Interview med transportministeren: Vi satser massivt på indenrigsflyvningen

Transportminister Thomas Danielsen (V) giver i dette interview med Tidende sin forklaring på, hvorfor regeringens udspil om grøn luftfart er godt for indenrigsflytrafikken i Danmark. Det sker efter flere kritiske røster fra blandt andet flyselskabet DAT's direktør.

Transportminister Thomas Danielsen lagde ikke skjul på det til onsdagens lufthavnskonference på Christiansborg, som samlede omkring 70 aktører fra branchen: Det store emne i øjeblikket er regeringens udspil om indførelse af en passagerafgift.

Samtidig har ministeren den seneste uges tid også fulgt med i Bornholms Tidendes dækning af udspillet, afslører han i et efterfølgende interview med Tidende.

– Jeg har jo grædt, når jeg har læst Bornholms Tidende i flere dage - ej, det er jysk humor. Det er bare vigtigt, du forstår, jeg har set alle mulige påstande fra Jesper Rungholm, som simpelthen ikke er sande, siger Thomas Danielsen.

Påstande og bekymringer, der ifølge ministeren ikke har rod i virkeligheden. Derfor er Thomas Danielsen stillet op til interview om udspillet - også set i en bornholmsk kontekst.

Hvordan bliver indenrigsflyvningen styrket med det her udspil?

– Det gør den på grund af flere ting. Dels det at vi går ind og statsstøtter flere lufthavne. På Bornholm går den fra en støtte på 24 millioner kroner til at få næsten 19 millioner kroner oveni. Det var der, Jesper Rungholm på konferencen indrømmede, at han havde forstået det sådan, at de 19 millioner var nogle man ville spare på finansloven og finansiere via passagerafgiften. Så han troede, det var en reduktion på Bornholm.

Et af de spørgsmål, han har stillet, er, hvordan flere midler til Bornholms Lufthavn skal hjælpe DAT. Man betaler ikke passagerafgift i Bornholms Lufthavn. Så skal de her ekstra penge reducere de andre afgifter, man betaler på Bornholm?

– Jesper Rungholm vil gerne have, at jeg øremærker midler til DAT. Det har han foreslået flere gange. Det kommer jeg ikke til at gøre. Han har for eksempel foreslået PSO-flyvninger – og det er et ønske om, at jeg skal øremærke midler til det enkelte luftfartsselskab. Men det er bare ikke sådan, vi driver luftfartsselskaber i Danmark. Vi driver det på den måde, at vi øremærker midler til lufthavnene, som så forhandler med selskaberne. Jeg skal ikke diktere, om det er DAT, der skal flyve til Bornholm. Det er det jo nu – men der er også andre steder, hvor man har skiftet luftfartsoperatør. Så når du spørger, hvordan vi styrker de regionale lufthavne i Danmark, gør vi det ved at lave en massiv satsning på indenrigsflyvning. Vi hælder jo millioner af kroner i indenrigsluftfarten nu. Det er stort set alle penge i den her flyafgift, der kommer til at gå til indenrigsluftfarten. Når vi taler om de massive investeringer, der laves, er det i Esbjerg, Sønderborg og Karup, hvor vi siger, det er nogle afgørende, vigtige lufthavne, som skal styrkes. Bornholm er så den, der bliver styrket allermest. Jesper Rungholm har bedt om at få 200 kroner oven i billetten – svarende til færgen. Det har vi ikke kunnet gøre, for vi har ikke det princip, at vi finansierer enkelte luftfartsselskaber, men jeg har givet, hvad der svarer til 200 kroner per passager til lufthavnen.

Penge ikke øremærket

Og du mener, at den ekstra finansiering til Bornholms Lufthavn kommer flyselskabet – i det her tilfælde DAT – til gode?

– Bornholms Lufthavn kommer jo ikke til at investere i færgeruten til Køge eller Ystad. Så ja, det skal jo bruges inden for luftfarten. Men spørgsmålet er, om man lokalt bedst ved, hvordan man skal bruge pengene – eller om jeg skal sidde og drive det. Der siger jeg: Det ved man bedst lokalt.

Giver I pengene øremærket til et bestemt formål i lufthavnen – eller kan de bruge dem til, hvad de vil?

– De er ikke øremærket, nej. Heldigvis. Hvis det er fordi, du refererer til Jesper Rungholm, så vil han jo sige: I skal ikke give dem til Bornholms Lufthavn, I skal give dem til mig. Men det gør vi ikke nogen steder i Danmark. Vi giver dem til lufthavnen, og så kan de bruge dem efter bedste evne. Det er dem, der har fingeren på pulsen, og ved, hvordan man kan bruge pengene bedst.

Hvordan kan du så sige, det vil understøtte flyruten til Bornholm?

– Jeg kan også vende spørgsmålet om: Hvordan kan vi bruge pengene bedre end at give dem til Bornholms Lufthavn? Er der nogen, der ved bedre, hvordan man bruger pengene bedst? Jeg tror ikke, man sidder på Bornholm og tænker: Åh, kan de ikke bestemme i København, hvordan vi bruger pengene bedst i vores indenrigsflyvning? Det tænker de heller ikke i Midtjylland og Sønderjylland. Derfor er jeg meget optaget af, at pengene gives lokalt, så man bedst ved, hvordan man kan bruge pengene. Jeg tror ikke på, det er i København, man ved, hvordan man bedst bruger pengene. Bornholms Lufthavn vil gøre alt, hvad de kan for at sikre så gode afgange og så god en drift som overhovedet muligt for Bornholm. Karup Lufthavn vil det samme for Karup – derfor kan det ikke gøres bedre end at lægge det ud decentralt.

'Det her er genialt'

Hvis vi vender blikket mod planerne om den grønne indenrigsrute, som I lægger op til skal i udbud i 2025: Når flyselskaberne skal byde ind, bør man så vægte lokale hensyn højt? For eksempel flyver Alsie Express på ruten Sønderborg-København som deres primære rute – og derfor kan det jo betyde meget for virksomheden, hvis nu DAT eller et andet selskab byder og vinder ruten?

– Jeg kan jo ikke som minister pege på, hvem der skal have den her rute. Jeg må slet ikke tildele den. Den skal i udbud – det er der EU-lovgivning om.

Nej, men det er heller ikke det, jeg spørger om…

– Lovgivningen er sådan, at man byder ind på dem – ligesom i dag. Så dem, der vil byde ind på Sønderborg-ruten, kan bare gøre det. Hele pointen med den grønne indenrigsflyvning er, at de selskaber, der flyver i dag, skal friholdes fra ekstra omkostninger ved at flyve grønt. Vi kommer til at styrke indenrigsflyvningerne i Danmark – selvom det fremstår, som om vi svækker dem. Vi får udenrigspassagererne til at betale for, at indenrigspassagererne kan flyve grønt. Dermed bliver det mere legitimt at flyve, og det kommer til at have en eller anden form for værdi for selskaberne. Det er jo også derfor, at flyselskaber efter konferencen kom og trykkede mig i hånden og sagde: Det her er genialt, det er en billig pris for, at vi kan bryste os af at være 100 procent grønne. Der er en grund til, at flyselskaberne planter træer og køber certifikater for at kompensere for deres CO2. Det er fordi, det betyder noget at være grønne. Her siger vi – og det er et tænkt eksempel: I har en pris på x antal kroner for en liter brændstof. Hvis det skal være 100 procent grønt, hvilket er et krav, er der en merpris for det. Den merpris vil vi gerne dække ind med statslige midler. Det skal ikke pålægges flyselskabet – med mindre de vil gøre det af fri vilje, hvis de ser en konkurrencefordel i det. Alle de milliarder, vi kommer til at bruge, bliver brugt på at dække det ind, og dermed til sidst reducere de 100.000 tons CO2, som indenrigsflyvningen udleder. Det betyder, at det bliver meget mere okay og fair i folks optik at tage flyet i stedet for bussen.

Er det rigtigt, at I ikke har inddraget branchen i den forbindelse?

– Vi har da haft brancheinddragelse og så videre. Men hvis du spørger til, om jeg har taget fat i DAT for at indrette en flyafgift, så er svaret nej. Spørger du, om jeg har PostNord inde til bordet for at indrette vores generelle postlovgivning, så er svaret nej. Vi sidder aldrig med enkeltvirksomheder inde ved bordet, når vi udarbejder politikker. Men selvfølgelig har vi inddraget branchen, og det er også derfor, som man kunne høre på konferencen, at modstanden er, at der skal prioriteres en ældrecheck – det er sådan set ikke den generelle indretning af luftfartsdelen. Den, synes man, er ret intelligent.

Et Danmark i balance

Hvorfor mener du ikke, at ordningen med sociale rabatter skal genindføres?

– Jeg mener, det er bedre bare at give pengene direkte til den lufthavn, jeg vil støtte. Jeg vil støtte Bornholms Lufthavn. Jeg kunne også have sparet pengene og lavet nogle sociale rabatter. Problemet er bare, at dem, der driver lufthavn i Danmark, så vil have tendens til at indrette flyvningerne efter volumen og ikke dem, der betaler fuld pris og har brug for de her flyvninger. Især forretningsrejsende. Så det er ikke studerende og pensionister, jeg mener, afgangene skal tilpasses efter – og det ville man gøre med sociale rabatter. Vi har gjort det helt ekstraordinært i en kort periode under corona. Men det er ikke noget, jeg ønsker, vores indenrigsluftfart skal indrette sig efter. Derfor giver jeg pengene kontant i stedet for.

Der er en kontrakt med Bornholms Hospital om, at de køber et vist antal billetter. I den forbindelse siger DAT, at det er kontrakten med hospitalet, der holder ruten i live. Det blev også gentaget på konferencen. Når du hører det, er du så egentlig bekymret for rutens overlevelse?

– Nej. Jeg kan jo ikke se noget problem i, at kontrakten med hospitalet understøtter en flyrute. Det er jo bare ét af mange gode argumenter for, at man skal have fornuftige afgange på Bornholm. Sådan er det for et ø-samfund, og der har vi heldigvis en god ordning med Rigshospitalet, DAT og staten, og det kan jeg ikke se det problematiske i.

Du er jo venstremand. Hvis man skulle se det fra et liberalt perspektiv, er det vel ikke sundt, at en kontrakt holder hånden under en flyrute? Det er jo statslige midler, der bliver givet for at holde hånden under ruten?

– Indenrigsflyvning er kollektiv transport. Det er først nu, vi støtter indenrigsflyvningen massivt som den kollektive transport, den er. Den regionale lufthavn, der får flest penge, er Bornholms Lufthavn, men det er også en massiv satsning på Karup Lufthavn, Sønderborg Lufthavn og Esbjerg Lufthavn. Det er fordi, jeg mener, det er vigtigt, vi har et Danmark i balance. Derfor skal vi også investere i et Danmark i balance – og det gør vi blandt andet med indenrigsflyvning, som er den reelle timemodel for hele Danmark. Det er helt normalt, at kollektiv transport modtager støtte. Det, tror jeg, man bliver nødt til at anerkende – uanset om man er liberal eller ej.

Tidende har forelagt Jesper Rungholm ministerens påstand om, at Rungholm skulle have misforstået regeringens udspil i forhold til støtten til lufthavnene.

– Det, der kom ud af det i går (onsdag, red.), var jo, at de 24 millioner, de har fået indtil nu, bliver forøget med små 20 millioner kroner. Sådan havde jeg ikke forstået det, siger Jesper Rungholm.

Public Service Obligation

Mange offentlige personbefordringstjenester, som samfundet har brug for som led i dets almene interesse, kan ikke drives kommercielt. Så de relevante nationale, regionale eller lokale EU-myndigheder skal kunne sikre sig, at de leveres. Det gøres ved at tildele rettigheder til dem, der driver offentlig transport, ved at kompensere dem økonomisk og ved at definere regler for, hvordan den kollektive trafik drives. Det er sådan en ordning, Bornholmslinjen sejler på.

Kilder: Jesper Rungholm samt EU's hjemmeside