Sjældent kig bag de militære kulisser

Bornholm dannede i denne uge ramme om en stor anlagt militærøvelse, hvor Forsvaret løftede lidt af sløret for, hvad der foregår inde bag det skjulte.

Det er sjældent, Forsvaret giver et kig ind bag kulisserne. Normalt er det hermetisk lukket, men alligevel var det onsdag muligt at overvære lidt af den historie, der har udspillet sig på bornholmsk grund over det seneste uge.

Nato-alliancepartnerne Danmark og Polen har nemlig holdt øvelsen Baltic Shield 2026, hvor også topfolk i både det danske og polske forsvar var til stede.

De særligt inviterede blev omtalt som dagens VIP'er. De skulle fragtes i særlige køretøjer og kunne følge med i øvelserne på særlige skærme. Den fornøjelse fik hverken presse eller soldaterne, der den seneste uge har brugt alle døgnets timer på at træne og øve.

En helt almindelig soldat kunne man ikke tale med denne onsdag. Det handlede udelukkede om at vise det militære isenkram, som statsminister Mette Frederiksen (S) har sendt forsvarschefen i byen for at anskaffe.

Vejret var den største trussel

Regnen silede ned onsdag over Raghammer, men alligevel vendte de fleste hovedet opad i håbet om at spotte et fly. Tiden var nemlig kommet til dagens første demonstration: forsyningsdrop og faldskærmsudspring.

En dansk jægersoldat med navnet Jesper råbte forsamlingen op.

– They are hungry for their lunch boxes, sagde han på et engelsk, der tydeligt bar præg af hans danske ophav.

Der var sproglige udfordringer mellem de danske og polske styrker, da de kommunikerede på engelsk. Generelt var de polske soldater tavse.

En af dem gav et lille nik til at lade sig fotografere i kampuniform og svarede, at øvelsen var gået "godt". Det var "også godt" at være på Bornholm. En anden grinte og supplerede: "Men ikke det danske vejr."

Netop vejret fik skyld for meget. Den meget snaksaglige polske presseofficer Mariusz Lapeta informerede de tilrejsne polske journalister, der med det samme pakker deres tv-udstyr sammen. Både cargo-droppet og faldskærmstropperne blev aflyst. Øvelsen kunne ikke gennemføres på grund af lav sigtbarhed. I tilfælde af en potentiel krig må vi håbe, at den kommer til at foregå i et andet klima end det danske.

'Kommer nok fra Rusland'

Den særlige transport, der i denne anledning var en Jan-Oles Turistbus, med de særligt de inviterede gæster, kørte ned til vandet. Herfra skulle raketkastersystemet Puls affyres ud over Østersøen i retningen mod Polen.

Umiddelbart efter ville den polske pendant indenfor missilsystsmer, Himars, blive affyrret den anden vej. Den del skulle dog opleves gennem en skærm. En dansk soldat fortalte, at polakkerne dagen før havde forsøgt samme øvelse, men den var blevet stoppet. En drone, der skulle optage affyringen, var styrtet i vandet på grund af kraftig jamming.

– Det kommer jo nok fra Rusland, sagde den danske soldat.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark eller Polen selv har jammet for at spejle virkeligheden, grinte soldaten.

– Det behøver vi slet ikke. Russerne gør det for os uanset hvad.

Affyringen af det danske raketkastersystem nærmede sig, og derfor blev der delt ørepropper ud til hele forsamlingen. Der blev i den grad også brug for dem. Da vognene med raketsystemet blev kørt i stillingen på toppen af bakken, var der fuldkommen stille. Stilhed før slaget for at blive i militærets verden. Selvom forsamlingen stod på sikkerhedsmæssig afstand var det alligevel nemt at følge raketterne, da de blev affyret.

Raketten blev lyst op af et orange skær, og det efterfølgende spor af røg blev hængende i himlen. Der gik ikke mange sekunder, efter de første fire raketter blev affyrret, før lyden og trykket ramte forsamlingen.

I området indhyllet af røg blev de næste raketter kørt i stillingen, hvorefter de blev skudt afsted ud over Østersøen. Om raketterne faktisk ramte noget, står hen i det uvisse.

Bornholm skal bruges mere

Efter demonstrationen af raketsystemet blev stemningen en smule mere afslappet. De stjernebesatte skuldre faldt en smule ned, men alligevel ikke så meget, at pressen kunne spørge talspersonerne fra Forsvaret om hvad som helst. Det var tydeligt, at de civilklædte medarbejdere forsøgte at styre pressen så meget, at fortællingen om den ugelange øvelse ikke blev skudt ned.

– I kan interviewe talspersoner fra Forsvaret, men de er her kun for at tale om øvelsen. Ingen spørgsmål om USA, Grønland eller andet, der ikke har med øvelsen at gøre.

Med flere kommunikationsmedarbejder ved sin side stillede forsvarschef Michael Hyldgaard alligevel op til interview. Han storroste øvelsen.

– Bornholm er en ø, hvor man står sammen. Det er ikke kun i Forsvaret, der har været rigtig mange inde over denne øvelse. De forskellige myndigheder har været med til at støtte op om øvelsen. Med over 1.000 soldater og aktiviteter over hele øen har det været et stort arbejde. Selvom vi sikkert har generet nogen, har det alligevel været en stor succes.

– Det handler om to ting. Afskrækkelse og genforsikring. Jeg synes, det er vigtigt, at forsvaret af Danmark og forsvaret af Bornholm er én og samme ting. Det handler også om at gøre det i samarbejde med vores allierede. Polen er tæt på, både geografisk og alliancemæssigt.

Til spørgsmålet om Bornholm i fremtiden skal bruges til øvelser i samme kaliber, var svaret klart fra forsvarschef Michael Hyldgaard.

– Der er nogle muligheder på Bornholm. Geografien gør det oplagt at bruge Bornholm mere aktivt. Der er sket et rolleskifte i forhold til, hvad vi bruger bornholmske enheder til. Derfor er det også vgtigt, at arbejdet bliver skubbet rigtigt i gang.