Svaret er forsinket
BAT’s konkurrenter til pengene fra buspuljen er Region Hovedstaden, der samlet søger om 21,1 millioner kroner til fire forskellige el-busprojekter. Og trafikselskabet Movia, der har søgt om tilsammen 10,7 millioner kroner til tre projekter. Endelig er det Region Nordjylland, der har bedt om 6,7 millioner kroner til et enkelt projekt.
Tilsammen har BAT, Movia og de to regioner søgt om flere penge, end der er til rådighed i den grønne buspulje. Puljen er på 50 millioner kroner, men de fire aktører har tilsammen bedt om 55,5 millioner.
BAT venter stadig på svar fra Trafikstyrelsen, oplyser centerchef Bjarne Freund-Poulsen fra regionskommunens Center for Ejendomme og Drift. Han fører for tiden ordet om elbusserne, fordi BAT netop nu er i gang med at rekruttere sin næste trafikchef.
Efter planen skulle det allerede nu være afgjort, om BAT og de andre ansøgere får penge fra puljen – og i så fald om de får det fulde beløb, som de har søgt om.