Det handler om at give en servicemeddelelse til kunderne, hvor BAT anbefaler at komme i god tid, så man er sikker på at komme med bussen, lyder det videre i mailen.
"Som udgangspunkt kan vores kunder regne med køreplanernes tider, men der vil være nogle få situationer, hvor der kan opstå afvigelser i busdriften. For eksempel ved forsinkelser, vejarbejde, mange kunder - herunder barnevogne og dårlig gående med rollator, som skal med ombord," skriver Niels Rasmussen, der også kommer ind på det modsatte tilfælde, som artiklen her egentlig handler om:
"Hvis bussen kører før tid, kan det skyldes det modsatte, at der er meget få kunder, og bussen derved kører lidt før tid, men her har BAT-chaufføren et ansvar for at tilpasse sin køretider med køreplanerne, så vidt det er muligt," oplyser Niels Rasmussen.
Han forklarer også, at alle ruter er prøvekørt, inden de sættes på rutenettet. Derfor passer køretiderne mellem stoppestederne ved normal kørsel som udgangspunkt, lyder forklaringen.
Køreplanen skal gælde
Denne skriftlige forklaring har Bornholms Passagerforenings formand også fået. Torsten Sletskov fortæller, efter at have læst den, at han i mellemtiden også har talt i telefon med BATs trafikchef om sagen.
– Det er selvfølgelig noget, vi kommer ind på til BAT-brugerrådsmødet i næste uge, hvor vi tager det her op.
Hvad tænker du, efter at have læst svaret i forhold til det, du sagde tidligere i dag. Er du tilfreds?
– Både og. Jeg mener, at den tid, der står i køreplanen, er den, man går ud fra. I få tilfælde kan der ske det, at bussen måske kommer en anelse før tid. Men det er så ikke meningen, siger Torsten Sletskov, der tilføjer: