Bussen bliver billigere

Bussen bliver billigere
Bornholm får én samlet zone, er politikerne blevet enige om. Arkivfoto: William Sonne Kaalø
TRAFIK | Fredag 19. september 2025 • 11:00
TRAFIK | Fredag 19. september 2025 • 11:00

Torsdag aften holdt kommunalbestyrelsen møde, og her var alle helt enige om, at det skulle være lettere og billigere at tage bussen.

Senest fra 2027 bliver det væsentligt billigere at tage med bussen og BAT.

Det er en samlet kommunalbestyrelse blevet enige om torsdag aften, hvor de holdt møde.

Bornholm får nemlig én samlet zone frem frem for de nuværende fem takstzoner.

Det betyder, at billetprisen lander på 29 kroner. Prisen for en enkeltbillet kunne koste 85 kroner, hvis man tog igennem alle takstzoner med BAT. Prisen bliver dog dyrere, hvis tidligere har taget bussen inden for en enkeltzone, da det på nuværende tidspunkt koster 17 kroner.

Den nye struktur på området skal implementeres så snart som muligt, mens sidste frist er sat til 17. januar 2027.

På punktet med den nye struktur og billigere priser fremgår det også, hvor politikerne vil have ændringer hos BAT. Det gøres i et forsøg på at fremme mobiliteten, tilgængeligheden og brugervenligheden ved at have én zone hele vejen rundt. Derfor skal det blive et attraktivt alternativ til bilen, mener politikerne.

"Strukturen skal samtidig understøtte en effektiv drift og skabe grundlag for langsigtet bæredygtig transportudvikling på Bornholm," lyder det videre i forslaget.

Flere ændringer

Udover færre zoner kommer der dog også flere ændringer i spil med beslutningen - andet forbliver det samme.

Der skal komme periodekort til en "favorabel pris - målrettet pendlere og andre hyppige brugere. Dette kort vil erstatte nuværende periodekort og Ø-kort", skriver de.

Skoleårskort vil forventeligt stadig bestilles på skolerne, men kan følge prisen for periodekort (halv pris for børn under 16 år).

Ungdomskortet, som er en national ordning, videreføres uændret.

Reglerne om gratis medtagning af to børn under 12 år på én voksenbillet samt muligheden for, at to børn under 15 år kan rejse sammen på én billet fastholdes uændret.

Ved køb af en billet får den ny to timers gyldighed, hvor den tidligere afhang af, hvor lang en rejse man måtte have.



Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT