Til september har Bornholmslinjen været operatør på færgeruterne fra og til Bornholm i seks år, og rederiet vil på det tidspunkt være halvvejs i kontraktperioden, som løber frem til 2030.
Men hvad skal der ske med det næste færgeudbud? Selvom rederiets pr- og kommunikationschef, Jesper Maack, godt ved, det er en smule tidligt at begynde at tale om, så kan man jo godt tage hul på debatten, mener han.
Molslinjen er på nuværende tidspunkt ikke i gang med at gøre klar til en ny udbudsrunde, men man arbejder på rederiets rute mellem Jylland og Sjælland på noget, der får betydning for Bornholm på sigt, mener Jesper Maack.
– Det, vi arbejder med, som også får betydning for Bornholm, er den grønne omstilling på Kattegat. Der kommer vi til at sejle på strøm i 2027/2028, siger han og tilføjer: