– Det ændrer ikke på, at vi har reserveret nogle penge, og vi ønsker at lave grøn omstilling, siger ministeren, som derfor vil drøfte en plan b med aftalepartierne.
– Vi skal finde ud af, hvad vi gør i forhold til, at det altså ikke er godkendt endnu. I dag er det sådan, at man kan flyve med 50 procent grønt brændstof.
– Vi skal have en snak om, hvad vi gør herfra, fordi vi potentielt kan blive nødt til at afvige det, som vi har haft som en fælles ambition, siger Thomas Danielsen.
Ministeren har indkaldt partierne til drøftelser i starten af december.
Han talte onsdag ved en konference på Christiansborg om fremtiden for dansk luftfart og regeringens ambitioner om at gøre luftfarten mere klima- og miljøvenlig.