Motorproblemer på hurtigfærge endnu ikke løst
Problemerne med den ene hovedmotor på Express 5 er endnu ikke løst. Afgangen fra Ystad først på eftermiddagen sejlede med 25 minutters forsinkelse på grund af tekniske udfordringer, fremgår det af Bornholmslinjens hjemmeside. Ifølge hjemmesiden Marinetraffic.com ankom færgen dog til havnen klokken 14.05 - blot et kvarter senere end planlagt.
Rederiets pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, har fortalt, at årsagen til den nedsatte hastighed er problemer med den såkaldte turbolader på en af hovedmotorerne. I sidste uge var færgen sågar taget ud af drift i to dage, så teknikere kunne foretage garantireparationer. Disse reparationer bar dog ikke frugt, og mandag oplyste Jesper Maack, at motorproducenten arbejder på at afklare, hvor problemet ligger. Dette er endnu ikke sket, siger Jesper Maack.
Tidende har spurgt motorproducenten, Wärtsilä, hvorfor problemet endnu ikke er blevet løst.
"Jeg kan bekræfte, at vi i øjeblikket har teknikere om bord på Express 5. De arbejder hårdt på at løse problemet. Bornholmslinjen vil fremover opdatere i forhold til fremskridt om bord", skriver Gudmundur Langvik-Valdimarsson fra Wärtsilä i en kort mail til Tidende.
Express 5 har resten af tirsdagen to dobbeltture mellem Rønne og Ystad med afgang fra Bornholm klokken 16.30 og 20.30. Fra Ystad afgår færgen efter planen klokken 18.30 og 22.30.
NYT JOB
MEST LÆSTE
Totalrenovering på plads
Lad læretid tælle som fuldtidsarbejde

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration