De glatte veje giver udslag midt på Bornhoplm, hvor det er koldest. Ved Årsballe er en bus kørt af vejen og i grøften på Rømeregårdsvej. Og ved Bolsterbjerg er et vejskilt blevet ramt af en bil.
Uheldene får Bornholms Politi til at bede alle om at køre forsigtigt.
"Godmorgen, kære bornholmere, pas på hinanden derude. Vinteren er kortvarigt vendt tilbage med slud og sne og dermed glatte veje og fortove. Der saltes på livet løs, men vi har desværre haft et par små uheld allerede, heldigvis uden personskade. Håber I får en dejlig weekend", skriver Bornholms Politi på Twitter.
Også kommunens vintertjeneste opfordrert til at køre forsigtigt. Gader, veje, fortove, cykelstier og parkeringspladser vil lørdag blive saltet efter den plan, der ligger for den slags.