Express 5 tog morgenturen på tre motorer

Express 5 tog morgenturen på tre motorer
Express 5 sejlede tirsdag morgen til Ystad på kun tre af sine fire motorer. Arkivfoto: Presse-fotos.dk
NOTITS | TRAFIK | 2. SEP • 09:22
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | TRAFIK | 2. SEP • 09:22

Mandag var Bornholmslinjens Express 5 forsinket på grund af tekniske problemer. De blev løst mandag aften, men alligevel tog hurtigfærgen tirsdagens morgentur til Ystad på kun tre af sine fire motorer.

– Da reparationen i aftes og i nat var en garantisag, skulle vi lige have et OK fra motorproducenten til at sætte motoren i fuld drift. Det OK er nu kommet, så nu sætter de gang i alle maskiner, så Express 5 inden så længe atter sejler på alle fire motorer, fortæller kommunikationschef for Bornholmslinjen Jesper Maack.

Klokken 10.35 fortæller Jesper Maack, at Express 5 er tilbage på alle fire hovedmotorer og forventer planmæssig afgang og ankomst resten af dagen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT