Hurtigvoksende fisk bliver hurtigere store nok til at indgå i fiskeriet, og hvis man så bliver ved med at fiske de hurtigvoksende individer væk, så er der kun de langsomtvoksende tilbage, som så formerer sig, siger Karin Hüssy.

Det betyder, at det er de langsomtvoksende torsks gener, der går videre til de næste generationer. Det har netop været hypotesen, fortæller Karin Hüssy, da man i mange hårdt fiskede arter og populationer ser, at størrelsen ved en given alder falder hen over en årrække.

– Man har bare ikke rigtig kunnet dokumentere, at det rent faktisk er en genetisk selektion, der sker. Det er det fine med det her studie, at det for første gang er dokumenteret med sådan en tidsserie, og det viser, at det sker over ret kort tid. Det er omkring 25 års data, så det er ikke sådan, at det er 100 generationer, der skal til for at ændre det. Det kan gå ret hurtigt, siger Karin Hüssy.

De er væk

DTU Aqua-professoren fortæller, at man normalt aldersbestemmer torsk ved hjælp af deres øresten, da de får årringe, man kan tælle.

Den struktur er dog utrolig rodet, hvorfor aldersbestemmelsen ikke er retvisende. Hvordan løser man det problem? Man finder en helt ny metode.

– Det har jeg stået for ved at kigge på kemiske profiler i ørestenen. Der bliver nemlig aflejret nogle specielle elementer i et sæsonmønster, og så har jeg kunnet identificere, at der faktisk sker en genetisk selektion, som giver sig udslag i, at det er de langsomtvoksende individer, der tager over, siger Karin Hüssy.

Selv om fiskeriet er en af hovedfaktorerne, skal man ikke regne med, at Østersøens torsk vender tilbage til fordums størrelse, bare fordi fiskeriet efter dem stort set er ophørt.

– Der er også andre udfordringer med mangel på føde, sæler, parasitter og så videre. Det kommer oveni og gør, at det er svært for torsken at komme tilbage igen, siger Karin Hüssy.

Direkte adspurgt til muligheden for at de store torsk vender tilbage, siger hun:

– De er væk.

Høj dødelighed

Problemerne for østersøtorsken slutter ikke med, at de store fisk ikke vender tilbage. De tilbageværende, langsomtvoksende torsk bliver ikke gamle.

– Det her studie viser, hvad der er sket af genetiske ændringer, men der sker også nogle andre spøjse ting, blandt andet var der i 2023 pludselig en masse unge fisk, som vi så på togterne. Vi kunne følge dem i et års tid, og så forsvandt de. Vi ser dem ikke som to-treårige. Der er en høj naturlig dødelighed, som også spiller ind. Det er en superkompleks problemstilling, og man kan ikke sige, at det kun er fiskeriet, siger Karin Hüssy.

På grund af miljøændringer er overfladevandet desuden blevet for varmt til torskene, og i områder med iltsvind dør torskenes æg nede i dybderne.

– Der er en hel masse faktorer, der spiller sammen, så det er lidt op ad bakke for dem at komme tilbage, tænker jeg, lyder det fra Karin Hüssy.