Hvordan med selve musikken, kan du spille nogle instrumenter?
– Nej, jeg har en producer i Nexø, som går under navnet Spotboy, og som jeg indspiller sammen med, og så har jeg også en anden producer, BJ Sound Beats, som bor i Jylland, som også hjælper med at producere beatsene – og så bliver det hele mixet og mastered i Tyskland.
Ham Der Mali er da også tilgængelig på diverse streamingtjenester, såsom Spotify, hvor et opslag viser, at der ligger 11 musiknumre med ham.
Går du simpelthen efter en musikalsk karriere?
– Ja, det gør jeg. Jeg troede ikke så meget på det i starten, men efter jeg har fået øjnene op for, hvor mange muligheder, jeg har, tager jeg det meget mere seriøst. Jeg går hele vejen.